Dansk Melodi Grand Prix 2013

Dansk Melodi Grand Prix 2013

Emmelie de Forest med trofæet efter hun vandt Eurovision Song Contest 2013.
Finale26. januar 2013
VærterLouise Wolff
Lise Rønne
Sofie Lassen-Kahlke
SendeværtDR
ByHerning
StedJyske Bank Boxen
VindersangOnly Teardrops
Emmelie de Forest
Antal sange10
Pauseindslag
Soluna Samay
Brotherhood of Man
Herreys
Johnny Logan
Dansk Melodi Grand Prix
2012        2014

Dansk Melodi Grand Prix 2013 var den 43. udgave af Dansk Melodi Grand Prix, en sangkonkurrence afholdt siden 1957 af Danmarks Radio (DR). Konkurrencens formål var at finde den sang, der skulle repræsentere Danmark ved Eurovision Song Contest 2013 (ESC) i Malmö.

Konkurrencen blev vundet af Emmelie de Forest med sangen "Only Teardrops". Sangen, som senere vandt Eurovision Song Contest, er skrevet af Lise Cabble, Julia Fabrin Jakobsen og Thomas Stengaard og produceret af Frederik Thaae.

Arrangementet

Dansk Melodi Grand Prix 2013 fandt sted 26. januar 2013 med Louise Wolff, Lise Rønne og Sofie Lassen-Kahlke som værter. Showet blev afviklet i Jyske Bank Boxen i Herning, hvilket betyder, at Dansk Melodi Grand Prix i 2013 blev afholdt foran det største publikum i konkurrencens historie.[1][2]

I afstemningspausen underholdt tre tidligere vindere af Eurovision Song Contest: irske Johnny Logan, britiske Brotherhood of Man og svenske Herreys.[3]

Deltagere

Da fristen for at indsende bidrag til Dansk Melodi Grand Prix 2013 udløb den 24. september 2012, havde DR modtaget 692 bidrag, hvilket er det højeste antal indsendte bidrag siden 1988, hvor der blev indsendt 741 sange.[4]

Et bedømmelsesudvalg, hvis medlemmer ikke vil blive offentliggjort, udvalgte syv af de indsendte sange til at deltage i konkurrencen. Derudover inviterede DR ud fra redaktionelle overvejelser tre udvalgte bidragsydere med på et wildcard: Louise Dubiel, Jack Rowan feat. Sam Gray og Mohamed Ali.[5][6][7]

Nr.KunstnerSangKomponist og tekstforfatterNote
1Frederikke"Jeg har hele tiden vidst det"Pernille Georgi, Thomas Reil og Jeppe Reil
2Brinck"Human"Niels Brinck
3Kate Hall"I'm Not Alone"Lars Halvor Jensen, Martin Larsson, Michelle Bell, Oscar Holter, Jakke Erixson og Simon Hermansen
4Louise Dubiel"Rejs dig op"Casper Lindstad, Rune Braager og Louise Dubiel
5Daze"We Own the Universe"Thomas G:son og Peter Boström
6Simone"Stay Awake"Lars Halvor Jensen og Carsten LindbergTop 3
7Jack Rowan feat. Sam Gray"Invincible"Ahmad Darwich, Jack Rowan og Sam Gray
8Emmelie de Forest"Only Teardrops"Lise Cabble, Julia Fabrin Jakobsen og Thomas StengaardTop 3
9Albin"Beautiful to Me"Brian Risberg Clausen og Mads Haugaard
10Mohamed Ali"Unbreakable"Morten Friis, Michael Parsberg, Peter Bjørnskov og Lene DissingTop 3

Brinck og Simone havde begge deltaget i Dansk Melodi Grand Prix ved tidligere lejligheder; Brinck i 2009, Simone i 2010.

Afstemning

I første afstemningsrunde kunne seerne og en fagjury stemme på alle 10 sange. De tre sange der sammenlagt fik flest point, gik videre til anden aftemningsrunde, hvor vinderen blev fundet blandt disse tre sange. I begge afstemningsrunder havde seerne 50 procent af stemmerne, mens fagjuryen havde de resterende 50 procent.

Da vinderen skulle findes i anden afstemningsrunde, gav hvert jurymedlem 1, 2 og 3 point til sangene. Tilsammen uddelte de fem jurymedlemmer dermed 30 point, og det samme gjorde seerne. Seernes point bliver uddelt procentvist, således at 50 procent af seernes stemmer svarede til 15 point. Dermed kunne en sang maksimalt opnå 15 point fra fagjuryen og 30 point fra seerne.[8]

Fagjuryen bestod af Jørgen de Mylius, Lis Sørensen, Maria Lucia Rosenberg, Mich "Cutfather" Hedin Hansen og Thomas Kato Vittrup.[9]

Superfinale

Nr.KunstnerSangCutfatherLis
Sørensen
Jørgen
de Mylius
Maria
Lucia
KatoSeernes
point
Total
point
Placering
6Simone"Stay Awake"112227153
8Emmelie de Forest"Only Teardrops"3331115261
10Mohamed Ali"Unbreakable"221338192

Kilder

  1. ^ Bygbjerg, Søren (4. oktober 2012). "Herning vært for det største Grand Prix nogensinde". DR. Hentet 4. oktober 2012.
  2. ^ Bygbjerg, Søren (1. november 2012). "Tre stærke kvinder skal styre dansk Grand Prix". DR. Hentet 1. november 2012.
  3. ^ "Legendariske Herreys til Dansk Melodi Grand Prix". Ekstra Bladet. 3. januar 2013. Hentet 3. januar 2012.
  4. ^ Bygbjerg, Søren (25. september 2012). "Rekordmange vil være med i Melodi Grand Prix". DR. Hentet 25. september 2012.
  5. ^ Therkelsen, Søren (21. juli 2012). "Regler for Dansk Melodi Grand Prix 2013". DR. Hentet 25. september 2012.
  6. ^ Haugaard, Iben (3. januar 2013). "Indbydelse til pressemøde for Dansk Melodi Grand Prix 2013". DR. Hentet 3. januar 2013.
  7. ^ Grønbech, Jens (16. januar 2013). "Her er de nye Grand Prix-stjerner.htm". DR. Hentet 16. januar 2013.
  8. ^ Grønbech, Jens (15. januar 2013). "Redaktør afslører: 60 point afgør Grand Prix". DR. Hentet 15. januar 2013.
  9. ^ Bygbjerg, Søren (14. januar 2013). "Her er juryen: Stjerner skal vælge årets Grand Prix-vinder". DR. Hentet 14. januar 2013.

Medier brugt på denne side

Wiki Eurovision Heart (Infobox).svg
(c) AxG, CC BY-SA 3.0
Original work created by en:User:Grk1011, converted to SVG in Inkscape by en:User:AxG. Plain version for use in en:Template:Infobox Eurovision.
ESC2013 winner's press conference 06 (crop).jpg
Forfatter/Opretter: Albin Olsson, Licens: CC BY-SA 3.0
Emmelie de Forest at the winners press conference, right after winning the Eurovision Song Contest 2013 Malmø.