Danser med Drenge (album)
Danser med Drenge | ||
---|---|---|
Studiealbum af Danser med Drenge | ||
Indspillet | Granny Studio Sweet Silence Studio | |
Udgivet | April 1993 | |
Genre | Pop, rock | |
Spor | 11 | |
Sprog | Dansk | |
Udgiver | Pladecompagniet | |
Producer | Klaus Kjellerup co-producere: Jan Sivertsen Jesper Mejlvang | |
Danser med Drenge-kronologi | ||
| ||
Singler fra Danser med Drenge | ||
|
Danser med Drenge var også titlen på Danser med Drenges debutalbum, som udsendtes på LP og CD i april 1993.[1]
Albummet blev samtidig pladedebut for den 25-årige sangerinde Philippa Bulgin, som imidlertid døde i 1994, et år efter albummets release. De øvrige medlemmer af bandet ved udgivelsen var sangskriver og initiativtager Klaus Kjellerup (tidl. Tøsedrengene) og keybordmanden Jesper Mejlvang (tidl. One-Two).
Den første single fra albummet, "Hvorlænge vil du ydmyge dig?", udkom i marts 1993, og blev pænt afspillet på DRs P3, måske takket være en nul-klip-video af sangen, som filmmanden Jan Weincke producerede.[2]
Alle albummets sange er skrevet af Klaus Kjellerup med enkelte musik-bidrag fra Jesper Mejlvang og Henrik Stanley Møller, samt to tekster fra Kjellerups tidl. kollega i Tøsedrengene, Anne Dorte Michelsen.
Albummets cover, designet af Finn Bjerre, viser et gammelt sort/hvidt foto af et melankolsk balletdansende par, der er placeret ovenpå et bjerg af søm, som rækker helt ud i horisonten.
Albummet havde været længe undervejs - gruppen havde forsøgt at få en pladeaftale med materialet siden 1991, men ingen pladeselskaber var interesseret i at udgive "Hvorlænge vil du ydmyge dig?", fordi sangen var på dansk, hvilket ikke var trendy på det tidspunkt. Først i sommeren 1992 lykkedes det gruppen at indgå aftale med Pladecompagniet.[3]
Så snart albummet udkom, trådte det ind på hitlisten, hvor det holdt sig året ud, og endte med at blive et af årets mest solgte album i 1993. Albummet gav DmD fire Grammy-nomineringer i 1994,[4] det har opnået dobbeltplatin og nåede at sælge 270.000 eksemplarer, inden CD'en udgik. Efterfølgende har albummet opnået 4 x platin på streamingtjenesterne,[5] mens albummets singler "Hvorlænge vil du ydmyge dig?" og "Aldrig undvære dig" opnåede henholdsvis platin og guld i 2020.[6]
Tracks
- "Hvorlænge vil du ydmyge dig?" - (Kjellerup) [4:49]
- "Kolde hjerter" – (Kjellerup) [4:42]
- "Gør hvad du vil" - (Kjellerup, Michelsen) [4:32]
- "Drømmen om at blive noget stort" - (Mejlvang, Kjellerup) [4:11]
- "Aldrig undvære dig" - (Kjellerup) [5:05]
- "Grib chancen" - (Kjellerup) [4:19]
- "Jeg vil hellere gå i søen" - (Stanley, Kjellerup) [4:00]
- "Du gik uden at se dig tilbage" - (Kjellerup, Michelsen) [4:51]
- "Var det en fejl?" – (Kjellerup) [4:56]
- "Vi skal nok få gjort en mand ud af dig (Sorø Akademi 1967)" – (Stanley, Kjellerup) [4:54]
- "Alt for at beholde dig" – (Kjellerup) [3:44]
Musikere (band)
- Philippa Bulgin (vokal)
- Klaus Kjellerup (guitar, akustisk guitar, synthbas, keyboards, kor)
- Jesper Mejlvang (flygel, keyboards, synth, kor)
Gæster
- Hannibal Gustafsson (lead guitar 2, 4, 8, 9)
- Jonas Krag (guitar 1, 6, 7)
- Jon Bruland (bas 2, 3, 6, 9, 10)
- Jan Sivertsen (trommer 1, 3, 5, 6, 7, 9)
- Emil de Waal (trommer 2, 4, 10)
- Rune H. Olesen (percussion)
- Chief 1 (rap 7)
- Jan Glæsel (trompet 3)
- Niels Harrit (tenor- og baryton saxofon 3)
- Nils Landgren (trækbasun 3)
- Ann-Louise Mathiesen, Nina Forsberg, Iben Kellermann, Wencke Barfoed, Henrik Stanley Møller (kor)
Referencer
- ^ Danser med Drenge: Danser Med Drenge (1993) discogs.com
- ^ Danser med Drenge - Hvorlænge vil du ydmyge dig? musikvideo - youtube.com
- ^ Danser med Drenge: Historien - hvordan det startede dmd.dk/historie
- ^ Danser med Drenge: Grammy 1994 dmd.dk/historie
- ^ Danser med Drenge 4 x platin IFPI Danmark 11.08.2022 ifpi.dk
- ^ IFPI Danmarks guld- og platin certificeringer ifpi.dk