Den sovende sigøjner

Den sovende sigøjner
Henri Rousseau 010.jpg
Henri Rousseau 1897
Oliemaleri
129.5 × 200.7 cm
Museum of Modern Art (MoMA), New York City

Den sovende sigøjner (fransk: La Bohémienne endormie) er et oliemaleri fra 1897 af den franske naivistiske kunstner Henri Rousseau.

Maleriet forestiller en sigøjner-kvinde, der sover i orientalske klæder. Kvinden holder en stok i hånden og har et strengeinstrument og en vase ved sin side. Over kvinden står en løve, der nysgerrigt betragter kvinden. Løven har noteret kvindens tilstedeværelse, men fremstår ikke truende. Månen i billedet viser, at det er nat. Billedet er holdt i klare og distinkte farver.

Rosseau lod maleriet udstille første gang på udstillingen Salon des Indépendants og forsøgte herefter uden held at sælge maleriet til borgmesteren i Rousseaus hjemby. Maleriet blev siden solgt til en parisisk trækuls-grossist, der havde værket i privat eje indtil 1924. Det blev herefter opdaget igen af kunstkritikeren Louis Vauxcelles[1] og er i dag ejet af Museum of Modern Art i New York.

Maleriet har været inspiration inden for kunst og musik, og har ofte været modficeret og parodieret. Billedet indgik i en episode af The Simpsons i 1999 "Mom and Pop Art”, hvor Homer Simpson drømte, at han vågnede op inde i billedet.

Noter

Eksterne links

Medier brugt på denne side