Demat

Demat (også Diemath, diemat, Demath, Dagmet, Diemt, Dimt) er en tidligere arealenhed anvendt i marskområder i Hertugdømmerne Slesvig og Holsten samt i Ostfriesland - blandt andet i forbindelse med koge - på omkring 5.700 kvadratmeter. Ordet er afledt af udtrykket "dagens arbejde" og betegner det område, som en god arbejder kunne slå på én dag med leen.^[1] Betegnelsen har overlevet i stednavne såsom "„Vierzig Diemat" (et område i byen Norden), "Sestein Dimt" (= "16 Demat", en gade i Hage), eller også i "Diematsweg" (en gade i Großefehn) og "Dreißig-Diemat-Weg" (en vej i lokaliteten Jümme i Stallbrüggerfeld).

I Norderstapel blev forholdet specificeret til 335 demat = 182 ha, blev så det er lidt større end en halv hektar. Andre definitioner giver forskellige dimensioner på mellem cirka 4.500 m² og 10.000 m².^[2]

I henhold til en tysk lov af 19. august 1836 (artikel 19, 20 og 24) blev de tidligere målinger bekræftede og fastholdte.^[3]

1 Diemat = 56,73833 Ar (Kammer-Diemat i 1813)

3 Diemat = 4 Gras (1 Gras = 42,55375 Ar (Aurich)) (NB: 1 Gras = 36,83 Ar (Emden))

1 Diemat = 25 dags arbejde (i boghvededyrkning, mål i Aurich)

1 Moor-Diemat = 99,73535 Ar

512 Moor-Diemat = 900 Diemat

Noter

Litteratur

• Christian Noback, Friedrich Eduard Noback: Vollständiges Taschenbuch der Münz-, Maß- und Gewichtsverhältnisse, der Staatspapiere, des wechsel- und Bankwesens und der Usancen aller Länder und Handelsplätze. F. A. Brockhaus, Leipzig 1849, S. 236.
• Franz von Reden: Das Königreich Hannover statistisch beschrieben, zunächst in Beziehung auf Landwirtschaft, Gewerbe und Handel. Band 1, Hahnsche Hofbuchhandlung, Hannover 1839, S. 534.

v d r Landbrug Dyrkningssystem Alsædebrug Græsmarksbrug Tovangsbrug Trevangsbrug Firevangsbrug Femvangsbrug Lillebæltsystemet Kobbelbrug Besiddelsesforholdet Fæste Arvefæste Selveje Ejendomsenheder Avlsgård Husmandssted Bolsted Bondegård Firlænget gård Herregård Kongsgård Landsted Proprietærgård Saksergård Sædegård Præstegård Udflyttergård Ødegård Bebyggelsesforhold Enestegårde i Danmark Landsby Landsbyer i Danmark Lade Lo (landbrug) Silo Stald Godser Hovedgård Ladegård Grangie Stamhus Baroni Grevskab Fideikommis Afgrøder Boghvede Byg Havre Hvede Rug Raps Sennep Ært Husdyr Får Ged Gæs Høns Kvæg Heste Tamsvin Redskaber Ard Harve Hakke Hjulplov Plov Svingplov Rive Tromle Plejl Traktor Høvender Aflæsservogn Malkemaskine Mejetærsker Selvbinder Snitter (høstmaskine) Tærskemaskine Tærskeværk Landbrugshistorie Den neolitiske revolution Frugtbare halvmåne Digevoldingsagre Højryggede agre Britiske landbrugsrevolution Demat Pisel Dansk landbohistorie Adel Boelsmand Bonde Husmand Indsidder Aftægt Arvefæste Fæstebonde Fæstebrev Førlov Indfæstning Hoveri Landgilde Landsbyfællesskabet Tiende Vornedskab Stavnsbåndet Hollænderi Studehandel Rytterdistrikt Rytterskole Kartoffeltyskere Landboreformerne Den Lille Landbokommission Den Store Landbokommission Udskiftningen Andelsbevægelsen i Danmark Statshusmandsbrug Lensafløsningen Jordlovene af 4.10.1919 Statens Jordlovsudvalg Statens Planteavlsudvalg Færøsk landbrug Afledte begreber Ager Bol Bonitet Brak Dybdepløjning Engvanding Foderenhed Fodermester Fold Fold (afkast) Forte (område) Frøbank Gadekær Hartkorn Kvægpest Læhegn Mageskifte Majorat Malkepige Mergling Misvækst Mund- og klovsyge Oldermand Smør Sagefald Stutteri Tægt Tærskning Tønde land Vang Ævred Ås Se også: