Den Bibliometriske Forskningsindikator

Den danske Bibliometriske Forskningsindikator (Danish Bibliometric Research Indicator, forkortet BFI) var en bibliometrisk metode til at måle den danske produktion af forskningspublikationer. Indikatoren blev skabt i 2009 som følge af et politisk forlig om fordelingen af økonomiske midler mellem danske universiteter. Databasen blev således udviklet med henblik på at kunne sammenligne forskningsproduktionen for hvert universitet.^[1] Den blev afviklet efter et forlig i 2021 for at forenkle fordelingen af penge til universiteterne.^[2]

BFI bestod af tre niveauer af point, som diverse kanaler blev tildelt. Med kanaler menes der både videnskabelige tidsskrifter, bogserier, som forskere kan få udgivet publikationer i, samt forlag. En publikation optjente således de point, som kanalen, den er udgivet i, har (fx gav niveau 1 et enkelt point). Pointene blev opgjort på institutionsniveau for at beregne fordelingen af de offentlige midler. En kanal skulle være fagfællebedømt, dvs. at forskere, ofte anonymt, inden for et givent videnskabeligt område bedømmer, retter og potentielt afviser en publikation, hvis ikke den lever op til en række videnskabelige idealer og overholder god forskningsetik. Internationale videnskabelige tidsskrifter og serier blev niveauinddelt på BFI-niveau 1 (normalt), 2 (højt) og et valgfrit BFI-niveau 3 (excellent). Forlag blev niveauinddelt på BFI-niveau 1 (normalt) og 2 (højt niveau).

Indtil 2022 havde knap 430 forskere til opgave løbende at vurdere tidsskrifternes, bogseriernes og forlagenes niveauer og holde det opdateret.^[3] Et politisk forlig bestemte imidlertid at simplificere processen ved at afskaffe BFI og genbruge BFI-tallene for 2021 til den fremtidige fordeling af den del af finansieringen som fordeles efter universiteternes performance hvad angår publikationer.^[4] Hjemmesiden bfi.dk lukkede derfor.^[2]

En lignende norsk liste, CRIStin (no), med videnskabelige niveauer af udgivelseskanaler, er offentliggjort af Norsk senter for forskningsdata (no) (NSD).^[5]

Siden 2015 har de nordiske lande samarbejdet om at udvikle et fælles register over autoriserede forskningspublikationskanaler med bibliografiske data om tidsskrifter, serier og forlag. NSD - Norsk Center for Forskningsdata, har koordineret den tekniske udvikling. Den nordiske liste består af et bibliografisk datasæt på de publikationskanaler, der er anført i hver lands nationale database. De nationale lister er teknisk forbundet, hvilket giver alle landene en fælles kilde til information, der er ønskelig ud fra ressourceeffektivitet og som et værktøj for landene uden en liste. Listen giver mere information ved at opdatere de bibliografiske data i de nationale databaser og letter en oversigt over forskningsresultater i de nordiske lande.^[6]

Følgende tidsskrifter har modtaget det højeste niveau (3) af den danske bibliometriske forskningsindikator:

∑ 23 items.

• Den Bibliometriske Forskningsindikator Arkiveret 22. august 2018 hos Wayback Machine Uddannelses- og Forskningsministeriet
• Wikidata har en egenskab, BFI-niveau (P1240) til Danish Bibliometric Research Indicator level (BFI-niveau)

1. ^ Videnskabsministeriet (30. juni 2009). "Aftale om basismidler efter resultat". Pressemeddelelse. Hentet 20. juni 2023. Arkiveret fra originalen den 20. juni 2023.
2. ^ ^{a b} "Den bibliometriske Forskningsindikator er afviklet". Uddannelses- og Forskningsministeriet. 2023-07-03. Hentet 2024-12-12.
3. ^ Uddannelses- og Forskningsministeriet (3. december 2021). "Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Frie Grønne, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne om: Basismidler til forskning". Pressemeddelelse. Hentet 20. juni 2023.
4. ^ Uddannelses- og Forskningsministeriet (13. juni 2023). "Basismidler efter resultat". ufm.dk. Hentet 20. juni 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
5. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 24. oktober 2019. Hentet 15. november 2019.
6. ^ Nordic list 2018-05-16 update Arkiveret 13. april 2019 hos Wayback Machine NSD.UIB.NO
7. ^ ^{a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å aa ab ac ad} ISSN Portal
8. ^ ^{a b} Biodiversity Heritage Library
9. ^ https://www.nature.com/articles/d41586-019-03304-x
10. ^ https://lccn.loc.gov/12037118
11. ^ https://onlinelibrary.wiley.com/journal/19449208
12. ^ https://www.nejm.org/loi/nejm/group/d1920.y1928

Spire Denne samfundsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.