David Crosby
David Crosby | |
---|---|
Personlig information | |
Født | David Van Cortlandt Crosby 14. august 1941 Los Angeles, Californien, USA |
Død | 18. januar 2023 (81 år) Santa Ynez, Californien, USA |
Dødsårsag | COVID-19 |
Nationalitet | Amerikansk |
Far | Floyd Crosby |
Mor | Aliph Van Cortlandt Whitehead |
Søskende | Ethan Crosby |
Børn | James Raymond, Beckett Cypher |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Cate School, Santa Barbara City College |
Medlem af | Crosby, Stills, Nash & Young (1969-1976), The Byrds (1964-1968, 1972-1973), Les Baxter's Balladeers (1962-1963), Crosby & Nash (1971-2022), Crosby, Stills & Nash (1968-1969) med flere |
Beskæftigelse | Sanger, filmproducent, skuespiller, komponist, singer-songwriter, musiker, lyriker, guitarist |
Fagområde | Guitaroptræden, komposition, komposition, lyrik, musik |
Genre | Jazz fusion, rock, folkrock, country rock |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Rock and Roll Hall of Fame, MusiCares Person of the Year (1991) |
Eksterne henvisninger | |
David Crosbys hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
David Crosby (født 14. august 1941, død 19. januar 2023[1]) var en amerikansk sanger og guitarist. Han var i 1964 med til at danne folk-rock-gruppen The Byrds, med hvem han spillede indtil 1967.
Herefter stiftede han gruppen Crosby, Stills & Nash sammen med Stephen Stills, der tidligere havde været medlem af Buffalo Springfield og Graham Nash (tidligere i The Hollies). Periodevis har også Neil Young medvirket i gruppen.
David Crosbys force var som sanger, og Crosby, Stills and Nash blev særligt kendt for deres vokalharmonier.
David Crosby udsendte i 1971 solopladen If I could only remember my name, og først i 1989 kom atter en soloplade fra Crosby. Som en slags svar på titlen fra den første soloplade hed denne Oh, yes I can. If I could only remember my name er genudgivet i de luxe-udgave i 2006, samtidig med en 3CD opsamling med titlen Voyage. 1993 udgav han albummet Thousand Roads. Her medvirkede bl.a. Phil Collins, og singlen fra albummet (Hero) blev udgivet som en Crosby-Collins plade. I 1998 udsendtes live-albummet David Crosby Live at the King Biscuit Flour Hour, optagelser fra et tv-show i 1989.
David Crosby kæmpede gennem 1970'erne og 1980'erne med et stadigt voksende forbrug af euforiserende stoffer, der truede med at ødelægge hans liv og karriere. Han blev arresteret i 1985 for ulovlig våbenbesiddelse og idømt en fængselsstraf. Under opholdet i fængsel lykkedes det ham at blive fri af stofferne, og han var en meget produktiv musiker i årene derefter med såvel soloplader som plader sammen med Stills, Nash og Young.
David Crosby udgav i 1989 selvbiografien Long Time Gone skrevet i samarbejde med Carl Gottlieb. Stoltheden over at have besejret sin afhængighed af stoffer er et gennemgående tema i bogen, der også ser tilbage på Crosbys karriere. En ny selvbiografi, også skrevet i samarbejde med Carl Gottlieb, blev udgivet i 2006. Den handler om Crosbys virke de seneste 20 år
Crosby producerede bl.a. Joni Mitchells debutplade Song to a Seagull i 1968.
Referencer
- ^ Den berømte guitarist David Crosby er død, jyllands-posten.dk, 19. januar 2023, hentet 20. januar 2023
Eksterne henvisninger
- 15 Essential Songs
- David Crosby på Allmusic
- David Crosby på Discogs
- David Crosby på MusicBrainz
- David Crosby på Last.fm
- David Crosby på Myspace
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Eddi Laumanns aka RX-Guru, Licens: CC BY 3.0
David Crosby of "Crosby, Stills and Nash" pictured on June 17 1983 during an open-air festival in the "Georg-Melches-Stadion" (a soccer stadium) in Essen, Germany.