Demokratiets vogtere

Demokratiets vogtere (islandsk: Lýðræðisvaktin) er et islandsk politisk parti, der blev stiftet 16. februar 2013 af medlemmer af det i 2011 af Altinget nedsatte forfatningsråd.[1][2] Partiet blev grundlagt med det primære formål at få forfatningsrådets grundlovsforslag vedtaget af Altinget.[3]

Forfatningsrådet havde været præget af den udbredte mistillid til det politiske system i det islandske samfund efter den finansielle sektors kollaps i 2008 og den efterfølgende dybe krise. Deres grundlovsforslag var derfor særdeles vidtgående og indeholdt bl.a. bestemmelser om folkeafstemninger efter borgerinitiativ, nationalisering af naturressourcer og omdannelse af hele landet til en valgkreds for at gøre en ende på landdistrikternes over repræsentation. Disse forslag var kontroversielle, og folkene bag Demokratiets vogtere frygtede, at Altinget ikke ville godkende grundlovsforslaget, hvilket også viste sig at komme til at holde stik.

Udover en mere demokratisk grundlov ønskede partiet at styrke reguleringen af landets finansielle institutioner og lægge forslaget om EU-medlemskab ud til bindende folkeafstemning.[3]

Demokratiets vogtere fik tildelt partibogstavet L ved altingsvalget 2013, og indleverede en official kandidatliste 12. april 2013.[4] De klarede ikke spærregrænsen på 5%, og opnåede med 2,46% af stemmerne lige nøjagtig ikke over grænsen for tildeling af offentlig partistøtte, der ligger på 2,5%.

Andre partier, særlig Piratpartiet, overtog i de følgende år Demokratiets vogteres mærkesag om en ny og mere demokratisk grundlov, og partiet valgte ikke at opstille ved altingsvalgene i 2016 og 2017.

Valgresultater

Altinget


Valg

Stemmer

Samlet stemmetal i %

Vundne mandater
+/–Position
2013Uændret 4 658Uændret 2,46
0 / 63
Uændret 0Uændret 9nde

Formand

Professor i økonomi ved Islands Universitet Þorvaldur Gylfason har været formand for partiet siden dets stiftelse.

Noter

  1. ^ Constitutional Council men establish the new party Democracy Watch Arkiveret 9. september 2017 hos Wayback Machine. Mbl.is, 15. februar 2013
  2. ^ Democracy Watch formally established Arkiveret 9. september 2017 hos Wayback Machine. Mbl.is 18. februar 2013. Hentet 25. februar 2013
  3. ^ a b The Reykjavík Grapevine Election Guide 2013| Lýðræðisvaktin Interviewed Arkiveret 25. maj 2013 hos Wayback Machine The Reykjavík Grapevine, 5. april 2013
  4. ^ Five new list letters. Innanríkisráðuneytið Arkiveret 3. april 2016 hos Wayback Machine 8. marts 2013. Hentet 11. marts 2013

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Straight Line Steady.svg
Straight Line Steady, intended for use in Template:Infobox Company. Use {{steady}} in wikipedia to make small line for steady profit. Self-made.