Dansk Melodi Grand Prix 1982

Dansk Melodi Grand Prix 1982
Finale13. marts 1982
VærterJørgen de Mylius
SendeværtDR
BySøborg
StedTV-Byen
VindersangVideo video
Brixx
Antal sange10
Dansk Melodi Grand Prix
1981        1983

Dansk Melodi Grand Prix 1982 blev afholdt 13. marts 1982 i TV-Byen i Søborg.

Et panel i Danmarks Radio havde ud fra ca. 550 indsendte sange udvalgt 10 melodier til at konkurrere om at repræsentere Danmark ved Eurovision Song Contest 1982, der fandt sted i Harrogate i England den 24. april 1982. Sendevært var Jørgen de Mylius og kapelmester var Allan Botschinsky, der imidlertid ikke var til stede under showet, eftersom grand prix-orkestrets akkompagnement var blevet optaget på forhånd.

Vindermelodien blev Video video med Brixx, som senere opnåede en skuffende 17.-plads ud af de 18 deltagere i det internationale grand prix. Forsangeren i Brixx var i øvrigt Jens Brixtofte, bror til senere Farum-borgmester og minister Peter Brixtofte.

Afstemning

Juryer

Blandt publikum i studiet sad fem juryer, der repræsenterede hvert sit geografiske område, og hver jury bestod af ni medlemmer. Jurymedlemmerne tildelte løbende sangene stemmer på en skala fra 1 til 6 under udsendelsen. De havde på forhånd hørt bidragene to gange, men deres point blev først afgivet, efter at de havde set kunstnernes sceneshow. Efter at alle 10 sange havde været fremført på scenen blev juryens stemmer omregnet til point, således at hver jury tildelte hhv. 12, 10, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2 og 1 point i rækkefølge til de sange, der havde fået flest jurystemmer.

Hver jury var ledet af en DR-medarbejder, der stod for at afgive juryens point.

JuryGeografisk områdeFormand
AVestjyllandPalle Hansen
BØstjyllandLis Aagaard
CFyn, Lolland-Falster og BornholmJanne Clement
DSjælland (på nær Storkøbenhavn)Henning Larsen
EStorkøbenhavnLone Skov

Resultat

Nr.Solist / gruppeSangtitelKomponistTekstforfatter0A0B0C0D0EPointPlac.
1BrixxVideo videoJens BrixtofteJens Brixtofte121271212551
2Tommy Seebach BandHip hurra - det' min fødselsdagTommy SeebachKeld Heick81012107472
3Lise Dandanell
og Jacob Groth Band
På trækJacob GrothRumle Hammerich23425169
4FendersDet' løgnHelge EngelbrechtHelge Engelbrecht571078374
5Jørgen Klubien
og Carsten Elmer
MarieCarsten ElmerJørgen Klubien43266217
6Käte & PerI denne verdenKäte Sievert
og Per Damgaard
Käte Sievert
og Per Damgaard
76512218
7Jannie HøegElskeRalph LevitanPoul-Henrik Trampe64354226
8Taxie (Ivan Pedersen)Drømmene er forbiIvan Pedersen
og Peter Grønbæk
Ivan Pedersen11131710
9Anne KarinNår man kun er atten årTorben LendagerHenrik H. Lund10861012463
10Peter BelliSpejldansKarsten VogelKarsten Vogel35843235

Tilbagevendende deltagere

DeltagereÅrstal
Tommy Seebach1979, 1981 (sammen med Debbie Cameron)
Jørgen Klubien & Carsten Elmer1981
Ivan Pedersen1980 (som del af McKinleys)

Kilder

Medier brugt på denne side

Wiki Eurovision Heart (Infobox).svg
(c) AxG, CC BY-SA 3.0
Original work created by en:User:Grk1011, converted to SVG in Inkscape by en:User:AxG. Plain version for use in en:Template:Infobox Eurovision.