Dansefrisen i Ørslev Kirke

Dansefrisen på østvæggen mod syd i sydkapellet. Ørslev Kirke. 1300-tallet [1]

Dansefrisen er et kalkmaleri fra 1300-tallet i Ørslev Kirke ved Skælskør i Slagelse Kommune som forestiller unge mænd og kvinder.[1]

De førstes kjortler er korte og viser den hovedform, der kendes fra den grønlandske kjortel.[2]. Nogle af dem er sammensat af to halvdele i kontrasterende farver, "mi-parti-dragter". Tre af mændene bærer kaprun, figuren til venstre en moderat strudhætte, en hætte med lang hale.

De tre kvinder har kroner, formentlig jomfrukroner, over det udslagne hår. To af dem bærer en ærmeløs overkjortel, der var i brug blandt fornemme damer i mange af Europas lande. Den hed surcot, og dens fremkomst i Frankrig kan sættes til tiden efter 1300. Den er kun en ændret bliaud[3], med et nyt navn, som efter den tid helt fortrængte det gamle. Udskæringerne, fenêtres d'enfèr ('helvedesvinduer'), ved begge sider af livet var så store og lange, at der kun blev en kort strimmel af tøjet tilbage foran brystet. Surcoten var ofte foret og bræmmet med pelsværk og spillede så stor en rolle i fornemme damers dragt.[4]

Dansefrisen i Ørslev Kirke. 1300-tallet.[1]
Den omtalte øltappende munk

På Nordenskirker.dk fortolkes dansefrisen således:

"... Dansefrisen synes ikke at skildre en dans, nærmere en bevægelse mod venstre. Måske kan den opfattes som et brudeløb, idet den samlede udsmykning har flere hentydninger til brylluppet. I Dansefrisen ses en hare som spiller trompet. Haren er et flittigt ynglende dyr, måske kan dette være en hentydning til, at man håber brylluppet bliver frugtbart. Haren er også et dyr, som Fanden kunne omskabe sig til, forvirringen blandt de dansende skyldes måske, at Fanden har givet et ordentlig trut i trompeten. Dansefrisen kan også ses i sammenhæng med den øltappende munk. Fanden og hans djævle dukker op for at minde om, at umådeholdent drikkeri og letsindig dans fører lige lukt i Helvede. Men den øltappende munk har glorie, så måske er der tale om en ukendt helgenlegende. ..."[5]

Se også

Kilder

Referencer

  1. ^ a b c Her ses et tydeligere billede med farver fra DanmarksHistorien.dk - Frisen måler ca 30 x 120 cm
  2. ^ Den grønlandske kjortel skulle være figur 12
  3. ^ Til bliaud se evt. den norske Bliaud
  4. ^ Denne første del af artiklen er fra Salmonsen bind 6 side 373
  5. ^ Tekst fra Nordenskirker.dk Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine med mere frit materiale om Ørslev Kirke

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Dansefrisen Fresco in Ørslev Kirke by Skelskør 1325.png
Dansefrisen er et kalkmaleri fra ca. 1325 i Ørslev Kirke i Ørslev Sogn ved Skelskør i Slagelse Kommune, Danmark

Frisen måler ca. 30x120 cm og ses her i en farvelagt version.

En beskrivelse af kirken og frisen kan læses på Nordenskirker.dk
Bockstensmannen.jpg
(c) Tubaist, CC BY-SA 3.0
Drawing of the Bockstensman from the Finnish artist Karry Kivijärvi on a memorial stone in Varberg, Sweden.
Tunic Greenland before 1400.png
Kjortel fra grav i Grønland. Den opbevares på Nationalmuseet
  • Beskrivelsen (https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0387.html) : "... Gaar vi til autentiske Kostumer, har vi bevaret en Kjortel fra en Grav i Grønland (Fig. 12). Den opbevares paa Nationalmuseet, og kan ikke være yngre end fra Tiden før 1400. Dens Snit gengiver dog Kjortlen paa Fig. 11 og er vistnok typisk for Aarh. før i Tiden og for Almuens Vedkommende ogsaa senere. Lignende Kjortler er fundne paa Moselig i Danmark. ..."
Udby Kirke (Vordingborg Kommune) - kalkmaleri detail.png
Forfatter/Opretter: User:Hubertus, Licens: CC BY-SA 3.0
Detalje af "Livshjulet", et kalkmaleri i Udby Kirke i Vordingborg Kommune på Sydsjælland, Danmark.
Viser tvedelt dragt ("mi-parti")
Margueritedorleans.jpg
Horae ad usum romanum, Livre d'Heures de Marguerite d'Orléans (1406–1466), feuillet 25r., miniature avec Marguerite d'Orléans priant la Vièrge et l'Enfant Jésus.