Den Bosniakisk-kroatiske Føderation

Føderationen Bosnien-Hercegovina (FBIH) (bosnisk og kroatisk: Federacija Bosne i Hercegovine, serbisk: Федерација Босне и Херцеговине) er en af de to entiteter i staten Bosnien-Hercegovina, sammen med Republika Srpska. Føderationen blev etableret som en del af Dayton-aftalen i 1995, der afsluttede borgerkrigen i Bosnien-Hercegovina (1992-1995), og dækker cirka 51 % af landets samlede areal.

Føderationen Bosnien-Hercegovina ligger i den vestlige og centrale del af landet. Den består af 10 kantoner, som hver har en vis grad af autonomi. Hovedstaden er Sarajevo, som også fungerer som hovedstad for hele Bosnien-Hercegovina.

I henhold til folketællingen fra 2013 har Føderationen Bosnien-Hercegovina en befolkning på cirka 2,2 millioner mennesker. Befolkningssammensætningen afspejler landets etniske opdeling, hvor bosniakker udgør cirka 70,4 %, kroater 22,4 %, og serbere cirka 3,6 %. Disse tal afspejler de ændringer i den demografiske struktur, der fandt sted som følge af krigen i 1990'erne.^[1]

Føderationen Bosnien-Hercegovina har en kompleks politisk struktur, der omfatter en præsident, en regering og et tokammerparlament. Føderationen er inddelt i 10 kantoner, som hver har deres egne regeringer og parlamenter. Denne struktur sikrer decentralisering, hvor hver kanton har selvstyre i områder som sundhed, uddannelse og lokal økonomi.

Føderationen deler imidlertid flere nationale funktioner med Republika Srpska, herunder udenrigspolitik, forsvar og told, som håndteres af Bosnien-Hercegovinas centralregering i Sarajevo. Føderationen har også sin egen præsident og premierminister, som på nuværende tidspunkt er Lidija Bradara (præsident, 2023) og Nermin Nikšić (premierminister).

Bosnien-Hercegovinas centrale politiske organ er det treparts præsidentskab, som består af tre medlemmer, der hver repræsenterer en af landets konstituerende folkegrupper: bosniakker, kroater og serbere. Bosniakkerne og kroaterne vælges fra Føderationen Bosnien-Hercegovina, mens serberne vælges fra Republika Srpska. Præsidentskabet fungerer som landets statsoverhoved og roterer hver otte måneder mellem de tre medlemmer, hvilket sikrer en jævn magtfordeling. Den nuværende bosniakiske repræsentant er Denis Bećirović, den kroatiske repræsentant er Željko Komšić, og den serbiske repræsentant er Željka Cvijanović.

Dette system af magtdeling blev etableret gennem Dayton-aftalen for at sikre balance mellem landets tre store etniske grupper og fremme samarbejde mellem dem i nationale anliggender. Alle væsentlige beslutninger på nationalt niveau kræver samtykke fra de tre præsidentskabsmedlemmer, hvilket fremmer konsensus og forhindrer etnisk dominans.

Føderationen Bosnien-Hercegovina blev oprindeligt dannet gennem Washington-aftalen i 1994, der afsluttede den interne konflikt mellem bosniakker og kroater under borgerkrigen. Aftalen dannede grundlag for etableringen af Føderationen som en sammenslutning af bosniakiske og kroatiske områder. Den nuværende struktur, som opdeler landet i to entiteter, blev formelt etableret ved Dayton-aftalen i 1995, der afsluttede borgerkrigen og fastlagde den politiske og administrative opdeling mellem Republika Srpska og Føderationen Bosnien-Hercegovina.^[2][3]

Bosnien-Hercegovinas politiske system er baseret på princippet om magtdeling mellem landets tre konstituerende folkegrupper. Føderationen Bosnien-Hercegovina og Republika Srpska fungerer som semi-autonome enheder med en høj grad af kontrol over interne anliggender, mens udenrigspolitiske og nationale spørgsmål besluttes af centralregeringen i samarbejde med præsidentskabet. Dette system sikrer, at hver etnisk gruppe har indflydelse på beslutningsprocesserne på nationalt niveau, hvilket ofte kræver forhandling og kompromiser.