Den israelske uafhængighedserklæring (engelsk: Declaration of Independence, hebraisk: הכרזת העצמאות, Hakhrazat HaAtzma'ut) fandt sted den 14. maj 1948, samme dag som mandatområdet i Palæstina ophørte. Det var den officielle udråbelse af en jødisk stat ved navn Israel. Staten blev grundlagt i dele af det, som var kendt som det britiske mandatområde i Palæstina og på land hvor, i antikken, kongerigerne Israel, Juda og Judæa en gang fandtes.
Den israelske uafhængighedserklæring.
Det blev kaldt starten for "den tredje jødiske sammenslutning" af nogle observatører. "Den første jødiske sammenslutning" endte med ødelæggelsen af Salomos tempel i 586 f.Kr., den anden med ødelæggelsen af det andet tempel 70 år f.Kr., og saboteringen af Bar Kokhbas oprør mod Romerriget år 135.
I Israel bliver hændelsen fejret årlig med den nationale fridag Yom Ha'atzmaut (hebraisk:יום העצמאות, selvstændighedsdag), hvor tiden er sat efter den hebraiske kalenders tid for kundgørelsen (5, Ijár, år 5708, hebraisk år). Palæstinenserne mindes dagen som Nakba (hebraisk: يوم النكبة), Yawm al-nakba, katastrofedagen) den 15. maj hvert år.[1]
Referencer
Eksterne henvisninger
| Spire
Denne artikel om Asiens historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. | |