Den danske tronfølge

Den danske tronfølge er rækkefølgen af de personer, der berettigede til at arve positionen som Danmarks monark.

Bestemmelserne for den danske tronfølge er fastsat i Tronfølgeloven af 1953 med ændringer fra 2009.[1][2] Ifølge disse arves tronen ved fuld kognatisk primogenitur blandt de af kong Christian 10. og dronning Alexandrines efterkommere, der er født i godkendte ægteskaber.

Tre af Christian 10.s børnebørn (med efterkommere) mistede arvretten, da de giftede sig. Tre af Christian 10.s oldebørn (med efterkommere) har mistet arveretten, fordi de ikke har gået i skole i Danmark.

Da der ikke er tradition for abdikation i Danmark, må det formodes, at dronning Margrethe 2. bliver siddende til sin død.

Nuværende arvefølge

Den danske tronfølge
Arvefølgen efter Margrethe 2.:
  1. Kronprins Frederik
  2. Prins Christian
  3. Prinsesse Isabella
  4. Prins Vincent
  5. Prinsesse Josephine
  6. Prins Joachim
  7. Prins Nikolai
  8. Prins Felix
  9. Prins Henrik
  10. Prinsesse Athena
  11. Prinsesse Benedikte
Se også Tronfølgeloven

For tiden ser arvefølgen til den danske trone således ud:

  1. Kronprins Frederik
  2. Prins Christian
  3. Prinsesse Isabella
  4. Prins Vincent
  5. Prinsesse Josephine
  6. Prins Joachim
  7. Prins Nikolai
  8. Prins Felix
  9. Prins Henrik
  10. Prinsesse Athena
  11. Prinsesse Benedikte (dronning Margrethes søster)

Andre medlemmer af Christian 10.s efterslægt

Medlemmer af Christian 10.s efterslægt, som ikke er arvinger til tronen, er:

  • Ingolf, greve af Rosenborg (født 1940), søn af arveprins Knud, giftede sig i 1968 med Inge Terney og udtrådte dermed af tronfølgen.
  • Christian, greve af Rosenborg (1942-2013), søn af arveprins Knud, giftede sig i 1971 med Anne Dorte Maltoft-Nielsen og udtrådte dermed af tronfølgen.
    • Grev Christians og grevinde Anne Dorthes tre døtre (og disses arvinger) indgår ikke i tronfølgen.
  • Dronning Anne-Marie af Grækenland, dronning Margrethes søster, udtrådte af tronfølgen ved ægteskabet med kong Konstantin II af Grækenland.
    • Kong Konstantins og dronning Anne-Maries børn (og disses arvinger) indgår ikke i tronfølgen. Konstantin mistede sin danske arveret i 1953, mens Anne-Marie indgik tronfølgen fra 1953 til 1964.
  • Prinsesse Benediktes børn (Prins Gustav af Berleburg, Prinsesse Alexandra af Berleburg og Prinsesse Nathalie af Berleburg) er udtrådt af tronfølgen, eftersom de ikke tog permanent ophold i Danmark i forbindelse med undervisningspligten.
    • Prinsesse Benediktes børnebørn (og disses arvinger) har aldrig været i tronfølgen.

Ændring af arvefølgen

For at en ændring af tronfølgeloven kan træde i kraft er det nødvendigt at ændre grundloven som i sin § 2 har: "Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler."

Imidlertid var det i 2006 regeringens opfattelse, at tronfølgeloven kan ændres uden at ændre grundloven, når blot ændringen af tronfølgeloven sker efter samme procedure, som den der er nødvendig ved grundlovsændring.

Lovforslaget om ændring af tronfølgeloven fremsattes af statsminister Anders Fogh Rasmussen den 4. oktober 2005 og vedtoges 2. juni 2006 med 128 stemmer for, ingen imod og 1 hverken for eller imod (Simon Emil Ammitzbøll, dengang Radikale Venstre).

Efter Folketingsvalget 2007 fremsattes lovforslaget anden gang den 7. oktober 2008 og blev vedtaget 24. februar 2009 med 107 stemmer for, ingen imod og 2 hverken for eller imod (Enhedslisten).

Folkeafstemningen blev afholdt samtidig med Europa-Parlamentsvalget søndag 7. juni 2009 og resulterede i en vedtagelse [3].

Tronfølgen under Kongeloven

Om kvindelig arvefølge under Kongeloven, og om følgerne af misforståelse af denne, se Arveprinsesse Caroline.

Regler for tronfølgere før 1660

Før 1660 var Danmark et valgrige, hvor man blev konge ved at blive valgt snarere end ved at nedstamme fra den tidligere konge. Nogle konger forsøgte alligevel at udpege deres efterfølger. Dette kunne ske ved at få valgt en medkonge eller ved at få en søn udpeget som udvalgt prins. Traditionelt er disse medkonger og udvalgte prinser først kommet med i kongerækken, hvis og når de er blevet enekonger.

Regler for tronfølgere efter 1660

Siden Danmark blev et arvekongerige i 1660, er der blevet fastsat arveregler fire gange:

Der har været tradition for at personer i tronfølgen mistede deres plads hvis de giftede sig ikke-fyrsteligt. Dette var især almindelig praksis under regenterne Christian X og Frederik IX. For eksempel udtrådte Christian af Rosenborg, søn af Arveprins Knud, af tronfølgen i 1971 da han giftede sig med Anne Dorte Maltoft-Nielsen. Ved en sådan udtræden mistede også deres børn deres plads i tronfølgen. Dette har kun været en tradition, og har ikke været nedskrevet i nogen lov; monarken har sammen med regeringen kunnet beslutte hvem som var i tronfølgen. Denne praksis har ændret sig efter tronskiftet i 1972, hvor man har set, at såvel Prins Joakim som Kronprins Frederik har giftet sig ikke-fyrsteligt, uden at der var på tale, at de skulle miste deres plads i arvefølgen.[4]

Tronfølgerne siden 1660

Siden 1660 nedstammer alle tronfølgere fra Frederik 3. Han forudsættes her som "første generation" i forhold til nedenstående oversigt over tronfølgere (eller førstearvinger til tronen, som det også kan kaldes), hans søn (den senere Christian 5.) kaldes derfor anden generation og så fremdeles (navne angivet med fed skrift angiver de tronfølgere, der rent faktisk blev monarker over Danmark).

Oldenborgerne

Glücksborgerne

Kilder

Se også

Noter

Broom icon.svgDer mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
Text document with red question mark.svg

Medier brugt på denne side

Text document with red question mark.svg
A text document icon with a red question mark overlaid. This icon is intended to be used in e.g. "unverified content" templates on Wikipedia.
National Coat of arms of Denmark no crown.svg
Forfatter/Opretter: User:Galico; User:Derfel73, Licens: CC BY-SA 3.0
National coat of arms of Denmark, without the crown.
National Coat of arms of Denmark.svg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0
Coronation Chair Denmark (King).jpg
Forfatter/Opretter: Sven Rosborn, Licens: CC BY-SA 3.0
The coronation chair of the Danish kings, used at coronations between 1671-1840 during the institution of Absolute Monarchy. The throne was made for Frederik III by Bendix Grodtschilling, between 1662 and 1671. The gilt figures were added during Christian V's reign. It was first used in 1671 for the anointment of Christian V and last used for Christian VIII’s anointment in 1840. Frederik III ordered this chair along the same lines as the silver lions, inspired by the stories of King Solomon from the Old Testament. To further enhance its legendary status, it was said that it was composed by unicorn horn. In reality, however, it is made from narwhale tusks, a material the danish kings could initially claim almost as their own because of the danish ownership of Iceland and the Faroe islands.
Royal Crown of Denmark.svg
Forfatter/Opretter: , Licens: CC BY-SA 3.0
Royal Crown of the King of Denmark