Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, forkortet DGS, er de danske gymnasieelevers interesseorganisation. DGS blev dannet i april 1965 og udsprang af gymnasiernes elevråd.

DGS har sekretariat på Elevbevægelsens Hus i København og er medlem af Dansk Ungdoms Fællesråd.

Foreningen er demokratisk opbygget med to stormøder årligt: Elevkonferencen (EK)[fn 1] i efteråret og Landsmødet (LM) i foråret.[1]

Formål

DGS’ formål er, jævnfør de gældende vedtægter, at arbejde for og udbrede kendskabet til gymnasieelevernes interesser samt at politisere og aktivere gymnasieleverne.[1]

DGS' formålsparagraf har undergået en del forandringer gennem årene. Tidligere havde DGS f.eks. en formålsparagraf der var inddelt i hele fem underpunkter[fn 2].

DGS' historie

I 2015 kunne DGS fejre deres 50-års jubilæum med en reception på Amager

1965-1969: De tidlige år

DGS blev stiftet 25. april 1965[2] i kølvandet på stiftelsen af lignende, traditionelle interesseorganisationer på flere andre uddannelsesområder. Organisationens navn var frem til 1968: Danske Gymnasieelevråds Sammenslutning. Opbakningen var i de første år meget begrænset, og aktivitetsniveauet lavt. Der skulle dog ikke gå ret længe før ungdomsoprøret vendte op og ned på organisationen, og ikke mindst dennes status som en traditionel interesseorganisation.

70'erne og 80'erne: Aktivisme og indflydelse med kommunisterne ved roret

DGS ændrede sig omkring 1970 meget hurtigt til en noget mere aktivistisk og aktiv aktør i spillet om dansk uddannelsespolitik, og blev i den grad styret af den politiske venstrefløj. Først og fremmest var det Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU) der sad på magten i DGS op igennem 70'erne og 80'erne.[kilde mangler]

Sammen med andre uddannelsesorganisationer trak DGS i denne periode nemlig flere gange titusindvis af mennesker på gaden, og den politiske indflydelse var også mærkbar, selvom undervisningsminister Bertel Haarder i 80'erne gjorde hvad han kunne for at kvæle denne.[kilde mangler] Ikke desto mindre havde DGS stadigvæk noget at skulle have sagt, og 'vandt' fx en politisk sejr over Bertel Haarder, da denne med det såkaldte Rexona-cirkulære forsøgte at tvinge flere elever ind i klasserne, hvilket mislykkedes. I forbindelse med en større nedskæringspakke i 1988 lykkedes det dog Bertel Haarder at få ophævet den maksimale klassekvotient for i stedet at få den sammenknyttet med gymnasielærernes overenskomst.[kilde mangler] Det betød at der fortsat var et loft på max. 28 elever i klasserne, men da AC i 1999 i forbindelse med overenskomstforhandlingerne ofrede undervisningsforholdene for landets gymnasieelever, forsvandt denne grænse helt. Kommunisternes dominans i DGS betød, at der blev dannet en venstreopposition blandt gymnasieeleverne i form af Socialistisk Uddannelsesfront (SUF).[3]

I slutningen af 70'erne bølgede de interne magtkampe i DGS frem og tilbage især mellem DKU og SUF, og ved flere lejligheder var SUF tæt på at vinde flertallet, således var næstformændene fra 1978 frem til 1984 fra SUF-oppositionen (Karsten Hønge, Henrik Bojesen, Rikke Rue, Jacob Nerup, Thomas Hammer Jacobsen og Annegrethe Rasmussen). Ligeledes medførte DKU dominansen ikke overraskende en vis frustration hos de borgerlige gymnasieelever,[kilde mangler] og med skiftende held forsøgte Konservative Gymnasiaster (KG) med blandt andet Brian Mikkelsen i spidsen og især Gymnasieelevernes Landsorganisation (GLO) derfor at fravriste DGS magten. Især bekæmpede Konservative Gymnasiaster Operation Dagsværk, som i 1985 var blevet startet som indsamlingskampagne af DGS.

I 2009 blev det afsløret af PET-kommissionen, at den tidligere formand for KG og Konservativ Ungdom Brian Mikkelsen i 1988 havde modtaget 114.000 kroner fra apartheidregimet i Sydafrika, for at modarbejde DGS og Operation Dagsværks indsamling til skolebyggerier for flygtninge fra det sydafrikansk besatte Namibia.[4]

90'erne: Nedtur og 'strategisk højredrejning'

I foråret 1989 var DKU under opløsning og var ikke længere i stand til at være den drivende kraft i DGS. Formandsvalget stod på landsmødet i marts 1989 mellem en venstresocialist og en SFU'er. DKU blev opløst i 1990 og fik aldrig samme rolle i det ungdomsorganisatoriske arbejde. DGS var i krise i de følgende år med et meget lavt medlemstal og store økonomiske problemer. Det lykkedes dog at få reorganiseret DGS i løbet af 1990-1993 især gennem et massivt fokus på organisationens faglige kerneaktiviteter, en kraftig styrkelse af kommunikationsaktiviteterne med retableringen af uddelingsmagasinet Elevbladet (udg. 1990-1995) og Håndbog for gymnasielever og relativt succesfulde kampagner mod brugerbetaling i gymnasiet, og allerede fra 1993 havde man et medlemstal som var på sit højeste siden midten af 1980'erne. Omkring årtusindskiftet havde DGS igen nået et niveau, hvor de med en vis legitimitet kunne fremhæve sig som talerør for de fleste gymnasieelever – GLO var i (accelererende) tilbagegang og med blandt andet 'NU-ER-DET-NOK'-bevægelsen havde man genoplivet det gamle samarbejde med den øvrige elev- og studenterbevægelse.

Det nye årtusind: Genopstandelse, sammenlægning og fornyet styrke

Efter NU-ER-DET-NOK-demonstrationerne styrkedes DGS yderligere, og i efteråret 2004 brød man for alvor gennem "lydmuren" med DGS' daværende formand Thor Möger Pedersen i spidsen for den såkaldte STOP NU-kampagne, der kulminerede med store demonstrationer landet over på Folketingets åbningsdag d. 5. oktober. Kampagnen anses af mange for at være en af de primære årsager til daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs' fyring kort efter hendes aggressive tale til STOP NU-demonstrationen på Christiansborg Slotsplads i København.[kilde mangler]

Den eneste anden tilbageværende organisation for gymnasieelever, GLO, svækkedes i det nye årtusinds første par år, ligesom de politiske uenigheder blev mindre: DGS var som sagt blevet mindre styret af venstrefløjen, ligesom fx GLO's ellers notoriske modstand mod udenomsparlamentarisme langsomt blev svagere, manifesteret ikke mindst med GLO's deltagelse i STOP NU-kampagnen. I foråret 2005 blev GLO nedlagt for i stedet at gå ind i DGS.

Med DGS' engagement i velfærdsspørgsmålet i 2006 blev der på ny sået tvivl om organisationens neutralitet, men den politiske ledelse fastholdt, at man med sin deltagelse i 17. maj-initiativet og Velfærd til Alle blot gjorde sit bedste for at kæmpe elevernes sag, og i det sene efterår blev opbakningen blandt eleverne også bekræftet, da over halvdelen af landets gymnasier blev blokeret eller decideret besat i protest mod de bebudede besparelser på gymnasierne, der dog kun delvis blev trukket tilbage.

DGS blev mere samlet i årene efter. I 2007 slog DGS fx medlemsrekord med 110 medlemselevråd i modsætning til 92 året før. Ligeledes oplevede man stor opbakning i kampen mod nedskæringerne på finansloven, som regeringen lancerede. Efter flere mislykkede forsøg på dialog med Bertel Haarder[5] indkaldte den samlede elev- og studenterbevægelse til store protestdemonstrationer, der samlede op mod 50.000 unge i efteråret 2007. I foråret 2008 formåede DGS at presse store dele af regeringens besparelser af bordet efter store protester.

I 2010 var DGS en del af kampagnen Unge ta'r ansvar med et bredt udvalg af samarbejdspartnere fra den samlede elev- og studenterbevægelse. Denne kampagne kulminerede d. 5. oktober med store demonstrationer i København, Aarhus, Odense, Aalborg og Sønderborg. Da der efterfølgende blev foreslået SU-nedskæringer indkaldtes der til en mindre demonstration i København, der fandt sted d. 23. november 2010.[6]

DGS begyndte fra 2009 at organisere HF- og IB-elever

HF'erne fik deres eget HF-udvalg, med dertilhørende formandsskab, der var ansvarlig for at HF-eleverne blev inkluderet og organiseret i DGS. På landsmødet 2012, besluttede dette at nedlægge formandsposten i HF-udvalget og gøre dette åbent for alle.

Politiske tiltag

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) arbejder for politiske løsninger, der falder inden for DGS' interesseområde. Nedenstående politiske resultater er nogle af de tiltag, som DGS har været involveret i gennem den offentlige debat. Disse resultater er ikke nødvendigvis et udtryk for DGS' politik, men er et resultat af Folketingets beslutninger gennem de seneste år inden for skoleområdet.

  • En grænse for klassekvotienten på 28 i Københavns Amt, 1999 [kilde mangler]
  • Stop for brugerbetalingens himmelflugt i bl.a. Nordjylland og Viborg, 2001[kilde mangler]
  • Forhindring af lukningen af Fjerritslev Gymnasium i Nordjylland, 2003[kilde mangler]
  • Samfundsfag gøres til obligatorisk fag i den nye gymnasiereform, 2004[kilde mangler]
  • Sikring af oplysningsstøttens fortsatte eksistens, 2005[kilde mangler]
  • Regeringens planer om at afskaffe 10. klasse blev droppet, 2005 & 2006[kilde mangler]
  • Regeringens planer om at skære i SU'en blev skrevet ud af velfærdsforliget, 2006[kilde mangler]
  • Stoppede besparelser på 74 millioner kr. i finansloven for 2007 (2006)[kilde mangler]
  • Halverede regeringens grønthøster-besparelse i finansloven for 2008 samt sikrede en garanti for at resten tilbagebetales[7] [8].
  • En politisk aftale om loft over klassekvotienten i november 2011[kilde mangler]

Borgerforslag om uddannelsesloftet

Som en protest mod regeringens uddannelsesloft udtalte DGS, at uddannelsesloftet er en "absurd og forkert prioritering".[9]

DGS'ere der blev kendte

Skuespiller og politiker Klaus Bondam - én af de mange kendte personer, der var aktiv i DGS i sin gymnasietid
Thor Möger Pedersen blev skatteminister i Danmark blot 6 år efter han havde forladt posten som formand for DGS

En del tidligere aktive fra DGS vælger at gøre karriere i den politiske verden eller i medieverdenen, hvilket fra tid til anden har været udlagt således, at tidligere aktive fra elevbevægelsen og herunder navnlig de tidligere aktive fra DGS "dominerer" venstrefløjen[10][11][12].

Rækken af DGS’ere, der blev kendte, eller har søgt indflydelse, tæller bl.a. følgende:

Daglig ledelse i DGS

Nedenstående personer har været forpersoner for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).[kilde mangler] Desuden rummer listen en oversigt over personer, som har været næstforpersoner/organisatoriske næstforpersoner eller kasserere/økonomiske næstforpersoner/politiske næstforpersoner i DGS.[kilde mangler] Disse tre personer udgør ifølge DGS' nyere vedtægter en daglig ledelse.[1] Titlerne organisatorisk næstforperson og økonomisk næstforperson har i løbet af 2010'erne afløst de tidligere titler næstformand og kasserer. Titlen politisk næstforperson har i løbet af 2020'erne afløst den tidligere titel økonomisk næstforperson.

ÅrForpersonOrganisatorisk næstforpersonPolitisk næstforperson
24/25Joachim Ekstrand Federspiel[kilde mangler]Ruben Rodogno Krause-Jensen[kilde mangler]Peter Møller Mink[kilde mangler]
23/24Asger Kjær SørensenDaniel KjergaardWilliam Oscar Heide
22/23Madeleine Steenberg WilliamsEmbla Bangsgaard NielsenKristoffer Elverkilde
21/22Alma TynellLukas Bomann AndersenPeter Hove
ÅrForpersonOrganisatorisk næstforpersonØkonomisk næstforperson
20/21Ingrid KjærgaardKaroline DolmerEmma MacLean Sinclair
19/20Martin MejlgaardGertrud Lynge MikkelsenElvira Zachariasen
18/19 (AK)Malte Sauerland-PaulsenJonathan Hove AppelAstrid Grove Vind Jensen
18 (LM)Malte Sauerland-PaulsenStine Barnhøj PedersenAstrid Grove Vind Jensen
17/18Jens Philip YazdaniValdemar GreveLaurits Lindegaard Rasmussen
16/17Martin ThingAnne Björk EskelundRosa Lüders Lindhart
15/16Veronika Ahrensbøll SchultzPelle SommerlundRasmus Pilegård Petersen
ÅrForperson[fn 3]Næstformand[fn 4]Kasserer[fn 5]
14/15Mathilde Lynggaard VintherCharlotte Moxi OchsenbauerEmil Lund Egetoft
13/14Phillip Adam Dimsits LererRasmus Holme NielsenCecilie Rosholm Oksbjerg
12/13Malene Nyborg MadsenIda Begtrup AndersenTroels Bering Christensen
19.04.12-30.06.12Mai Sloth VilladsenIda Begtrup AndersenPhilip Holt
11 (LM)/12Martin Vitved SchäferMai Sloth VilladsenPhilip Holt
10 (AK)/11Frederik Gjørup NielsenPhilip DavaliMartin Lauritsen
10 (LM)Frederik Gjørup NielsenPhilip DavaliThor Noe
09/10Bjarke Dahl MogensenSimon WandelJesper Brandrup
08/09Mina BernardiniKristian BruunKasper Bjerring Petersen
07/08Gry Möger PoulsenJens Anton Tingstrøm KlinkenPatrick Kristiansen
06/07Rosa LundPelle DamEsben Stoustrup
05/06Uffe Lembo (konst.)Pelle Flachs (konst.)Ask Holme
05(LM)Ingen valgtUffe LemboAsk Holme
04/05Thor Möger PedersenMette Post RiggelsenKathrine Bødker Tegllund
03/04Nanna WesterbyJulie Malling LaursenLouise Lindberg
02/03Rasmus Meyer-FrederiksenJohanne Schmidt-NielsenJesper Johansen
01/02Bjørn HansenLau KorsgaardKevin Walsh
00/01Kasper Bjering JensenDitte Tøfting KristiansenMorten Krøyer
99/00Marie FrederiksenRikke Mark SeerupChristina Maria Wodtke
98/99Simon Grundtvig ChristensenGetrud KerrnMikkel Krogsgaard
97/98Marie BachMathilde TornbergLau Markussen
96(sep)/97Caroline ThistedThomas GerdesMickel Hedemand
96(LM)Caroline ThistedLouise Saabye HøstMickel Hedemand
95(AK)/96Caroline ThistedRikke Hamilton PerssonMickel Hedemand
95(LM)Kristina Svegaard OlsenCaroline ThistedMickel Hedemand
94/95Ane DahlerupSidsel GrosenMartin Højgaard Nielsen
93/94Morten FrederiksenPia Louisa AndersenJesper Laugesen
92/93Morten FrederiksenMarie Lund NielsenJesper Laugesen
91/92Felicia FockRikke GawinskiThue Leibrandt
90/91Jan FrederiksenGrit MunkThue Leibrandt
89/90Tobias BørnerKathrine BrandtUlf Wolf Jacobsen
88/89Peter LützenRasmus Nielsen/Noa RedingtonUlf Wolf Jacobsen
87/88Naja NielsenTorben RytterskovLars Kristensen
86/87Naja NielsenMette Damgaard-SørensenFrank Sejr Brockmann
85/86Morten ØstergaardMads SandemannFrank Sejr Brockmann
84/85Morten ØstergaardThomas AdelskovJens Sørensen
83/84Sidsel Stenbak JensenAnnegrethe RasmussenJan Nielsen
82/83Sidsel Stenbak JensenThomas H. JacobsenJan Nielsen
81/82Bo Søby KristensenRikke RueNatascha Epstein
80/81Tonny JohansenHenrik BojesenEva Ahlgren Petersen
79/80Tonny JohansenJacob NerupOle Krarup
78/79Søs LundingKarsten HøngeLone Bjørnborg
77/78Birgit Gylling AndersenPoul-Erik Bjørn NielsenSøs Lunding
76/77Birgit Gylling AndersenNiels KampBirgit Grøsfjeld
75/76Torben Möger PedersenHilda MiddelboeLars Ole Schou
74/75Geert AllermandJan HjortJens Christy
73/74Carsten Vesterø JensenSøren HadrupLars Bernhard Jørgensen
72/73Henrik BrandtLeif AndresenLis Jacobsen
71/72Hans LassenReimer Bo Christensen?
70/71Olaf WinsløwHenry ThomsenNiels Olav Christensen
69/70Thorbjørn WaagsteinPer Fibæk LaursenEva Jørgensen
68/69Hans SchiønnemannLisa RasmussenNiels Mikkelsen
67/68Sven ScharlingAllan MargolinskyPeter Wulff Kåri
66/67Peter SlaatornStig Bøgh KarlsenOle Chr. Plum
65/66Bjarne ChristensenStig Bøgh KarlsenTorben Glitzky

Bladredaktører

ÅrRedaktørBlad
89/92Knud Holt NielsenElevbladet
94/95Bjørn M. SchüleinElevbladet
95/96Rasmus SkjoldanFaktotum
96/97Thomas GerdesFaktotum
03/04Sofie BødkerPensum
04/05Pia Mejdahl DaugbjergPensum
05/06Sisse Marie WellingPensum
06/07Jens Anton Tingstrøm Klinken og Jacob BergKONTRAST
07/08Tilde UssingKONTRAST

Fodnoter

  1. ^ I perioden 1984-2020 kaldtes efterårsstormødet som oftest for Aktivitetskonference (AK).
  2. ^ DGS' formålsparagraf fra 1965 indeholder følgende fem punkter: 1) At opdrage den danske gymnasieungdom til demokrati i virke og tankegang. 2) At støtte de eksisterende elevråd og være behjælpelig med oprettelsen af nye. 3) At orientere om elevrådene gennem information. 4) At etablere og udbygge samarbejdet mellem DGS, myndigheder og andre organisationer, for herigennem at løse problemer, som er fælles for skolerne. 5) At skabe kontakt og fremme samarbejdet mellem landets elevråd.
  3. ^ Titlen er ifølge vedtægterne valgfri og kan også i stedet være forkvinde eller formand
  4. ^ Titlen er ifølge vedtægterne valgfri og kan også i stedet være organisatorisk næstforkvinde eller organisatorisk næstformand
  5. ^ Titlen er ifølge vedtægterne valgfri og kan også i stedet være politisk næstforkvinde eller politisk næstformand

Referencer

  1. ^ a b c DGS’ Vedtægter af den 16. april 2016. Hentet den 22. maj 2017. (Webside ikke længere tilgængelig)
  2. ^ Sodavandsbar på DGS' Elevrigsdag, april 1965
  3. ^ SUF venstreopposition blandt gymnasieelever.
  4. ^ Apartheidstyre støttede Brian Mikkelsen (Webside ikke længere tilgængelig)
  5. ^ Politiken, 3. september 2007 - Elever truer med stordemonstration
  6. ^ https://www.facebook.com/Ungetaransvar
  7. ^ "Elevformand. Protester gav pote - Jyllandsposten 4. marts 2008". Arkiveret fra originalen 5. marts 2008. Hentet 10. marts 2008.
  8. ^ "Sparekrav til politiet og undervisning halveres - Politiken 4. marts 2008". Arkiveret fra originalen 6. marts 2008. Hentet 10. marts 2008.
  9. ^ "Jens Philip Puriya Yazdani : Forslag om at afskaffe uddannelsesloftet!", borgerforslag.dk (ID: FT-00005 udgave), Christiansborg, København: Folketinget, 26. januar 2018, hentet 14. maj 2018
  10. ^ Information, 5. april 2011 – Sebastian Gjerding og Marchen Neel Gjertsen: Elevbevægelse dominerer venstrefløjen
  11. ^ Information, 27. marts 2010 – Mette-Line Thorup: Kamp mellem generationer er brudt ud i SF
  12. ^ Wekendavisen, 22.-26. marts 2013, side 1 - Hans Mortensen: Spøgelseshæren i luftkastellet

Eksterne henvisninger

Litteratur

Medier brugt på denne side

Unbalanced scales.svg
Unbalanced scales icon
Smilende Klaus Bondam (crop).jpg
Forfatter/Opretter: User:EPO, Licens: Attribution
Den 8. juni blev København valgt af magasinet Monocle til at være den bedste by at bo i. For at fejre dette, arrangerede Københavns Kommune torsdag den 12. juni fri øl og grillpølse på Rådhuspladsen.
Her nyder teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam en øl under fotograferingen..
DGS' 50 års jubilæum, 1.jpg
Forfatter/Opretter: Oleryhlolsson, Licens: CC BY-SA 4.0
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning afholdt d. 21. maj 2015 en reception i København i anledning af deres 50 års jubilæum
Thor Moger Pedersen 20120501.jpg
Forfatter/Opretter: Knud Winckelmann, Licens: CC BY-SA 3.0
SF-politiker og skatteminister (2012) Thor Möger Pedersen ved et 1. maj-arrangement på Glostrup bibliotek den 1. maj 2012