Danmarks ambassade i Hanoi
Danmarks Ambassade, Vietnam Đại sứ quán Đan Mạch tại Việt Nam Embassy of Denmark, Vietnam | |
---|---|
![]() Det danske udenrigsministeriums segl | |
Udenrigsministeriet | |
Type | Ambassade |
Status | Aktiv |
Rapporterer til | Udenrigsministeriet |
Hovedsæde | ![]() |
Tilblivelse | 1980 |
Hjemmeside | vietnam.um.dk |
Danmarks ambassade i Hanoi er Danmarks officielle repræsentation i Vietnam. Ambassaden blev etableret i 1980 for at styrke de diplomatiske og økonomiske forbindelser mellem Danmark og Vietnam.[1]
Ambassadens primære opgaver omfatter at fremme politisk dialog, støtte danske virksomheder på det vietnamesiske marked og yde konsulær bistand til danske borgere i Vietnam. Derudover arbejder ambassaden for at styrke samarbejdet inden for områder som handel, kultur og uddannelse samt at understøtte bæredygtig udvikling og økonomisk vækst i Vietnam. Ambassaden er også ansvarlig for Laos.[1]
Historie
Danmark og Vietnam etablerede diplomatiske forbindelser den 25. november 1971. I de følgende år bevilgede Danida de første statslån til blandt andet genopbygning efter krigsødelæggelser og til flere større industriprojekter i Nordvietnam. Ambassaden i Hanoi åbnede i 1980, ledet af en chargé d'affaires. Dog blev ambassaden lukket kort efter, da Danmark sammen med de fleste øvrige vestlige lande reducerede kontakten til et minimum på grund af Vietnams invasion i Cambodja i 1978. I 1994 blev ambassaden genåbnet under ambassadør Niels Julius Lassen, og Vietnam blev udvalgt som partnerland for dansk udviklingssamarbejde.
Se også
Referencer
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Saftgurka, Licens: CC BY-SA 3.0
Danish Embassy in Hanoi, Vietnam.