Den nordiske Musikfest i Kjøbenhavn 1888

Den nordiske Musikfest i Kjøbenhavn 1888 (Den skandinaviske Musikfest eller Den første nordiske Musikfest[1]) var en musikfest der blev afholdt i København i begyndelsen af juni 1888 med deltagelse af musikforeninger og sangkor fra de nordiske lande.[2]

Forberedelser

Man havde allerede nogle år forinden fået ideen til et sådant arrangement, der dog ikke ved den lejlighed blev til noget; et resultat var imidlertid dannelsen af musikforeningen Fermaten der i februar 1887 nedsatte et "Udvalg, der skulde forberede en Plan for en nordisk Musikfest i Udstillingsaaret 1888".[3] Man udsendte en indbydelse, og efter den positive modtagelse afholdt en komite et konstituerende møde med deltagelse af medlemmer fra blandt andre Musikforeningen, Cæciliaforeningen, Koncertforeningen, Kammermusikforeningen, Kapellet, Fermaten og en repræsentant fra de såkaldte "garanter", der senere skulle komme til at dække underskuddet.

I spidsen for den undersøgende komite stod J.P.E. Hartmann, Niels W. Gade og nationalbankdirektør Rasmus Strøm. Fabricius nævner følgende andre medlemmer af den forberedende komite der maj 1887 udsendte en indbydelse[4]:

Wilhelm Andersen (?)[5], Chr. Barnekow, cellisten Fritz Emil Bendix, Victor Bendix, (Emil) Ernst Dahl[6], J.K. Fabricius, Emil Hartmann, Frederik Hartmann, P.E. Lange-Müller, V. Ludvigsen (?), Otto Malling, pianofabrikant Frederik Møller, Franz Neruda, H.S. Paulli, Th. Reitzel, Leopold Rosenfeld, Frederik Rung, Chr. Schiørring, Niels Juel Simonsen, nationalbankdirektør Rasmus Strøm, violinisten Anton Svendsen, Johan Svendsen[7].

I det endelige program optræder følgende personer som angivet hos Fabricius således:

" ... Hartmann, Gade og Strøm samt Kapelmusikus Vilh. Andersen, Barnekow, Frits og Victor Bendix, Balduin Dahl, Ernst Dahl, Fabricius, lensgreve M. Krag-Juel-Vind-Frijs [8], Boghandler J. Frimodt, Emil og Fr. Hartmann, L.P Holmblad, Lange-Müller, S. Levysohn, V.Ludvigsen, Malling, Melchior, Fr. Møller, neruda, Paulli, Th. Reitzel, Leopold Rosenfeld, Rung, Schiørring, Simonsen, Lensbaron Stampe, Anton Svendsen og Johan Svendsen. ..."

J.P.E. Hartmann var præsident, Niels W. Gade vicepræsident, nationalbankdirektør Rasmus Strøm generalsekretær og dronningen var protektrice.

Man ville udnytte at der i byen samme år skulle afholdes en stor "verdensudstilling"[9] og regnede med at man kunne få stor tilslutning af den grund.

Afvikling af festen

Musikfesten fandt sted i fint vejr ugen fra mandag 4. juni til søndag 10. juni med generalprøve søndag 3. juni. Om denne skriver Politiken at koncertsalen "imponerer absolut ved sit store lyse Rum, og uagtet de nøgne Mursten endnu på begge Sidevægge møder Øjet, har man dog ved en festlig og smuk Dekoration ... forvandlet det øde, ny Rum til et hyggeligt og muntert Koncertlokale". Det drejer sig om den kun delvis færdigbyggede store koncertsal bag Koncertpalæet.[10]

Festen omfattede tre "store" koncerter og tre kammerkoncerter med et par generalprøver og en afsluttende "folkekoncert" søndag den 10. juni hvor det gik en smule livligere til, idet man havde stillet nogle billetter til rådighed for Arbejderforeningen af 1860, hvad der gav "et livligere og lydeligere Bifald". Fabricius skriver at denne succes har haft betydning for et gennembrud for tanken om folkekoncerter, idet de – og senere "Palækoncerterne" – udgjorde et fast og vigtigt led i palæets koncertvirksomhed.[11]

Vurdering

Om musikfesten betydning i dansk musikhistorie skriver Fabricius:

Citat"... Musikfesten danner ligesom et Skel i dansk Musikhistorie; den og til Dels ogsaa Koncertpalæets Indvielsesfest Aaret efter blev Gade-Hartmann Periodens sidste store musikalske Manifestationer. ..."Citat
Fabricius, s. 453

Niels Martin Jensen vurderer i samme retning: "[...] ligesom nationalronmantikkens nationale tone synes at have fundet et sidste markant ekko ved denne første nordiske musikfest".[12]
Berggreen havde i 1830'erne udformet et program for en national kunstmusik, der skulle bygge på folkevisen så man havde let ved at genkende "tonen", en synsmåde han kan have overtaget fra J.A.P. Schulz' : "Thi kun gennem en slående lighed mellem sangens digteriske og musikalske tone [...] får sangen det skær, som der her er tale om, skæret af det enkle, det ukunstlede, det velkendte, kort sagt, af folketonen. ...".[13] Det var dette "velkendte" som Berggreen ville have komponisterne til at indarbejde i musikken: han formulerede sit nationalromantiske program for en kunstnerisk folketone i musikken i forordet til første bind af folkeviseudgaven fra 1842:

... Optagelsen af dette element i kunsten skal imidlertid ikke blot bestå i ligefrem at indlægge hine melodier i et musikværk; men disse må være gået over i komponistens væsen, der da, opfyldt af deres ånd, vil kunne give sit arbejde det ejendommelige, nationale præg, der dog fremfor alt giver et kunstværk betydning. ...[14]

Med Carl Nielsen og Thomas Laub var der lagt op til en fornyelse af "programmet": Som Berggreen og Gade førte folkevise og kunstmusik sammen, gjorde Laub og Nielsen det også, selv om det først skulle slå igennem i begyndelsen af 1900-tallet. "... De stræbte efter at give den danske tone en ny formulering i den folkelige sang, en tone, der var i pagt med en ny tids opfattelse af forholdet mellem det nationale og det folkelige; ... "[15]

Se også

Litteratur

  • Lars Børge Fabricius: Træk af dansk Musiklivs Historie m. m. : omkring Etatsraad Jacob Christian Fabricius' Erindringer. København 1975. ISBN 87-17-01943-5 – af Torben Schousboe i Dansk Musik Tidsskrift, 1975-76/03, hvor det hedder om afsnittet vedrørende musikfesten 1888: "...Og med kapitlerne om etableringen af den nye koncertsal i »Det Schimmelmann'ske Palæ«, senere kaldet »Koncertpalæet« og efter år 1900 »Odd Fellow Palæet«, og af den selskabelige musikerforening »Fermaten« og arrangementerne omkring den nordiske musikfest i København i 1888 står vi atter over for førstegangs-skildringer af betydningsfulde ydre og indre forhold i musiklivet."
  • Niels Martin Jensen: "Niels W. Gade og den nationale tone. Dansk nationalromantik i musikalsk belysning" i Dansk Identitetshistorie, bd. 3. ("Folkets Danmark 1848-1940") red. af Ole Feldbæk. København 1992, s. 312-22
  • Niels Martin Jensen: "Dansk nationalromantik – Forsøg til en begrebs- og indholdsbestemmelse" i Musik & Forskning – 1988/1. s.37-56 (Kan læses hos DVM: – htm-format via Google)
  • Nils Schiørring: Musikkens historie i Danmark, bd. II|, s. 82 om nationalromantik

Eksterne henvisninger

  • Repertoirelister Arkiveret 22. januar 2009 hos Wayback Machine fra Det Kongelige Bibliotek over hvorledes eller hvornår en komponist eller et bestemt værk har været spillet eller sunget i Danmark; herunder også "De Nordiske Musikfester"

Noter

  1. ^ Den anden nordiske musikfest i København fandt sted juni 1919 (Schiørring III, s. 153)
  2. ^ Jensen, 1992, s. 312
  3. ^ Fabricius, s 435
  4. ^ Indbydelsen findes på Wikisource: Indbydelsen til "Den nordiske Musikfest i Kjøbenhavn 1888"
  5. ^ Personer med (?) er ikke identificeret – Wilhelm Andersen er måske den der i det endelige program er nævnt som "Kapelmusikus Vilh. Andersen" (på samme side 442)
  6. ^ "(Emil) Ernst Dahl": Emil Dahl en fejlskrivning for Ernst Dahl, se Indbydelsen til "Den nordiske Musikfest i Kjøbenhavn 1888" på Wikisource
  7. ^ Fabricius, s 442, se eventuelt også Indbydelsen til "Den nordiske Musikfest i Kjøbenhavn 1888" på Wikisource
  8. ^ 'den senere kendte Politiker, Søn af Udstillingens Præsident', Fabricius, s. 442
  9. ^ "Udstillingen 1888 og dens Forgængere" Arkiveret 29. september 2020 hos Wayback Machine af Adolf Bauer i Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind Ny række, 6 (1888)
  10. ^ Billede 1 Arkiveret 9. juni 2007 hos Wayback Machine – Billede 2 Arkiveret 13. august 2007 hos Wayback Machine: Gamle fotos af den færdige koncertsal, der blev opført 1888-89. — Der findes et billede at skanne side 445 i Fabricius' bog: Træk af dansk Musiklivs Historie m. m. : omkring Etatsraad Jacob Christian Fabricius' Erindringer. København 1975. ISBN 87-17-01943-5
    Det drejer sig om en tegning af den ufærdige koncertsal med publikum af Knud Gamborg, oprindelig bragt i Illustreret Tidende 17. juni 1888 : Årgang 29, Nr. 38, 17/06-1888 , s. 461
  11. ^ Fabricius, s 449f
  12. ^ Jensen, s 319
  13. ^ Fra Schulz' Lieder im Volkston, 2.udg. 1785 – citeret efter Jensen, s. 209 — Se eventuelt også Berliner Liederschulen, komponister i 1700-tallet der bestræbte sig på af fremme den strofiske sang.
  14. ^ Af forord til 2. udg. Arkiveret 8. november 2007 hos Wayback Machine af Danske Folke-Sange og Melodier, 1869 (1842) — Om dette forord Arkiveret 8. december 2007 hos Wayback Machine se omtale hos Dafos.dk: "...Dette forord blev et nationalromantisk programskrift i Danmark. ..." (i afsnittet "A.P. Berggreens folkeviseudgave")
  15. ^ Jensen, s. 321f   —   "... Perioden fra 1870 til århundredeskiftet markerer ikke et stort musikhistorisk gennembrud. Gennembruddet kommer først i begyndelsen af 1900-tallet, og det betyder, at slutningen af 1800-tallet kun slår de indledende takter i den store sammenhæng. ..." – Fra "Optakten til det musikalske gennembrud" Arkiveret 13. maj 2009 hos Wayback Machine (DetModerneGennembrud.dk)
Denne artikel om en begivenhed kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.
MusikfestivalSpire
Denne artikel om en musikfestival er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Musik

Medier brugt på denne side

Rihanna AMA 2009 Red carpet.jpg
Forfatter/Opretter: Keith Hinkle at https://www.flickr.com/photos/burningkarma, Licens: CC BY 2.0
Rihanna at the 2009 American Music Award Red Carpet
Eighth notes and rest.svg
Forfatter/Opretter: , Licens: CC BY-SA 3.0

From http://en.wikipedia.org/wiki/Image:Eighth_notes_and_rest.png original description follows. Two eighth notes (stems up and down) and an eighth rest on the staff. Created for the eighth note article. *Author en:User:Merphant

Recreated in SVG fomat.