Dansk Melodi Grand Prix 1962
Dansk Melodi Grand Prix 1962 var det sjette Danske Melodi Grand Prix, og fandt sted 9. februar 1962 i Tivolis Koncertsal i København. Værten var Svend Pedersen.
Sangene blev dette år fremført i to omgange af to forskellige sangere.
Vinderen blev "Vuggevise" sunget af Ellen Winther, som blev nummer 10 i Eurovision Song Contest.
En af reglerne for årets deltagersange var, ar komponisten ikke måtte blive offentliggjort forud for konkurrencen, for ikke at give nogle sange en fordel ved at have en mere prominent komponist. Denne regel blev dog brudt for en af de seks oprindeligt kvalificerede sange, nemlig Sejr Volmer-Sørensens og Otto Franckers komposition "Jeg snakker med mig selv", der skulle fremføres af Gitte Hænning, og sangen blev derfor diskvalificeret fra konkurrencen. Den blev dog fremført i showet, og efterfølgende blev sangen også en større kommerciel succes end årets vinder.
Deltagere
Nr. | Sang | Sanger (Sanger i anden omgang) | Points | Placering |
---|---|---|---|---|
1 | Et yndigt strejf af parfume | Chris Dane (Dario Campeotto) | 1 | 5 |
2 | Vuggevise | Ellen Winther (Gitte Hænning) | 27 | 1 |
3 | Er det virk'lig sandt | Baard Owe (Pedro Biker) | 5 | 3 |
4 | Et eventyr | Birthe Wilke (Ellen Winther) | 5 | 3 |
5 | Carissima | Dario Campeotto (Chris Dane) | 7 | 2 |
Eksterne kilder og henvisninger
- Dansk Melodi Grand Prix 1962 (Webside ikke længere tilgængelig)
Spire Denne musikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |