Dansk Folkeparti

For alternative betydninger, se Dansk Folkeparti (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Dansk Folkeparti)
Dansk Folkeparti  
 
PartilederMorten Messerschmidt
Gruppeformand i FolketingetPeter Kofod
 
Grundlagt6. oktober 1995[1]
PartiavisDansk Folkeblad
HovedkontorChristiansborg
1240 København K
Antal medlemmer9.427 (2021)[2]
UngdomsorganisationDansk Folkepartis Ungdom
Pladser i Folketinget
7 / 179
Pladser i Europa-Parlamentet:
1 / 14
Pladser i byrådene:
79 / 2.436
Pladser i regionsrådene:
4 / 205
[3]
 
Politisk ideologiNationalkonservatisme[4][5]
Højrepopulisme[6]
Politisk placeringHøjrefløj
Partigruppe i EuropaparlamentetGruppen Identitet og Demokrati
Partifarve(r)

     Rød

     Hvid

     Blå

     Gul (sædvanlig)
PartibogstavO
 
Websitedanskfolkeparti.dk

Dansk Folkeparti (DF) er et dansk politisk parti, der blev stiftet i 1995 af fire udbrydere fra Fremskridtspartiet. Partiets ideologi betegnes som nationalkonservativ, socialkonservativ og højrepopulistisk.[6]

Dansk Folkeparti placerer sig med en indvandringsskeptisk linje til højre på det politiske spektrum, mens partiets værn om dele af velfærdsstaten placerer dem på midten af den fordelingspolitiske dimension.[7] Partiets leder har siden 23. januar 2022 været Morten Messerschmidt.

Partiets officielle ungdomsorganisation hedder Dansk Folkepartis Ungdom. Det indgår i Europaparlamentet i den euroskeptiske Gruppen Identitet og Demokrati. Siden februar 2023 har Dansk Folkeparti sammen med Radikale Venstre, med hver syv mandater til de to partier, været Folketingets 9. største parti.

Historie

Stiftelsen 1995

Pia Kjærsgaard, medstifter af Dansk Folkeparti og formand 1995-2012

Dansk Folkeparti blev stiftet af Pia Kjærsgaard og hendes tre tilhængere i Fremskridtspartiets folketingsgruppe Kristian Thulesen Dahl, Poul Nødgaard og Ole Donner som kulminationen på en årelang strid i dette parti om den politiske linje mellem "strammere" og "slappere".[8] Selve stiftelsen fandt sted på Christiansborg den 6. oktober 1995, efter at Kjærsgaard og hendes tilhængere havde tabt en afgørende afstemning i Fremskridtspartiet.[9] Landsorganisationen holdt sit stiftende møde den 27. april 1996.[7] Pia Kjærsgaard var fra grundlæggelsen og frem til 15. september 2012 formand for partiet.[10] Partiet var allerede ved stiftelsen repræsenteret med fire medlemmer i Folketinget. Det nye parti lagde afstand til nogle af Fremskridtspartiets mest ultraliberalistiske traditioner og andre af dette partis provokatoriske elementer. Det markerede en nationalistisk linje med flittig symbolsk brug af Dannebrog, en stærkt kritisk linje i indvandrerpolitikken og modstand imod europæisk integration.[8] Organisatorisk havde partiet fra begyndelsen en usædvanlig høj grad af topstyring, da det ikke ville tolerere interne konflikter og uenigheder om den officielle strategi.[11]

Tiden indtil 2012

I løbet af få år overtog partiet Fremskridtspartiets tidligere rolle på pladsen til højre for de traditionelle borgerlige partier. I partiets første folketingsvalg den 11. marts 1998 opnåede det 7,4 % af stemmerne og 13 mandater i Folketinget. En vælgervandringsanalyse fra 1999 pegede på, at vælgerne især kom fra det tidligere Fremskridtsparti og fra Socialdemokratiet.[12] Ved Europa-parlamentsvalget året efter blev den tidligere socialdemokrat Mogens Camre valgt som Dansk Folkepartis første medlem af Europa-Parlamentet.[8] Den socialdemokratisk ledede regering forsøgte en sortlistningsstrategi overfor partiet, markeret med statsminister Poul Nyrup Rasmussens berømte udtalelse ved Folketingets åbningsdebat i 1999: "Uanset, hvor mange anstrengelser man gør sig - set med mine øjne - stuerene, det bliver I aldrig." Udtalelsen kom som en reaktion på et forslag fra DF om, at hele familien skulle udvises, hvis en ung indvandrer begik kriminalitet.[7][13][14][15][16]

Ved tripelvalget den 20. november 2001 – det samtidige valg til kommunalbestyrelser og amtsråd – fik DF 12 % af stemmerne svarende til 22 mandater og blev Folketingets tredjestørste parti. Samtidig fik Venstre, de Konservative og DF absolut flertal i Folketinget, og DF fungerede i de næste ti år som et normalt loyalt støtteparti for de skiftende VK-regeringer. Partiet fik gennemført en række stramninger af flygtninge- og indvandrerpolitikken og forskellige symbolladede initiativer som indførelsen af en ældrecheck til gengæld for at stemme for regeringens økonomiske politik inklusive forskellige sociale besparelser.[8][7] Ved folketingsvalgene i 2005, 2007 og 2011 beholdt det en nogenlunde stabil tilslutning med henholdsvis 24, 25 og 22 mandater.

I september 2012 trådte Pia Kjærsgaard tilbage som partiformand og efterfulgtes af Kristian Thulesen Dahl.

Kristian Thuelsen Dahl, medstifter af Dansk Folkeparti og formand 2012-2022

2012-2021

Ved folketingsvalget i 2015 fik partiet sit bedste valg nogensinde. 21,1 % af vælgerne satte kryds ved Dansk Folkeparti, der dermed opnåede 37 mandater i Folketinget og blev det største parti i den blå blok.[17] De kredse, hvor partiet var blevet størst, blev omtalt som Det gule Danmark efter partiets partifarve.[18][19][20][21] Partiet gik dog ikke ind i en ny borgerlig regering, men blev en del af det parlamentariske grundlag for Regeringen Lars Løkke Rasmussen II og Regeringen Lars Løkke Rasmussen III. Partiet signalerede i de følgende år imidlertid også samarbejde med Socialdemokratiet på forskellige områder, både indenfor udlændingepolitikken og i den økonomiske politik.[22][23]

Efter kommunalvalget i 2017 opnåede partiet sin første borgmesterpost nogensinde udenfor København, idet Karsten Nielsen blev borgmester på Læsø.[24] I juni 2021 skiftede han dog parti til Venstre for at forøge sine chancer for genvalg.[25]

Efter 2015 oplevede DF imidlertid en betydelig tilbagegang. Den såkaldte MELD- og FELD-sag, hvor personer fra partiet blev mistænkt for svindel med EU-midler, belastede partiet, og beslutningen om ikke at gå i regering blev i bagklogskabens lys betragtet som en fejltagelse, ligesom samarbejdet med socialdemokraterne med Thulesen Dahls ord i 2019 blev opfattet som "for bombastisk".[26] Ved Europa-Parlamentsvalget 2019 tabte partiet tre af sine fire mandater, og ved folketingsvalget 2019 mistede det over halvdelen af sine folketingsmedlemmer. Med 8,7 % af stemmerne og 16 mandater blev partiet igen det tredjestørste parti efter Socialdemokratiet og Venstre.[27][28]

Efter partiets efterfølgende dårlige resultat ved kommunalvalget i november 2021 meddelte Kristian Thulesen Dahl, at han ville stoppe som formand i januar 2022.[7]

Siden 2022

I januar 2022 blev Morten Messerschmidt valgt som ny formand med 499 stemmer mod henholdsvis 219 og 107 stemmer til modkandidaterne Martin Henriksen og Merete Dea Larsen.[29] I de følgende måneder var der fortsat uro i partiet, og efterhånden forlod 11 af de daværende 16 folketingsmedlemmer partiet, herunder også den afgåede formand Kristian Thulesen Dahl. En række af de udmeldte folketingsmedlemmer tilsluttede sig i stedet det nye parti Danmarksdemokraterne, herunder den tidligere gruppeformand Peter Skaarup og partiets tidligere næstformand Søren Espersen.[30]

Ved folkeafstemningen om EU-forsvarsforbeholdet argumenterede Dansk Folkeparti imod en afskaffelse.[31][32]

Ved folketingsvalget 2022 fik DF sit hidtil dårligste valgresultat med 2,6% af stemmerne, hvilket resulterede i 5 mandater.[33] Dette betød bl.a., at partiets næstformand René Christensen ikke blev genvalgt til Folketinget. I januar og februar 2023 blev folketingsgruppen dog forøget med partiskifterne Mikkel Bjørn og Mette Thiesen, der var blevet valgt ind for Nye Borgerlige ved folketingsvalget.

Politisk profil

Dansk Folkepartis telt ved Folkemødet 2016

DF's mærkesager omfatter ifølge partiet selv en stram udlændinge- og integrationspolitik, forbedringer for ældre, syge og socialt udsatte, en stram retspolitik, bedre dyrevelfærd og en EU-politik under mottoet "mindre EU mere Danmark."[34] Ved stiftelsen blev partiet betragtet som det mest højreorienterede i Folketinget,[35] men er senere af både vælgere[35] og af sig selv[36] blevet betegnet som et midterparti. I hovedtræk går partiet ind for en restriktiv indvandringspolitik, mens det på økonomiske spørgsmål som velfærd ligger mere på midten.[35] DF har tidligere selv haft udfordringer med at definere sig ideologisk.[37][38] Selv betragter DF sig ikke bundet op på ideologi, men skrev i 2022 på sin hjemmeside, at der sikkert kunne findes både konservative, liberale og socialdemokratiske elementer i partiets program.[39]

I den internationale forskning betegnes partiet sommetider som et radikalt højrefløjsparti. Det skyldes ikke, at partiet ligger til højre på begge de to politiske dimensioner (fordelingspolitik og værdipolitik), men at det lever op til tre karaktertræk, som i denne forbindelse definerer radikale højrefløjspartier, nemlig for det første en kombination af nationalisme og xenofobi, for det andet autoritarisme, dvs. at autoritative figurer og vægt på lov og orden prioriteres, og for det tredje populisme forstået som en anti-elite-retorik.[7]

Udlændingepolitik

DF har siden sin stiftelse i høj grad markeret sig med en restriktiv linje på udlændinge- og integrationsområdet.[7] Partiet går ind for hjælp til flygtninge i nærområderne og indførelse af permanent grænsekontrol.[40] Dansk Folkeparti har gennemført udlændingestramninger som støtteparti både under VK-regeringerne fra 2001-2011[41] og V- og senere VLAK-regeringen fra 2015-2019.[42]

Organisation

Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti siden 2022

Dansk Folkeparti er kendt for at have en meget stærk topstyring af partiet, hvor kritik af partiet og især partiledelsen ikke er velkommen.[43] Partiets hovedbestyrelse har ekskluderet såvel menige medlemmer som folkevalgte folketings- og kommunalbestyrelsesmedlemmer i løbet af partiets historie, bl.a. fordi disse offentligt havde kritiseret partiets politik og partiledelsen.[7] Andre har meldt sig ud og er blevet løsgængere.[44]. Blandt dem, der er blevet smidt ud, er medlemmer af en række højreorienterede grupperinger og organisationer. I 1999 blev 19 medlemmer af organisationen Dansk Forum ekskluderet.

Internationalt samarbejde

Dansk Folkeparti har kun få internationale bånd til andre partier. I Europa-Parlamentet sad partiet i perioden 1999-2009 i gruppen Unionen for Nationernes Europa (UEN), men efter en gedigen opstramning af kravene til gruppestørrelser i parlamentet indgik partiet fra 2009 i en ny gruppe Europa for frihed og demokrati. 2014-2019 sad partiet i Gruppen af Europæiske Konservative og Reformister sammen med bl.a. de britiske konservative og det polske parti Lov og Retfærdighed. Siden 2019 er det indgået i Gruppen Identitet og Demokrati (ID-gruppen), hvor de største medlemmer er Italiens Lega-parti, Rassemblement National fra Frankrig og det tyske Alternative für Deutschland.[45]

Netmedie

Dansk Folkeparti startede i 2018 netmediet Dit Overblik, hvis hensigt var at dække emner, som partiet mente fik for lidt opmærksomhed i de almindelige medier.[46]

Ungdomsorganisation

Partiets ungdomsorganisation er Dansk Folkepartis Ungdom, der blev stiftet i 1995 ligesom moderpartiet.

Valgresultater

Folketingsvalg

ValgPartiformandStemmer%Mandater+/–Regering
1998Pia Kjærsgaard252.4297,4 %
13 / 179
Stigning 13Opposition
2001413.98712,0 %
22 / 179
Stigning 9Støtteparti
2005444.94713,3 %
24 / 179
Stigning 2
2007479.53213,9 %
25 / 179
Stigning 1
2011436.72612,3 %
22 / 179
Fald 3Opposition
2015Kristian Thulesen Dahl742.09421,1 %
37 / 179
Stigning 15Støtteparti
2019308.2538,7 %
16 / 179
Fald 21Opposition
2022Morten Messerschmidt93.4282,6 %
7 / 179
Fald 11

Europa-Parlamentsvalg

ValgSpidskandidatGruppeStemmer%Mandater±
1999Mogens CamreUEN114.8655,8 %
1 / 16
Stigning1
2004128.7896,8 %
1 / 14
Uændret0
2009Morten Messerschmidt357.94215,3 %
2 / 13
Stigning1
2014ECR605.76626,6 %
4 / 13
Stigning2
2019Peter KofodID296.97810.7 %
1 / 14
Fald3
2024Anders Vistisen

Kommunal- og regionsrådsvalg

Kommunalvalg
ÅrStemmerProcentMandaterÆndring
1997144.4085,1%
119 / 4.685
Stigning119
2001188.4525,4%
168 / 4.647
Stigning49
Strukturreformen
2005169.9025,9%
125 / 2.522
Fald43
2009226.4108,1%
186 / 2.468
Stigning61
2013315.25010,12%
255 / 2.444
Stigning69
2017277.6568,74%
223 / 2.432
Fald32
2021126.3884,09%
91 / 2.436
Fald132
Amts- og regionsrådsvalg
ÅrStemmerProcentMandaterÆndring
1997163.4836,6%
21 / 374
Stigning21
2001219.6587,2%
24 / 374
Stigning24
Strukturreformen
2005206.7487,4%
14 / 205
Fald10
2009244.0459,1%
19 / 205
Stigning5
2013326.42510,9%
23 / 205
Stigning4
2017297.6149,7%
21 / 205
Fald2
2021124.5324,2%
6 / 205
Fald15

Ordførerskaber

NavnOrdførerskab
Morten MesserschmidtPolitisk Ordfører
Energi
Forsyning
Klima
Miljø
Peter KofodRets
Skatte
Finans
Fiskeri
Landbrug
Mette ThiesenSocial
Sundhed
Børn
Familie
Handicap
Ytringfrihed
Pia KjærsgaardDyrevelfærd
Udlændinge
Værdi
Ældre
Tyske mindretal
Alex AhrendtsenForskning
Forsvar
Uddannelse
Undervisning
Europa
Gymnasie
Europarådet
Nordatlanten
Nick ZimmermannBeskæftigelse
Erhverv
Bolig
Erhvervsuddannelse
Transport
Mikkel BjørnIndfødsret
Kultur
Kommunal
Indenrigs
Kirke
Kongehus
Ligestilling
Medie
Idræt
Landdistrikter og øer
Det danske mindretal
Nordisk samarbejde
Anders VistisenUdenrigs
Udvikling

Økonomi

I valgåret 2019 havde Dansk Folkeparti indtægter for 30 mio. kr. og udgifter for 27 mio. kr., hvoraf de 11 mio. kr. blev angivet at gå til udgifter i forbindelse med folketings- og Europaparlamentsvalgene det år.[47]

Af indtægterne kom 2 mio. kr. fra medlemskontingenter, 24 mio. kr. var offentlig partistøtte, og 2 mio. kr. var bidrag fra organisationer, virksomheder og enkeltpersoner. Partiet modtog bidrag på over 20.900 kr. (grænsen for oplysningspligtige beløb) fra 4 bidragydere, heriblandt:

Politisk erhvervsklub

I september 2022 meddelte Morten Messerschmidt, at Dansk Folkeparti havde oprettet en erhvervsforening på linje med andre eksisterende partiers pengeklubber.[48][49]

Noter

Referencer

  1. ^ "Historie". danskfolkeparti.dk. Dansk Folkeparti. Arkiveret fra originalen 17. oktober 2020. Hentet 11. oktober 2020.
  2. ^ Overblik: Partierne i Danmark. Artikel på kristeligt-dagblad.dk 3. oktober 2022.
  3. ^ Der blev 6 valgt regionsrådmedlemmer for DF ved regionsrådsvalget 2021, men heraf har 2 forladt partiet i juni 2022. Se listen Regionsrådsmedlemmer 2022-2025 for detaljer.
  4. ^ Christensen, Søren (2011), "Cohesive Power and Competitive Power: Neo-Nationalism and Neo-Liberalism in Danish Globalization Strategies", Mobilitäten, Waxmann, s. 276
  5. ^ Moreau, Patrick (2011). "The Victorious Parties - Unity in Diversity?". I Uwe Backes, Patrick Moreau (red.). The Extreme Right in Europe: Current Trends and Perspectives. Vandenhoeck & Ruprecht. s. 101. ISBN 9783647369228.
  6. ^ a b Parties and Elections in Europe: The database about parliamentary elections and political parties in Europe, by Wolfram Nordsieck
  7. ^ a b c d e f g h Kosiara-Pedersen, Karina: artiklen "Dansk Folkeparti" i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 9. april 2023.
  8. ^ a b c d Peter Yding Brunbech: Dansk Folkeparti, 1995-. Danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet, 28. november 2017.
  9. ^ Partiet, historie Arkiveret 17. oktober 2020 hos Wayback Machine. Dansk Folkepartis hjemmeside
  10. ^ Pia K går som DF-formand Ekstra Bladet
  11. ^ Meret, 2009, s. 99.
  12. ^ "IFKA: Pia Kjærsgaards succes er Poul Nyrups svaghed". Arkiveret fra originalen 8. oktober 2006. Hentet 15. december 2006.
  13. ^ Referat fra mødet i Folketinget, 7. oktober 1999
  14. ^ Historien bag sætningen: Stuerene, det bliver I aldrig
  15. ^ Nyrup forsvarer omstridt DF-kommentar: Nogle gange er det nødvendigt at sige fra DR
  16. ^ Nyrup om ikonisk DF-citat: Sådan har jeg det med det i dag
  17. ^ Resultatet af folketingsvalget 2015 Folketingets hjemmeside
  18. ^ Dansk Spognævn, det gule Danmark
  19. ^ Lars Olsen: Skæv klimapolitik kan genoplive "det gule Danmark" Altinget
  20. ^ Kæberasler til DF: Det gule Danmark forduftet Netavisen Pio
  21. ^ Det gule Danmark har fået en ny farve, men vælgerne har ikke flyttet sig Jyllands-Posten
  22. ^ Thulesen Dahl om samarbejde med S: - De giver os andre muligheder. Indslag på tv2.dk 22. maj 2017.
  23. ^ Danskerne: S har mest til fælles med DF. Artikel på tv2.dk 28. april 2017.
  24. ^ Ny borgmester på Læsø: DF vipper Tobias Birch af pinden TV2 Nord
  25. ^ Dansk Folkeparti mister sin første og eneste borgmester. Jyllands-posten.dk 4. juni 2021.
  26. ^ Historien om Dansk Folkeparti DR
  27. ^ "Resultatet af folketingsvalget 2019". Folketinget. 6. juni 2019. Hentet 9. juli 2022.
  28. ^ Anne Sørensen (4. september 2019). "Folketingsvalget 2019". Danmarkshistorien.dk. Aarhus Universitet. Arkiveret fra originalen 5. november 2022. Hentet 9. juli 2022.
  29. ^ Morten Messerschmidt er valgt som ny formand for Dansk Folkeparti. DR.dk 23. januar 2022.
  30. ^ "Liste: De har forladt Dansk Folkeparti", Altinget, 29. juni 2022, hentet 9. juli 2022
  31. ^ "Forstå forsvarsforbeholdet på 60 sekunder". Stemnej.eu. 12. april 2022. Arkiveret fra originalen 1. juni 2022. Hentet 29. maj 2022.
  32. ^ "Morten & Asger Aamund taler om EU, NATO og Forsvarsforbehold". YouTube, Dansk Folkeparti. 11. april 2022. Arkiveret fra originalen 1. juni 2022. Hentet 29. maj 2022.
  33. ^ Bilgrav, Lisa Maria (2. november 2022). "Få overblikket her: Det skete på en historisk valgaften". Berlingske. Hentet 8. november 2022.
  34. ^ "Mærkesager. Fra Dansk Folkepartis hjemmeside, besøgt 23. maj 2018". Arkiveret fra originalen 24. maj 2018. Hentet 23. maj 2018.
  35. ^ a b c Vælgerne: Dansk Folkeparti hastigt på vej mod midten af dansk politik. Analyse i Ugebrevet A4 2. maj 2016.
  36. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 11. august 2022. Hentet 11. august 2022.
  37. ^ Det gik helt galt, da Dansk Folkeparti skulle genopfinde ideologien Kristeligt Dagblad
  38. ^ Kong Kristian af Kaare Hanghøj Johansen og Kristian Brårud Larsen, side 126.
  39. ^ Ideologi Arkiveret 23. juni 2022 hos Wayback Machine df.dk
  40. ^ Udlændingepolitik Arkiveret 12. august 2022 hos Wayback Machine df.dk
  41. ^ 20 år med DF: Husker du mavedanseren, dansktopsangen og 'Holger og konen' TV 2
  42. ^ Ingen sagde noget i 12 minutter, da Løkke spurgte, hvordan de skulle komme ud af krisen TV 2
  43. ^ DF-top: Topstyring fortsætter de næste 40 år. Artikel på Berlingskes hjemmeside 16. januar 2015.
  44. ^ Pia: Fint at ekskludere DF-medlemmer. dr.dk's hjemmeside.
  45. ^ Parlamentsgruppernes prioriteter: Identitet og demokrati. Europa-parlamentets hjemmeside 27. august 2019.
  46. ^ DF søsætter borgerligt og EU-kritisk netmedie, BT den 8. august 2018.
  47. ^ De politiske partiers regnskaber for 2019. Folketinget marts 2021.
  48. ^ Morten Messerschmidts nyhedsbrev: Klar til årets møde! Ditoverblik.dk 14. september 2022.
  49. ^ Æresgæst i eget klubhus. Artikel i Weekendavisen 1. september 2022.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Straight Line Steady.svg
Straight Line Steady, intended for use in Template:Infobox Company. Use {{steady}} in wikipedia to make small line for steady profit. Self-made.
Socialdemokratiet symbol (2009–2014).svg
Single-letter party logo for the Danish political party Social Democrats.
Dnk party b.svg
SVG hand-remade version of the single-letter party logo for the Danish political party Danish Social Liberal Party. This version may differ from party official.
Det Konservative Folkeparti - Bomærke.png
Forfatter/Opretter: Det Konservative Folkeparti, Licens: CC BY-SA 4.0
Det Konservative Folkeparti - Bomærke
SF - Socialistiske Folkeparti.svg
Logo of the Socialist People's Party, a Danish political party
Moderaterne listebogstav logo.svg
The Moderate's ballot letter logo
Dnk party v.svg
SVG hand-remade version of the single-letter party logo for the Danish political party Venstre. This version may differ from party official.
Venstre symbol (1995–2007).svg
SVG hand-remade version of the single-letter party logo for the Danish political party Venstre. This version may differ from party official.
Enhedslisten listebogstav (2017-prersent).svg
Red–Green Alliance's ballot letter logo
Logo of the Union Party (Faroe Islands, 2020).svg
Векторизация логотипа Партии союза (Фарерские острова, версия 2020)
Jafnaðarflokkurinn.svg
Logo of the faroese political party Javnaðarflokurin
Siumut logo 2021.svg
Forfatter/Opretter: Ivan Ch RU, Licens: CC BY-SA 4.0
Векторизация логотипа Сиумута (2021)
Nye Borgerlige election symbol.svg
Election symbol of the political party New Right (Danish: Nye Borgerlige)
Logo Centre Democrats (Denmark).svg
Logo for the Centre Democrats of Denmark
2022 logo of the Christian Democrats (Denmark).svg
2022 logo of the Christian Democrats (Denmark)
DKP-flag.png
Danmarks Kommunistiske Partis fane. Taget den 8. marts 2010 til DKPs regionskonference i Ringsted.
DNSAP-emblem.svg
Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti's symbol
Logo for the Schleswig Party.svg
Logo for the Schleswig Party
Frp DK 1976.jpg
campaign advertising distributed by the Danish Progress Party 1976
Logo of Fremad.png
Logo of Fremad
Frie Grønne Logo Peach.png
Forfatter/Opretter: Frie Grønne, Licens: CC BY-SA 4.0
Design og farve valg af re-public
Atassut logo.jpg
Forfatter/Opretter: Aqje86, Licens: CC BY-SA 4.0
Atassut
Partido Humanista (corto).svg
Emblema del Partido Humanista de Chile
Folkebevmodeu2011.png
Forfatter/Opretter: Schöner Alltag, Licens: CC BY 3.0
logo of the danish political party Folkebevaegelsen mod EU
Logo of the Pensioners' Party (Denmark).svg
The logo for the Pensioners' Party of Denmark
Stram Kurs logo.svg
Party logo for Danish political party Stram Kurs
Kp logo.jpg
Kommunistisk Partis logo
Denmark Democrats logo.png
This is a logo for Denmark Democrats
Dansk Folkeparti new small logo 10 2023 positive.svg
New logo for Dansk Folkeparti - september 2023. Positive small version with dark colours for use on white backgrounds Dansk Folkeparti (DF)
PiaKjaersgaard 2x3.jpg
Forfatter/Opretter: Brandsen, Licens: CC0
Chairman of the Danish People's Party, MP Pia Kjærsgaard. At a new year's conference held by the Danish Social Liberal Party in Nyborg, 2009. Cropped to 2x3 format
Dansk Folkeparti, telt og skærm, Folkemødet 2016.jpg
Forfatter/Opretter: Finn Årup Nielsen, Licens: CC BY-SA 4.0
Dansk Folkepartis telt under Folkemødet 2016 med skærm der annoncerer "I dag kl. 13:00: Quiz mellem Søren Espersen og Martin Lidegaard"
Messerschmidt.jpg
Forfatter/Opretter: Elgaard, Licens: CC BY-SA 3.0
Morten Messerschmidt
Enhedslisten listebogstav (2017–present).svg
Red–Green Alliance's ballot letter logo