De Zeven Provinciën-klassen

De Zeven Provinciën-klassen
Hr.Ms. Evertsen (F805)
Hr.Ms. Evertsen (F805)
Klasseoversigt
TypeFregat
Bruger(e)Flag of the Netherlands.svg Koninklijke Marine
VærftDamen Schelde Naval Shipbuilding (Vlissingen, Holland)
Byggede enheder4
Operative enheder4
Tekniske data
Deplacement6.050 tons
Længde144,24 meter
Bredde18,80 meter
Dybgang5,18 meter
Fremdrift2× Wärtsilä 16V6ST dieselmotor á 4,2 MW
Rolls Royce Spey SM1C gasturbine á 18,5 MW
Hjælpemaskineri4× GEC Alsthom Paxman dieselgenerator á 1650 kW
Fart29 knob
Rækkevidde5.000 sømil
Besætning232 mand (inklusiv en stab på 30 mand)
SensorpakkeSMART-L luftvarslingsradar
APAR multifunktionsradar
1× DECCA NAV navigationsradar
1× Thales Scout LPI (Low Probability of Intercept) overfladevarslingsradar
1× Thales Sirius IRST langtrækkende infrarød sensor
1× Thales Mirador elektrooptisk sensor
1× Atlas Elektronik DSQS-24C sonar
1× MK XII IFF-system
Soft kill-udstyr1× Thomson Racal Sabre EW-system
4× Sippican Hycor SRBOC MK36 missilvildledningssystem (chaff og flares)
1x AN/SLQ-25 Nixie torpedovildledningssystem
Artilleri1× OTO Melara 127/54 Compact automatkanon
2× Oerlikon Contraves 20 mm maskinkanon
2× 30 mm Goalkeeper CIWS
MissilerRGM-84 Harpoon
Mk. 41 VLS med 40 celler til ESSM samt SM-2 eller SM-3 SAM
Torpedoer2 dobbelte MK32 Mod 9 torpedorør til Raytheon MK46 Mod 5 torpedoer
FlyWestland Lynx eller NHI NH90
FlyfaciliteterHelikopterdæk samt hangar

De Zeven Provinciën-klassen består af fire fregatter bygget til den hollandske flåde. Skibene kan bruges i alle krigsformer, men skibenes hovedstyrke ligger i luftforsvar. Muligheden for at medbringe en stab, der kan styre en større styrke til vands eller på land, foreligger. Derfor er de i Holland benævnt som luftforsvars- og kommandofregatter (Luchtverdedigings- en commandofregatten, LCF)

Platform

Klassen blev til under en trilateral aftale mellem Tyskland, Holland og Spanien, der skulle skabe en fælles platform via firmaet Trilateral Frigate Cooperation der blev oprettet til lejligheden. I Tyskland blev resultatet Sachsen-klassen og i Spanien blev slutproduktet Álvaro de Bazán-klassen.

Stealthteknologi

Skibene i klassen er bygget med store hensyn til stealth teknologi, der skal gøre skibet så svært at detektere som muligt. Den vigtigste komponent i skibenes stealtudrustning er muligheden for at reducere skibenes radartværsnit (RCS). Derfor er alle udvendige skot specielt vinklet, således at radarstråler bliver reflekteret i en anden retning, end den de kom fra. Missillaunchere, kanoner, redningsbåde er også bygget specielt mod stealth. Et andet punkt er også at reducere varmeudstrålingen fra skibet, således at infrarøde sensorer får formindsket mulighed for identificere skibene. Hovedproblemet heri ligger i de varme udstødningsgasser, der må igennem et kompliceret forløb, hvor det bliver blandet med koldt luft og afkølet før de bliver sendt ud af skibet.

Elektronik

De centrale elementer i skibets avancerede elektronik er SMART-L og APAR radarsystemerne. APAR radaren befinder sig på den forreste høje mast, og SMART-L radaren befinder sig over helikopterhangaren. Begge systemer er udviklet af den europæiske rustningskoncern Thales. Hertil kommer skibets to navigationsradarer, en skrogmonteret sonar, et IFF-system, samt det infrarøde Sirius-sensorsystem. Alle fire skibe er udstyret med et bredt kommunikationssystem med blandt andet Link 11, Link 16 samt satellitkommunikation. De to første er udstyret med et noget mere omfangsrigt end de to sidste skibe, da de to første skibe er beregnet som kommandoskibe for større flåde- eller landstyrker, hvilket kræver noget mere kommunikation end normalt.

Helikopter

Hvert skib er i stand til at medbringe en helikopter. Agterst er der placeret et større helipad med tilhørende hangar med plads til en helikopter. For tiden er helikopteren en Westland Lynx, som skal erstattes af en NHI NH90.

Skibe i klassen

PennantNavnKølen lagtSøsatIndgåetNavngivet afSkæbneKaldesignal
F802De Zeven Provinciën1. september 19988. april 200026. april 2002-OperativPAEQ
F803Tromp3. september 19997. april 200114. marts 2003-OperativPAET
F804De Ruyter1. september 200013. april 200222. april 2004-OperativPAER
F805Evertsen3. september 200119. april 200310. juni 2005-OperativPAEU

Referencer, kilder og eksterne links

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Medier brugt på denne side