David Monies

David Monies Den danske guldalder
Personlig information
Født	3. juni 1812 København, Danmark
Død	29. april 1894 (81 år) Frederiksberg, Danmark
Uddannelse og virke
Elev af	J.L. Lund
Beskæftigelse	Kunstmaler, litograf
Genre	Portræt
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

David Monies (3. juni 1812 i København – 29. april 1894 på Frederiksberg) var en dansk portræt- og genremaler. Han var sin tids mest efterspurgte portrætmaler.

Uddannelse

Monies var søn af jødiske forældre, Salomon Monies (1786-1853) og Frederikke født Soldin (1781-1858). Faderen var indvandret fra Holland, mens moderen var fra København. Da faderen, som havde været velhavende, under krigsårene 1807-14 forarmedes under Statsbankerotten 1813, voksede sønnerne op i fattigdom. I faderens lille cigarfabrik måtte han og brødrene arbejde med, dels ved forfærdigelsen af cigarerne, dels ved at sælge dem på gader og stræder.

Dog fik Monies allerede i sit 12. år (1824) adgang til Kunstakademiets skoler, vandt 1827 den lille og 1832 den store sølvmedalje. Samtidig var han elev af J.L. Lund og begyndte tidligt at male og udstille portrætter. I dette fag fik han sin største betydning som kunstner. Foruden en mængde privatportrætter, blandt hvilke mandsportrætterne gennemgående synes at have været de bedste både i henseende til form og karakteristik, kan nævnes nogle af mere bekendte personligheder, således af lægen J.D. Herholdt, hvilket allerede 1833 vakte opmærksomhed for den unge kunstner, og af skuespillerne P.J. Frydendahl, Ferdinand Lindgreen og Carl Winsløw, hvis udprægede åsyn er gengivet med kraft og sandhed i form og farve. Et i hans senere alder (1873) malet portræt af Ludvig Phister,^[1] hvilket brændte ved Christiansborgs brand 1884, lignede godt og var godt gennemført i modelleringen, men usandt i farven, da kunstnerens øjne allerede den gang vare svækkede. Hans dameportrætter var ret elegante, men som oftest flatterede, dvs. udviskede i karakteristik og lighed, og konventionelle efter tidens mode i gengivelsen, navnlig af busten.

Lige så tidligt (1833) optrådte Monies som genremaler, omend hans første billede nærmest var en række portrætfigurer af kammerater, et emnevalg, der jævnlig forekom i genremaleriets første tid i Danmark. Det kaldtes En Kunstner, som spøger med en Bondepige, medens hendes Fader sover, i Baggrunden andre Kunstnere, som tegne og male efter Naturen. Det var portrætter af Louis Gurlitt, Niels Simonsen, Asmus Kaufmann, F.C. Kiærskou, Peter Raadsig og Just Jerndorff.^[2]

Rejser

I 1833 indsendte han to portrætter til Akademiets bedømmelse, for at få anbefaling til at søge Fonden ad usus publicos om rejseunderstøttelse. Akademiet, fandt "ualmindelige Anlæg" hos kunst­neren, men "kunde ønske en strængere Tegning". Det rådede ham fra at rejse og hellere at lægge sig efter tegning ved Akademiet selv. Et portræt af lægen J.D. Herboldt (1833) vakte – sammen med de nævnte genrestykker – opmærksomhed for den unge kunstner.

I 1835 indstillede institutionen ham til rejseunderstøttelse, dog i rækkefølge efter Wilhelm Marstrand og Louis Gurlitt. Monies havde dog tjent så godt på sine billeder, at han samme år rejste til München for egen regning. Året efter modtog han så rejseunderstøttelsen (400 Rbdl.) fra Fonden ad usus publicos og var et par års tid udenlands i alt. Et billede, To Børn ved et Vandløb (1838), gjorde megen lykke, også Erindring fra Danseboden (1849, Kunstforeningen) udmærkede sig ved heldig form og farve. Andre billeder, Konfirmanden, Pengebrevet, En Skovtur (Den Kongelige Malerisamling) og flere, var vel prægede af et vist lune, der tiltalte mange, men ikke altid heldige i valg af typer eller i kolorit. På grænsen af historiemaleri stod hans Episode af Troppernes Hjemkomst (1850, Frederiksborgmuseet), der karakteristisk gengiver øjeblikkets dobbelte stemning, glæde og vemod. Et forsøg på at male større billeder af jødefolkets historie mislykkedes derimod, i det den samme kunstner, der modellerede et portræthoved så godt, deri var mærkværdig tom i gengivelsen af hovederne og broget i farven.

Familie

Monies ægtede 14. november 1837 Bolette Jacobsen (1810-1889), datter af købmand Isak Jacobsen og Sara født Heimann. Han blev 1847 agreèret, 1848 medlem af Akademiet som portrætmaler, 1859 titulær professor og havde 1867 Det det Anckerske Rejselegat. 1874 blev han Ridder af Dannebrog og 1892 Dannebrogsmand. Efter at hans arbejder i de senere år havde fået en vis svaghed i farven, bevarede han dog sin arbejdslyst og udstillede indtil sin høje alder.

Han er begravet på Mosaisk Vestre Begravelsesplads.

Han er portrætteret i to selvportrætter 1835 og senere (i familieeje) og selvportræt (hos udstillingskomiteen på Charlottenborg). Tegninger af Bernhard Olsen (med Anton Melbye) og af J.V. Gertner 1854 (Frederiksborgmuseet). Maleri af C.A. Jensen 1834 (forsvundet). Træsnit 1875 efter fotografi.

Værker

Genrestykker

• Jægeren (1833, solgt på Butterfields 19. november 1997 som lot nr. 4134)^[3]
• Nørrevold set fra hjørnet af Tornebuskegade (ca. 1845, Københavns Museum)
• Episode fra soldaternes hjemkomst i septemberdagene 1849 (1850, Frederiksborgmuseet)
• Vægteren på nytårsvisit, køkkenscene (1855, Statens Museum for Kunst)
• Et kaffeselskab ved et skovløberhus (udstillet 1856, Statens Museum for Kunst)
• En køkkenscene (1861, Thorvaldsens Museum)
• Interiør fra en høkerbutik (ca. 1865, Københavns Museum)
• Varme kartofler (1867, Göteborgs Konstmuseum)
• En tjenestepige viser sin kærestes portræt til en grønthandlerske (1880, Statens Museum for Kunst)
• Herskabsfrue gransker tjenestepigens skudsmålsbog (1880'erne)
• Charlottenlund Skov med et af de gamle beværtningstelte (KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg )
• Alderdom og ungdom (ARoS Aarhus Kunstmuseum)
• Huslejeopkrævning (solgt på Sotheby's London, 27. marts 1990 som lot nr. 83)^[4]

Portrætter

Desuden repræsenteret i Teatermuseet i Hofteatret, Øregaard Museum, Malmö Museum og Københavns Universitet.

Litografier

• Frantz Bülow, efter egen tegning^[5]
• Constantin Brun^[5]
• Johan Frederik Vilhelm Schlegel (1833)^[5]
• Orla Lehmann (1841)^[5]
• Salomon Ahron Jacobson efter C.A. Jensen^[7]

Grafik og tegninger i Den Kongelige Kobberstiksamling og Den Hirschsprungske Samling

Referencer

Kilder

• 442 (Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar – Müllner) Arkiveret 25. august 2010 hos Wayback Machine
• DANSK BIOGRAFISK LEKSIKON 1932-44, Bind 16 , side 95 Arkiveret 18. februar 2013 hos Wayback Machine
• David Monies på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til David Monies

Eksterne henvisninger

• David Monies på gravsted.dk