Danmarks amter (1793-1970)
- For alternative betydninger, se Danmarks amter. (Se også artikler, som begynder med Danmarks amter)
Med kongelig resolution af 4. september 1793 blev der gennemført en større amtsreform. Resultatet blev i første omgang 19 amter; 9 i Nørrejylland (dvs. Jylland nord for Sønderjylland), 2 på Fyn og 6 på Sjælland. Bornholm og Lolland-Falster kom hver til at udgøre ét amt. Den nye amtsinddeling blev bekendtgjort ved en såkaldt rentekammerplakat i 21. juni 1794. Men det tog omkring 16 år at få den gennemført, og der kom senere ændringer, bl.a. blev Roskilde Amt delt i 1808 mellem Frederiksborg Amt og Københavns Amt, ligesom Århus Amt blev delt, så Skanderborg Amt opstod. Efter genforeningen i 1920 opstod de fire Sønderjyske amter.
Liste over Danmarks amter, som de eksisterede i perioden 1793-1970:
- Hjørring
- Thisted
- Ålborg
- Viborg
- Randers
- Ringkøbing
- Ribe
- Århus
- Skanderborg (1824-1867, 1942-1970)
- Vejle
- Tønder (fra 1920)
- Haderslev (fra 1920)
- Åbenrå (fra 1920)
- Sønderborg (fra 1920)
- Odense
- Svendborg
- Holbæk
- Frederiksborg
- København
- Roskilde (før 1808)
- Sorø
- Præstø (fra 1803)
- Maribo
- Bornholm
- Færø (ikke vist på
kortet, 1816-1948) - Grønland (ikke vist på
kortet, fra 1953)
Ændringer i løbet af perioden
- Roskilde Amt var en del af Københavns Amt i tiden 1808-1970. Fra 1842 til 1970 var det delt i to amtskredse med hver deres amtsråd men med fælles amtsmand.[1]
- Skanderborg Amt var en del af Århus Amt i perioderne 1778-1824 og igen fra 1867-1942.[2]
1799
- Galten Herred overføres fra Århus til Randers Amt.
- Nim Herred overføres fra Vejle til Århus Amt. (Skanderborg Amt)
1803
- Præstø Amt oprettes af de tidligere sammenlagte amter Tryggevælde Amt og Vordingborg Amt samt Mønbo Herred.
1821
- Vrads Herred overføres fra Ringkøbing til Århus Amt. (Skanderborg Amt)
- Hids Herred overføres fra Århus til Viborg Amt.
1864 – 1866
- Vejle Amt udvides med Nørre Tyrstrup Herred
- Ribe Amt udvides med Ribe Herred.
- Svendborg amt udvides med Ærø.
- Ribe amt afgiver de Kongerigske enklaver.
1920
- Amterne Tønder, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg oprettes efter Genforeningen
1931
- Åbenrå og Sønderborg amter lægges sammen
1948
- Med Færøernes hjemmestyrelov ophæves Færø Amt
1953
- Grønlands Amt oprettes med Danmarks Riges Grundlov af 1953, Grønlands kolonistatus ophæves og integreres ligestillet i Danmark.
Referencer
- ^ Ordenshåndhævelse, forbrydelse og straf i Roskilde i årtierne omkring forrige århundredeskifte af Jørgen Vogelius. Historisk Årbog for Roskilde Amt, 2018. S. 1-2.
- ^ Stiftamtmænd og amtmænd http://www.kb.dk/e-mat/dod/130001660633.pdf, hentet 21. september 2019.
Litteratur
- Sogn-Herred-Amt, Danske Slægtsforskere, 2023, ISBN 9788790044084
|
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Andrein, Licens: CC BY-SA 4.0
Danmarks administrative inddeling i 1945.