Dansk Melodi Grand Prix 2016

Dansk Melodi Grand Prix 2016

Lighthouse X i Stockholm for Meet & Greet.
Finale13. februar 2016
VærterJacob Riising
Annette Heick
Hilda Heick
SendeværtDR
ByHorsens
StedForum Horsens
Vindersang"Soldiers of Love" fremført af "Lighthouse X"
Antal sange10
Pauseindslag
Loreen "Euphoria"
Dansk Melodi Grand Prix
2015        2017

Dansk Melodi Grand Prix 2016 var den 46. udgave af Dansk Melodi Grand Prix, en årligt tilbagevendende sangkonkurrence afholdt siden 1957 af Danmarks Radio (DR). Konkurrencens formål var at finde den sang, der skulle repræsentere Danmark ved Eurovision Song Contest 2016 i Stockholm.

Arrangementet blev afviklet 13. februar 2016 i Forum Horsens med Jacob Riising, Annette Heick og Hilda Heick som værter.[1][2][3][4]

Sangen formåede ikke at kvalificere sig til den store finale ved Eurovision Song Contest. Danmark endte med en 17. Plads i Semifinalen, hvor man skulle være i top 10 for at kvalificere sig til finalen.

Deltagere

Da fristen for at indsende bidrag til Melodi Grand Prix 2016 udløb 7. september 2015, var der blevet indsendt 982 sange, hvilket på daværende tidspunkt var det højeste antal bidrag, der nogensinde var blevet indsendt til konkurrencen.[5] De 10 deltagende sange blev udvalgt af et bedømmelsesudvalg i åben konkurrence blandt de indsendte bidrag samt øvrige udvalgte kompositioner. Cutfather havde som musikansvarlig for konkurrencen det overordnede ansvar for udvælgelsen af deltagerfeltet, i samarbejde med musikproduceren Jonas Schrøder. De øvrige medlemmer af bedømmelsesudvalget vil ikke blive offentliggjort.[6][7]

DR havde oprindeligt annonceret, at de ti finalister ville blive offentliggjort 28. januar 2016. Samme dag skulle de ti sange frigives i fuld længe på YouTube.[8] Ved en fejl blev alle sange dog lagt op på Spotify og iTunes allerede 10. januar, hvorefter DR bekræftede de deltagende solisters navne og titlerne på deres sange.[9][10]

Ekstra Bladet kunne 21. januar 2016 berette, at sangen "Never Alone" af Anja Nissen allerede i sommeren 2014 var blevet sunget ved flere offentlige koncerter af den ene sangskriver, Emmelie de Forest. Ifølge avisen kunne dette potentielt være et brud på reglerne for deltagelse i Eurovision Song Contest, hvilket i så fald ville medføre diskvalifikation.[11] Den 26. januar 2016 meddelte DR, at European Broadcasting Union (EBU) havde vurderet, at der ikke ville være noget til hinder for, at sangen ville kunne deltage i Eurovision Song Contest 2016. Derfor fortsatte den i konkurrencen. Ifølge underholdningschef Jan Lagermand Lundme havde DR allerede ved udvælgelsen af de ti finalister haft kendskab til, at sangen tidligere var blevet fremført ved et par koncerter.[12]

Nr.[13]Kunstner(e)SangKomponist / tekstforfatter[14][15]Note
1David Jay"Rays of Sunlight"Brian Risberg Clausen, Christoffer Stjerne
2Simone"Heart Shaped Hole"Andrew Love, Carl RydenSuperfinalist
3Bracelet"Breakaway"Rebecca Krogmann, Charlie Grönvall, Felix Grönvall, Jimmy Jansson, Nanne Grönvall
4Sophia Nohr"Blue Horizon"Christoffer Lauridsen, Marie Keis Uhre
5Veronicas Illusion"The Wrong Kind"Freja Jonsson Blomberg, Dimitri Stassos, Peter Boström, Tobias Stigaard Stenkjær
6Lighthouse X"Soldiers of Love"Sebastian F. Ovens, Daniel Lund Jørgensen, Katrine Klith Andersen, Søren Bregendal, Johannes Nymark, Martin SkriverSuperfinalist
7Kristel Lisberg"Who Needs a Heart"Sara Ljunggren, Jonas Gladnikoff
8Jessica"Break It Good"Engelina Andrina, Tommy P. Gregersen, David Todua
9Muri & Mario"To stjerner"Mads Løkkegaard, Gianluigi Fazio, Murad Mahmoud, Mario Sciacca
10Anja Nissen"Never Alone"Emmelie de Forest, Maureen "MoZella" McDonald, Rune WestbergSuperfinalist

Som noget nyt blev alle deltagende sange fremført med båndede korvokaler; alle leadvokaler blev dog sunget live.[16]

Afstemning

Vinderen af Dansk Melodi Grand Prix 2016 blev fundet gennem to afstemningsrunder.

I første afstemningsrunde havde seerne og en fagjury hver 50 procent af magten, da 3 sange skulle stemmes videre til superfinalen. Da vinderen skulle findes i superfinalen, var det alene seernes stemmer, der afgjorde resultatet. Seerne kunne begge afstemningsrunder stemme dels via SMS, dels via en ny mobilapplikation, der var udviklet til formålet.[17]

Fagjuryen bestod af koreograf Vicky Leander, sangerinde Christina Chanée (vinder af Dansk Melodi Grand Prix 2010), den Eurovision-vindende sangskriver John Gordon, radiovært Dennis Johannesson og Mette Thorning Svendsen, der er mangeårig fan af konkurrencen. Sidstnævnte blev udpeget som erstatning for et af de oprindeligt annoncerede jurymedlemmer, Johann Sørensen, der er formand for MelodiGrandPrixFans.dk. Han var blevet diskvalificeret som jurymedlem på baggrund af et interview i metroxpress, hvor han havde udtalt sig om Simones vinderchancer.[18][19][20]

Superfinale

Nr.Kunster(e)SangSeernes
stemmer
Placering
2Simone"Heart Shaped Hole"22%3
6Lighthouse X"Soldiers of Love"42%1
10Anja Nissen"Never Alone"36%2

Referencer

  1. ^ Ellegaard, Christian (1. september 2015). "Melodi Grand Prix rykker til Horsens i 2016". DR. Hentet 1. september 2015.
  2. ^ Just, Bente (1. september 2015). "Horsens bliver værtsby for Melodi Grand Prix 2016". Horsens Folkeblad. Hentet 1. september 2015.
  3. ^ Christensen, Pernille (1. september 2015). "Her skal holdes Dansk Grand Prix 2016". Ekstra Bladet. Hentet 1. september 2015.
  4. ^ Christensen, Kasper Madsbøll (18. januar 2016). "Mor og datter skal bestyre Melodi Grand Prix 2016 sammen med Jacob Riising". DR. Hentet 18. januar 2016.
  5. ^ Ellegaard, Christian (8. september 2015). "Rekordmange vil være med i Grand Prix". DR. Hentet 8. september 2015.
  6. ^ "Horsens bliver værtsby for DMGP 2016". Eurosong DK. 1. september 2015. Arkiveret fra originalen 25. september 2015. Hentet 1. september 2015.
  7. ^ Christensen, Kasper Madsbøll (30. juni 2015). "Cutfather får ansvaret for musikken i Melodi Grand Prix". DR. Hentet 1. september 2015.
  8. ^ Ellegaard, Christian (7. januar 2015). "Sangene fundet til Grand Prix: Hør dem 28. januar". DR. Hentet 7. januar 2016.
  9. ^ Christensen, Kasper Madsbøll (10. januar 2015). "UPS! Lækket før tid: Her er de 10 sange og artister til årets Melodi Grand Prix". DR. Hentet 10. januar 2016.
  10. ^ "DR-svipser: Årets sange til Melodi Grand Prix lagt ud før tid". TV 2. 10. januar 2015. Hentet 10. januar 2016.
  11. ^ Christensen, Pernille (21. januar 2016). "DR-skandale lurer: Gammel sang med i Melodi Grand Prix". Ekstra Bladet. Hentet 26. januar 2016.
  12. ^ Ellegaard, Christian (26. januar 2016). "Pyha! Emmelies sang må gerne være med i årets Melodi Grand Prix". Danmarks Radio. Hentet 26. januar 2016.
  13. ^ Christensen, Kasper Madsbøll (1. februar 2016). "Her er startrækkefølgen til Melodi Grand Prix". DR. Hentet 1. februar 2016.
  14. ^ "Melodi Grand Prix 2016 af Various Artists". iTunes Store. Hentet 11. januar 2016.
  15. ^ Pedersen, Maria Haarbye (12. januar 2015). "Emmelie de Forest skriver sang til dette års Grand Prix". DR. Hentet 12. januar 2016.
  16. ^ Breyen, Marie (30. juni 2015). "Regler for Melodi Grand Prix 2016". DR. Hentet 1. januar 2016.
  17. ^ Christensen, Kasper Madsbøll (2. februar 2016). "Helt ny app: Sådan bliver afstemningen til Melodi Grand Prix". DR. Hentet 2. februar 2016.
  18. ^ Pedersen, Maria Haarbye (9. februar 2016). "AFSLØRING Her er årets Grand Prix-jury". DR. Hentet 9. februar 2016.
  19. ^ Christensen, Kasper Madsbøll (12. februar 2016). "Her er det nye medlem i Grand Prix-juryen". DR. Hentet 14. februar 2016.
  20. ^ Vraa, Nikolaj (9. februar 2016). "Grand Prix-skandale: DR fyrer jurymedlem". Her & Nu. Arkiveret fra originalen 10. februar 2016. Hentet 9. februar 2016.


Medier brugt på denne side