David Harvey

David Harvey Geografi 21. Århundrede
Personlig information
Født	31. oktober 1935 Gillingham
Nationalitet	Engelsk
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	St John's College
Medlem af	American Academy of Arts and Sciences, British Academy
Beskæftigelse	Byplanlægger, universitetslærer, økonom, antropolog, geograf
Fagområde	Geografi, økonomi, sociologi
Arbejdsgiver	London School of Economics, Johns Hopkins University, City University of New York (fra 2001)
Skole/tradition	Kritisk geografi
Påvirket af	Karl Marx, Henri Lefebvre
Har påvirket	Neil Smith, Erik Swyngedouw
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Æresdoktor ved Universitetet i Kent, Guggenheim-Stipendium, Leverhulme Medal (2018), Patron’s Medal (1995), Fellow of the British Academy med flere
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

David Harvey (født den 31. oktober 1935 i Gillingham, Kent i England) er professor i geografi ved City University of New York. Han blev Ph.D. fra University of Cambridge i 1961 og er den mest citerede geograf i verden. Han er desuden nr. 18 på listen over de mest citerede forfattere inden for humaniora og samfundsvidenskab nogensinde.^[1] David Harvey debuterede med bogen Explanation in Geography i 1969. Bogen placerede sig inden for det dengang fremherskende positivistiske videnskabsideal. Siden vendte Harvey sig i tråd med tidsånden mod den marxistisk-inspirerede kritiske geografi i bogen Social Justice and the City i 1973, for dernæst i 1982 at skrive hovedværket Limits to Capital, der er et forsøg på at videreudvikle Karl Marx' analyser af kapitalen og at skabe en historisk-geografisk materialisme. David Harvey er i dag en af de centrale teoretikere inden for neomarxismen. Han er ligeledes en central fortaler for 'retten til byen' (se nedenfor) og medlem af International Organization for a Participatory Society.^[2]

Retten til byen

David Harvey har, inspireret af den franske filosof Henri Lefebvre, formuleret en vision for retten til byen. Denne ret går ud over retten til blot at have adgang til byens faciliteter og det offentlige rum. Harvey mener i stedet, det er en kollektiv ret til at skabe og genskabe byen, så den stemmer overens med menneskenes ønsker og behov. Da byen sætter rammer for, hvilke liv der kan leves, hvilke sociale relationer mennesker kan have til hinanden og hvilket forhold til naturen mennesket har, bliver disse spørgsmål en del af spørgsmålet om retten til byen. I dag er retten til byen, ifølge Harvey, meget begrænset, da virksomhedsejere og politikere, der har adgang til megen kapital, i uforholdsmæssigt høj grad er i stand til at gøre deres mening gældende og til fx at bygge, hvad de ønsker. Harvey mener i forlængelse heraf, at en demokratisering af retten til byen må være ensbetydende med en demokratisering af produktionen og fordelingen og brugen af merprodukt og -værdi.^[3]

Bibliografi

• Explanation in Geography (1969)
• Social Justice and the City (1973, ny udgave 2009)
• The Limits to Capital (1982, ny udgave 2006)
• The Urbanization of Capital (1985)
• Consciousness and the Urban Experience (1985)
• The Condition of Postmodernity (1989)
• The Urban Experience (1989)
• D. Harvey & T. Hayter (red.): The Factory and the City: The Story of the Cowley Automobile Workers in Oxford (1994)
• Justice, Nature and the Geography of Difference (1996)
• Spaces of Hope (2000)
• Spaces of Capital: Towards a Critical Geography (2001)
• The New Imperialism (2003)
• Paris, Capital of Modernity (2003)
• A Brief History of Neoliberalism (2005)
• Spaces of Global Capitalism: Towards a Theory of Uneven Geographical Development (2006)
• Cosmopolitanism and the Geographies of Freedom (2009)
• A Companion to Marx's Capital (2010)
• The Enigma of Capital and the Crises of Capitalism (2011)
• Rebel Cities: From the Right to the City to the Urban Revolution (2012)

Noter