Den tredje vej

Den tredje vej er en politisk position, der forsøger at forene højreorienteret og venstreorienteret politik ved at anbefale en varierende kombination af højreorienteret økonomisk og venstreorienteret socialpolitik.[1][2] Den tredje vej opstod som en seriøs revurdering af politiske tiltag indenfor forskellige centrum-venstre progressive bevægelser, der kom som en reaktion på den internationale tvivl om den økonomiske bæredygtighed af staten, som så en stor fremgang med regeringsperioderne af Margaret Thatcher og Ronald Reagan i midt 1980'erne. Den tredje vej er promineret af nogle socialdemokratiske og socialliberale bevægelser.[3]

Oprindelse

Termen "Den tredje vej" er blevet brugt til at forklare en række politiske retninger og ideologier i de sidste par århundreder. Disse ideer blev gennemført af progressive i begyndelsen af det 20. århundrede. Udtrykket "den tredje vej" blev samlet op igen i 1950'erne af tyske ordoliberale økonomer såsom Wilhelm Röpke, hvilket resulterede i udviklingen af begrebet social markedsøkonomi. Röpke tog senere afstand fra udtrykket og placerede den sociale markedsøkonomi som "første måde" i betydningen i en udvikling af den frie markedsøkonomi.[4] Mest markant, baserede den britiske premierminister Harold Macmillan, sin filosofi om regering baseret på en bog af ham, The Middle Way (1938).

Tidligere premierminister i Storbritannien Tony Blair har hævdet, at den form for socialisme, han går ind for er forskellig fra de traditionelle opfattelser af socialisme. Blair har blandt-andet sagt: "Min slags socialisme er et sæt af værdier baseret på forestillinger om social retfærdighed ... socialismen som en stiv form for økonomisk determinisme er slut, og med rette."[5] Blair omtalte det som en "social-isme", der involverer politik der anerkender individer som socialt afhængige af hinanden, og fortaler social retfærdighed, social samhørighed, ligeværd af den enkelte borger og lige muligheder.[6] Anthony Giddens som teoretiker indenfor en socialdemokratisk model af den tredje vej har sagt, at den tredje vej afviser den traditionelle opfattelse af socialisme, og i stedet accepterer opfattelse af socialismen som opfattet af Anthony Crosland som et etisk doktrin, som ser socialdemokratiske regeringer som, at have opnået en levedygtig etisk socialisme ved fjerne de uretfærdige elementer af kapitalismen via offentligt finansierede sikkerhedsnet og moderne socialisme er vokset fra den marxistiske påstand om behovet for at afskaffe kapitalismen.[7] Blair erklærede i 2009 offentligt støtte til en "ny kapitalisme".[8]

Ideologien støtter opnåelse af større lighed i samfundet gennem indsats for at øge fordelingen af kompetencer, kapaciteter og produktiv begavelse, mens den afviser omfordeling af indkomst som et middel til at opnå dette.[9] Dette understreger forpligtelse til balancerede budgetter, lige muligheder kombineret med en vægt på personligt ansvar, decentralisering af regeringsmagten til det lavest mulige niveau, tilskyndelse af offentlig-private partnerskaber, forbedring af udbuddet af arbejdskraft, investeringer i menneskelig udvikling, beskyttelse af social kapital, og beskyttelse af miljøet.[10]

Kritik

Den tredje vej er blevet kritiseret[11] af nogle konservative og libertarianere, der går ind for laissez-faire kapitalisme.[12] Den er også blevet stærkt kritiseret af mange socialdemokratere, demokratiske socialister og kommunister som især et forræderi mod venstreorienterede værdier.[13][14][15]


Se også

Referencer

  1. ^ Bobbio, Norberto; Cameron, Allan.Left and right: the significance of a political distinction. University of Chicago Press, 1997. ISBN 0-226-06245-7, ISBN 978-0-226-06245-7. Pp. 8.
  2. ^ "What is the Third way?". Arkiveret fra originalen 2. august 2018. Hentet 26. marts 2015.
  3. ^ James L. Richardson. Contending Liberalisms in World Politics: Ideology and Power. Lynne Rienner Publishers, 2001 Pp. 194.
  4. ^ Wilhelm Röpke: Die Lehre von der Wirtschaft, Erlenbach-Zürich (1951), p. 56-59
  5. ^ Adrian Hastings, Alistair Mason, Hugh Pyper. The Oxford Companion to Christian Thought. Oxford University Press, 2000. P677.
  6. ^ Michael Freeden. Liberal Languages: Ideological Imaginations and Twentieth-Century Progressive Thought. Princeton University Press, 2004. P. 198.
  7. ^ Anthony Giddens. Beyond Left and Right: The Future of Radical Politics. 1998 edition. Cambridge, England, UK: Polity Press, 1994, 1998. Pp. 71-72.
  8. ^ "Speech by Tony Blair at the 'New world, new capitalism' conference | Latest News | The Office of Tony Blair". Arkiveret fra originalen 10. marts 2013. Hentet 26. marts 2015.
  9. ^ Jane Lewis, Rebecca Surender. Welfare State Change: Towards a Third Way?. Oxford University Press, 2004. Pp. 4.
  10. ^ Pauline Vaillancourt Rosenau. The competition paradigm: America's romance with conflict, contest, and commerce. Lanham, Maryland, USA; Oxford, England, UK: Rowman & Littlefield Publishers, Inc, 2003. Pp. 209.
  11. ^ A.J. Veal (2010). Leisure, Sport and Tourism, Politics, Policy and Planning. s. 34-35. Arkiveret fra originalen 4. juli 2014. Hentet 26. marts 2015.
  12. ^ "Bashan, P. (5 November 2002). Is the Third Way at a Dead End? Cato Institute". Arkiveret fra originalen den 5. september 2005. Hentet 2007-07-07.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  13. ^ Black, Bill. Gender Wage Gap is Shrinking - Male Wages are Going Down Arkiveret 9. juli 2017 hos Wayback Machine, The Real News Network, 2013.03.31
  14. ^ Black, Bill. "Third Way's" "Fresh Thinking": The EU Is Our Model for Austerity Arkiveret 11. februar 2017 hos Wayback Machine, The Huffington Post, 2013.01.10
  15. ^ Black, Bill. Seriously? New York Times Calls Wall Street Front Group "Center-Left" Arkiveret 15. august 2018 hos Wayback Machine, AlterNet, 2013.03.03
Autoritetsdata