Den Kinesiske Mur

UNESCO Verdensarvsområde ; Den Kinesiske Mur
	Den Kinesiske Mur
Land	Kina
Type	kultur
Kriterium	(i)(ii)(iii)(iv)(vi)
Reference	438
Region	Asien-Australasien
Indskrevet	1987
Oversigtskort
	Den Kinesiske Mur Den Kinesiske Murs beliggenhed i Kina 40°25′N 116°05′Ø / 40.42°N 116.08°ØKoordinater: 40°25′N 116°05′Ø / 40.42°N 116.08°Ø
	v; d; r;

Den Kinesiske Mur (forenklet kinesisk: 万里长城 ; traditionelt kinesisk: 萬里長城; pinyin : Wànlǐ Chángchéng; '10.000 li lange mur'; også forenklet kinesisk: 中国长城; traditionelt kinesisk: 中國長城, Pinyin: Zhōngguó Chángchéng; 'Kinas lange mur‘), også kendt som Den Store Mur, er et kompleks af spredte, meget lange fæstningsværker bygget af jord, sten, tegl, træ og andre materialer.

Den går hovedsageligt langs en øst-vest gående, nordlig grænselinje i det nuværende Folkerepublikken Kina.

Muren blev bygget som et forsvarsværk mod plyndringer og invasioner af forskellige nomadestammer så som tyrkerne og mongolerne, men ikke som ét langt sammenhængende fæstningsværk. Opførelsen af muren menes er være påbegyndt tilbage i det 7. århundrede f.v.t. som separate sektioner af fæstningsværker og senere op igennem historien, under forskellige dynastier, frem til starten af det 16. århundrede under Ming-Dynastiet, at bliver forstærket og visse steder sammenbygget.^[1]

Kort med alle dele af muren

Den består af selve muren på 6.259 kilometer og 360 kilometers volde samt 2.233 kilometers bjerge og floder, der danner et naturligt forsvarsværk.^[2] En anden arkæologisk undersøgelse konkluderede, at alle murens forgreninger sammenlagt var 21.196 km lang.^[3]

Flere dele er forsvundet igen, da lokale har genbrugt materialerne til andre byggerier. Særlige dele er dog i dag fredet.

Ofte tilskrives Kinas første kejser Qin Shi Huang som skaberen af Den Kinesiske Mur, idet han fik udvidet og forbundet tidligere eksisterende mure til en lang forsvarslinje. Langt størstedelen af muren, der findes den dag i dag, er bygget under Ming-dynastiet i slutningen af 1500-tallet.

Den mest besøgte del af muren, Badaling, var den første del muren, der blev åbnet for turister. Den Kinesiske Mur blev i 1987 optaget på UNESCOs liste over verdensarven.

Referencer

^ The New York Times med introduktion af Sam Tanenhaus (2011). The New York Times Guide to Essential Knowledge: A Desk Reference for the Curious Mind. St. Martin's Press of Macmillan Publishers. p. 1131. ISBN 978-0-312-64302-7.
^ "Den kinesiske mur var for kort – Viviro.com". Arkiveret fra originalen 23. januar 2010. Hentet 21. april 2009.
^ "Great Wall of China even longer than previously thought". Canadian Broadcasting Corporation. 6. juni 2012. Arkiveret fra originalen 6. juni 2012. Hentet 6. juni 2012.