De Gamles By
Denne artikel omhandler de københavnske ældreboliger og plejehjem De Gamles By, ikke at forveksle med den aarhusianske seværdig Den Gamle By.
De Gamles By betegner et område med plejehjem og ældreboliger på Nørre Allé på Nørrebro i København. Det omkranses også af Guldbergsgade, Sjællandsgade og Møllegade.
Navnet De Gamles By blev dannet i 1919 ved sammenlægning af Almindeligt Hospitals bygninger fra 1892 og Københavns Alderdomshjem opført i 1901.
De ældste bygninger i De Gamles By stammer fra 1892, da Vilhelm Petersen opførte Almindeligt Hospital, og 1901, da Gotfred Tvede tilføjede alderdomshjemmet Salem. Senere blev anlægget udvidet af Stadsarkitektens Direktorat i 1946-60 og siden ført op til tidssvarende standarder ved en ombygning i 1992-99 ved arkitekt Mogens Werliin.
Almindelig Hospital blev derefter drevet videre i den da nedlagte Sankt Johannes Stiftelsens bygninger i Ryesgade, der senere skiftede navn først til Plejehjemmet Nørre Hospital, så til det nuværende Plejecentret Sølund.
Se også
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til De Gamles By
- De Gamles Bys Kirke
Koordinater: 55°41′40″N 12°33′30″Ø / 55.69444°N 12.55833°Ø
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Leif Jørgensen, Licens: CC BY-SA 3.0
The nursing home De Gamles By (the old peoples city) in Nørrebro in Copenhagen.