Den byzantinske billedstrid

Irenekirken i Istanbul (Byzans) uden billeder, men alene et kors

Den byzantinske billedstrid var i 700- og 800-tallet[1] en strid mellem modstandere (ikonoklaster) og tilhængere (ikonolatrer, ikonoduler) af billeder i kirkerne.

I den østerlandske kirke gik ærbødigheden for billederne nogle steder over til billeddyrkelse. Dette var en gru for jøder og muslimer, og 723 bød kaliffen Jesid II[2], at billederne skulle fjernes fra kirkerne i hans rige.   Leo III Isaureren (af "Den Syriske slægt", (no)) var dengang græsk kejser, og hans afsky for billederne var lige så stor som hans fjende Jesid II’s, men der var en god portion politik bag ved denne følelse. 726 forbød han at knæle for billederne, og 730 bød han, at de skulle fjernes fra kirkerne eller overmales.

På kejserens side stod hæren, mod ham var munkene og lægfolket, især kvinderne, og de støttedes af den store dogmatiker, Johannes fra Damaskus[3] (død o. 750) og af de kirkeligsindedes hovedpart. Paverne i Rom tog bestemt afstand fra den billedfjendske kejser, og billedstriden førte til et afgjort brud mellem Konstantinopel og Rom og kastede paven over i frankernes arme.

Kejser Leos søn og efterfølger, Konstantinos V Kopronymos (741-75), gik i faderens spor, og synoden i Konstantinopel (754) lyste anatema over alle billedvenner. Konstantinos’ svigerdatter, kejserinde Irene, var billedven; hun sammenkaldte synoden i Nikæa 787, hvor billederne sejrede.[4]

I begyndelsen af 9. århundrede åbnede kejser Leo V Armenier atter billedstormen, som varede ved, indtil atter en kvinde, kejserinde Theodora, fik synoden i Konstantinopel 842 til at udtale anatema over alle billedfjender. Til minde om billedernes sejr og som sejrsfest over alle kætterier fejredes hvert år i den østerlandske kirke 19. februar som ortodoksiens fest; den blev senere henlagt til 1. søndag i advent.

Se også

Kilde

Eksterne henvisninger

  • "ikonoduler". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
Noter;
  1. ^ 726-84, jævnfør Tidslinje for det byzantinske rige
  2. ^ Jesid II, måske Yazid II, kalif 720-724 (engelsk)
  3. ^ Johannes fra Damaskus, en græsk-syrisk munk og kirkefader. Der skulle være en hymne af ham i den danske salmebog fra 1912, (sv)
  4. ^ 7. økumeniske koncil, 787: Syvende økumeniske synode i Nikæa (II) i Lilleasien. Det fastslås, at billederne må æres, ikke dyrkes. Den, der ærer billederne, ærer den, der er afbildet. Ikonoklasmen fordømmes. (Fra Økumenisk koncil, se evt også Andre konsil i Nikea (norsk))


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.

Medier brugt på denne side

Irenekirken.jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY 2.5