Deloitte-huset

Bygningen set fra Vandværksviadukten

Deloitte-huset er en karakteristisk kontorejendom i 6 etager, beliggende på hjørnet af H.C. Andersens Boulevard og Hammerichsgade i Indre By, København.

Bygningen blev tegnet af arkitekt Albert Oppenheim i 1919 for Revisions- og Forvaltnings-Institutet (senere fusioneret ind i Deloitte), der indviede bygningen i 1920. Bygningen blev opført, hvor Aborreparken tidligere lå.

Siden opførelsen har en række lejere haft til huse i bygningen, bl.a. Københavns Kommunes skatteforvaltning, der flyttede ud i 1936. Forenede Danske Motorejere fik også en overgang til huse i bygningen. Den primære lejer, Deloitte, flyttede i 2006 til et nyt domicilIslands Brygge. Siden har bygningen huset Kulturarvsstyrelsen, Kunststyrelsen, Styrelsen for Bibliotek og Medier, Statens Kunstfond og Kunstrådet. Tidligere overvejede Københavns Kommune at anvende bygningen til bibliotek, men planerne blev droppet, da bygningen ikke vurderedes at kunne bære det.[1]

Kilder og eksterne henvisninger

Referencer

Koordinater: 55°40′40.9″N 12°33′52.98″Ø / 55.678028°N 12.5647167°Ø / 55.678028; 12.5647167

Medier brugt på denne side

Deloittehuset, Hammerichsgade 2015.jpg
Forfatter/Opretter: Erik Bachmann, Licens: CC BY-SA 4.0
The street Hammerichsgade in Copenhagen.