Darmstädter Ferienkurse

(c) Bundesarchiv, B 145 Bild-F004566-0002 / Unterberg, Rolf / CC-BY-SA 3.0
Kursus med Karlheinz Stockhausen, 1957.
(c) Bundesarchiv, B 145 Bild-F004561-0004 / Unterberg, Rolf / CC-BY-SA 3.0
Wolfgang Steinecke 1957.

Darmstädter Ferienkurse – mere præcist Internationale Ferienkurse für Neue Musik – finder sted hvert andet år over nogle uger i den tyske by Darmstadt, hvor komponister og instrumentalister i seminarer og koncerter forelæser og formidler de nyeste strømninger inden for ny musik. Denne tradition blev grundlagt 1946 af Wolfgang Steinecke, som da var "Kulturreferent" og leder af afdelingen for kultur i Darmstadt. Han var leder til sin død i 1961 og blev afløst af Ernst Thomas (1962-1982), Friedrich Hommel (1981-1994), Solf Schaefer og senest (2009) Thomas Schäfer.

Indtil 1970 fandt denne sommeskole sted hvert år i ca. 12 dage, derefter kun hvert andet år over to til tre uger.[1]

Kurserne blev blandt andet grundlagt på grund af det efterslæb eller opdateringsbehov der skyldtes at den internationale udvikling efter 1933 blev forholdt tyskerne under nationalsocialisternes systematiske undertrykkelse af sådanne tendenser. De første år gik således med at indhente det forsømte, og mange værker af blandt andre Arnold Schönberg, Anton Webern, Igor Stravinskij og Béla Bartók blev for første gang fremført i Tyskland med mange års forsinkelse.

Efter anden verdenskrig var kurserne det første virksomme forum for den samtidige musik i Tyskland og blev ved de regelmæssige besøg af folk som Theodor W. Adorno, René Leibowitz, Heinz-Klaus Metzger og senere Carl Dahlhaus til en institution for avanceret komposition. Især besøg af "skaberne af den nye musik" som Edgard Varèse, Olivier Messiaen, Ernst Krenek og John Cage, der i kompositionskurser fremlagde deres æstetik særdeles detaljeret, var yderst frugtbar og førte til denne institutions internationale betydning.

Kurserne fik også deres præg ved komponister som Karlheinz Stockhausen, Pierre Boulez og Luigi Nono (senere Helmut Lachenmann og Brian Ferneyhough) der i kraft af deres radikale tænkemåde og deres teoridannelse bestemte diskussionen om den musikalske avantgarde – og tilstanden for den samtidige komposition (ty. den Stand zeitgemäßen Komponierens). De blev senere på en nedsættende måde karakteriseret som "Darmstadt-skolen".
En af de ledende figurer, Franco Evangelisti, udtalte også kritik af den dogmatiske "ortodoksi", som visse nidkære tilhængere udtrykte, og kaldte dem for det "dodekafoniske politi".[2]

Referencer

  1. ^ Oplysning fra en liste Arkiveret 12. december 2008 hos Wayback Machine om Internationalen Musikinstituts Darmstadt (IMD)
  2. ^ Oplysning fra det engelske opslag "Darmstadt School" der som kilde angiver: Fox, Christopher. 2006. "Darmstadt School." Grove Music Online ed. L. Macy (tilgået 20. August 2006).

Eksterne henvisninger


MusikSpire
Denne musikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

Bundesarchiv B 145 Bild-F004561-0004, Darmstadt, Internationaler Kurs für neue Musik (cropped-Steinecke).jpg
(c) Bundesarchiv, B 145 Bild-F004561-0004 / Unterberg, Rolf / CC-BY-SA 3.0
For documentary purposes the German Federal Archive often retained the original image captions, which may be erroneous, biased, obsolete or politically extreme.
Juli 1957

12. Internationale Ferienkurse für neue Musik, Darmstadt
Dr. Wolfgang Steinecke im Gespräch mit

Professor Heinz Dressel (Direktor der Folkwangschulen Essen)
Bundesarchiv B 145 Bild-F004566-0002, Darmstadt, Internationaler Kurs für neue Musik.jpg
(c) Bundesarchiv, B 145 Bild-F004566-0002 / Unterberg, Rolf / CC-BY-SA 3.0
For documentary purposes the German Federal Archive often retained the original image captions, which may be erroneous, biased, obsolete or politically extreme.
Juli 1957

12. Internationale Ferienkurse für neue Musik, Darmstadt

Seminar: Karl Heinz Stockhausen