Danske len

Antallet af danske len har varieret gennem tiderne; antallet af hovedlen har det meste af tiden ligget omkring 50, men efter reformationen blev der oprettet mange smålen så antallet kom op omkring 200.

Lenene var opdelt i regnskabslen, afgiftslen og tjenestelen. I et regnskabslen eller fadeburslen fik lensmanden et årligt vederlag for at varetage lenet, mens resten af lenets indtægter gik til Kronen. I et afgiftslen skulle lensmanden svare en vis sum i penge og naturalier og kunne beholde resten af lenets indkomster. Et tjenestelen var fritaget for afgift og blev givet som belønning. Kronen kunne låne af rige stormænd ved at sætte et len i pant, et pantelen, hvorefter lensmanden fik lenets indtægter indtil Kronen kunne indløse pantet eller pantetiden var udløbet.

Ved enevældens indførelse i 1660 og omdannelsen til amter i 1662 var der 49 len.

Jylland

  • Bygholm Len
  • Børglum Len
  • Bøvling Len
  • Dronningborg Len
  • Dueholm Len
  • Hald Len
  • Havreballegård Len
  • Kalø Len
  • Koldinghus Len
  • Lundenæs Len
  • Mariager Len
  • Riberhus Len
  • Sejlstrup Len
  • Silkeborg Len
  • Skanderborg Len
  • Skivehus Len
  • Stjernholm Len
  • Tørning Len (Sønderjylland)
  • Vestervig Len
  • Ørum Len
  • Åkær Len
  • Ålborghus Len
  • Åstrup Len

Fyn

  • Hagenskov Len
  • Hindsgavl Len
  • Nyborg Len
  • Odensegård Len
  • Rugård Len
  • Søbygård-Gudsgave Len (Ærø)
  • Tranekær Len

Sjælland

Skåne, Halland og Blekinge

Eksterne kilder og henvisninger

Noter