Daytonaftalen

Daytonaftalen,også kendt som Paris Protokollen eller Dayton-Paris aftalen (officiel betegnelse: The General Framework Agreement for Peace in Bosnia and Herzegovina) er betegnelse for den fredsaftale der satte en stopper for den tre et halvt år lange Bosniske krig i Bosnien-Hercegovina, en af krigene i Jugoslavien. Fredsaftalen blev indgået under en fredskonference på Wright-Patterson Air Force Base nær Dayton, Ohio (USA) i perioden 1. – 21. november 1995. Rent formelt blev aftalen efterfølgende underskrevet i Paris den 14. december 1995.

Fredskonferencen og de dermed forbundne forhandlinger blev ledet af USAs udenrigsminister Warren Christopher og hovedforhandler Richard Holbrooke sammen med de to øvrige formænd, EUs specielle repræsentant Carl Bildt og den russiske viceudenrigsminister Igor Ivanov. En nøglefigur i USAs delegation var general Wesley Clark (som senere blev NATOs Europæiske øverstkommanderende (for SACEUR) i 1997). Fra Storbritannien deltog generalløjtnant David Leakey som militær repræsentant (han blev senere leder af EUFOR Althea i 2005). The Public International Law & Policy Group (PILPG) fungerede som juridisk rådgivningsorganisation for den bosniske regering under forhandlingerne.

Påstande fra Radovan Karadžić

Efter Radovan Karadžić, der var præsident i den bosnisk-serbiske republik Srpska, var blevet arresteret i slutningen af juli 2008 og efterfølgende bragt til Haag for at blive fremstillet for FN's krigsforbryderdomstol (Det internationale tribunal til pådømmelse af krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien) er visse dele af Daytonaftalen atter blevet aktuelle. Dette skyldes at den amerikanske chefforhandler Richard Holbrooke ifølge Karadzic lovede Karazic amnesti såfremt han trak sig tilbage fra alle politiske poster. Holbrooke nægter at han har indgået en sådan aftale, men Karadzics påstande støttes af informationer, som blev tilgængelige fra omkring oktober 2007.^[1]

Noter og referencer