Den osmannisk-persiske krig (1730-1735)
| Osmannisk-persiske krig (1730-1735) | |||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
_-_Geographicus_-_RegnumPersicum-ottens-1730.jpg) Det osmanniske og persiske riges udstrækning i Mellemøsten i 1700-tallet | |||||||||
| |||||||||
| Parter | |||||||||
 Safavideriget |  Det Osmanniske Rige | ||||||||
| Ledere | |||||||||
| Tahmasp 2. (Afsat af Nader) Abbas 3. (Vasal til Nader) Nader (de facto Shah) | Mahmud 1. Topal Osman Pasha † Hekimoğlu Ali Pasha Köprülü Abdullah Pasha † Ahmad Pasha | ||||||||
Den osmannisk-persiske krig var en konflikt mellem Safavideriget og Det Osmanniske Rige fra 1730 til 1735.
Krigen havde sin baggrund i Safavide-dynastiets problemer i 1720'erne, hvor Persien blev invaderet af den afghanske ghilzai-stammer, der blev støttet af Det Osmanniske Rige mod, at osmannerne blev tildelt en række områder i det vestlige Safaviderige (Persien). På trods af støtten fra osmannerne kunne afghanerne ikke fastholde magten i Persien, og Safaviderne genoprettede magten i riget. Safavidernes hærfører Nader gav herefter osmannerne et ultimatum om at forlade de områder, som afghanerne havde foræret dem, men osmannerne ignorerede kravet. Perserne angreb herefter osmannerne ved en række felttog og slag der fandt sted over en årrække. Perserne vandt det afgørende slag ved Yeghevārd, hvorefter osmannerne ønskede en fredsaftale og accepterede at tilbagegive de persiske områder, hvorefter Persien fik kontrol med hele Kaukasus.
Naders felttog blev gennemført med succes og han opnåede stor anerkendelse i Persien. Han benyttede den vundne prestige til at vælte Safavide-dynastiet og i stedet grundlægge sit eget dynasti Afshariddynastiet. Nader Shah drog efter krigen mod osmannerne til Kandahar, hvor han en gang for alle besejrede ghilzai-stammens Hotaki-dynasti forinden han invaderede det nordlige Indien.
Se også
Referencer
 | Spire Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Medier brugt på denne side
A scarce and altogether spectacular c. 1730 map of southwestern Asia, specifically focusing on Persia, by Reiner and Joshua Ottens. Covers from Egypt and Greece eastward to include Turkey, the northern part of the Arabian Peninsula, the Black and Caspian Seas, Persia, and Tartary, Afghanistan and Pakistan, including the Indus valley and the western extant of the Mogul Empire. Extends as far north as Asof (Asov) and “Tibet”, and as far south as Medina. Includes superb detail regarding the early 18th century Silk Route trading routes through Persia and Central Asia, noting the important centers of Samarkand, Bukhara and Tashkent. Generally accurate with only a few notable flaws. Most specifically the positioning of Lake Van and Lake Chahi in close proximity to one another. These lakes are in fact separated by over 160 kilometers. Identifies the Pyramids of Egypt, the ruins of Troy, Mt. Sinai, and Mt. Agerdaghi (Mt. Ararat, but labeled Mt. Noah). Upper right quadrant features an attractive title cartouche with baroque ornamentation. Upper left quadrant has eight distance scales on a curtain.
According to Rıza Nur, sultan Selim I (1512-20) had a white personal flag, while the Ottoman Army flag was red (kızıl bayrak). During Süleyman I's reign (1520-66) the janissaries had a white flag while the timariot cavalry had a red flag. It was used as the Ottoman civic and merchant flag from 1793 to 1923.
Forfatter/Opretter: User:Zurgh, Licens: CC BY-SA 3.0
Old flag of the Lezgi people, according to this page