Dene-kaukasiske sprog
Dene-kaukasiske sprog er en postuleret sproglig storæt, som først blev foreslået af Sergej Starostin. Den antages at omfatte en række sprogætter spredt over hele den nordlige halvkugle: baskisk, nordkaukasiske sprog (bl.a. tjetjensk), burushaski i Nordindien, jenisejiske sprog i Sibirien, sino-tibetanske sprog (bl.a. kinesisk) og na-dene, der omfatter en række indianske sprog i Nordamerika. Hypotesen om disse sprogs fjerne slægtskab begrundes med en række paralleller inden for det basale ordforråd, fx personlige pronominer samt ord for naturfænomener og legemsdele.[1]
Referencer
- ^ Denne Wikipedia-artikel indeholder CC-BY-3.0-licenseret tekst fra:Adam Hyllested (29. januar 2009). "dene-kaukasiske sprog". Den Store Danske. Hentet 28. januar 2023 – via Lex.dk.
Medier brugt på denne side
License image for Creative Commons license by/v3.0