David Rehling

David Rehling
Født13. maj 1949 Rediger på Wikidata
Dragør, Danmark Rediger på Wikidata
Død2. juni 2021 (72 år) Rediger på Wikidata
GravstedDragør Kirkegård Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedKøbenhavns Universitet Rediger på Wikidata
BeskæftigelseDebattør, jurist, selvbiograf, journalist Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

David Rehling (født 13. maj 1949, død 2. juni 2021) var en dansk jurist, (autodidakt) journalist og debattør.[1]

Rehling blev uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet i 1975, hvorefter han blev ansat som fuldmægtig i Miljøministeriet. Sideløbende underviste han i forvaltningsret ved Københavns Universitet. I 1984 blev han direktør for Danmarks Naturfredningsforening og formåede frem til 1996 at øge den folkelige tilslutning til foreningen og sætte dens mærkesager på den miljøpolitiske dagsorden.[kilde mangler] Det gjaldt bl.a. Vandmiljøplan I fra 1987. Fra 1987 til 1996, var han tillige vicepræsident for Det Europæiske Miljøsekretariat. I 1996 kom han til Dagbladet Information som redaktør, men blev i 1998 skrivende medarbejder.

Han var folketingskandidat for Det Radikale Venstre i 1973, men blev ikke valgt ind.

David Rehling var en hyppigt anvendt kommentator i medierne, ligesom han også skrev klummer og ledende artikler i Information.

Bibliografi

  • Den lille kanin, der ville være en giraf
  • Hjem (erindringer)
  • Magtens bog (bidrag, 2002)


Referencer