Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitets logo
Grundlagt	1829 (1829)
Land	Danmark
Sted	Lundtofte, Ballerup, København, Risø, Sisimiut
Studerende	12.048
Ansatte	5.881 (heraf ca. 2.200 forskere)[1]
Budget	DKK 5,2 mia. (2017)[2]
Adm. direktør/ Rektor	Anders Overgaard Bjarklev[3]
Ledertype	Universitetsdirektør
Leder	Claus Nielsen
Formand	Per Falholt
Motto	ka' I se det?
Websted	www.dtu.dk
v d r

"DTU" omdirigeres hertil. For andre betydninger af DTU, se DTU (flertydig).

Den Polytekniske Læreanstalt (i daglig tale Danmarks Tekniske Universitet eller DTU; engelsk: Technical University of Denmark) er en selvejende statslig uddannelses- og forskningsinstitution til uddannelse af civilingeniører og diplomingeniører samt forskning i ingeniørvidenskab. Desuden udbydes et flerstrenget efteruddannelsesprogram.

DTU har ca. 12.000 studerende og ca. 5.900 ansatte.^[1]

(c) Foto: Jonn Leffmann, CC BY 3.0

Den 27. januar 1829 medvirkede bl.a. fysikeren H.C. Ørsted til oprettelsen af Den Polytekniske Læreanstalt, under Københavns Universitet. Kun to uddannelser som cand. polyt. blev udbudt i starten, nemlig anvendt naturvidenskab (i dag kemiretningen) og mekanik (i dag produktion og konstruktion/maskin).

Til 1889 havde læreanstalten lokaler i Studiestræde 35, herefter i J.D. Herholdts kompleks i Sølvgade ved Botanisk Have i København som i 1930 blev udvidet med et anlæg i Øster Voldgade ved arkitekt C.O. Gjerløv-Knudsen. Pladsen blev for trang, så i 1962-1974 flyttede institutionen til Lundtoftesletten ved Lyngby.

Navnet Danmarks Tekniske Højskole (DTH) blev første gang officielt benyttet i 1933 og ændret i 1994 til Den Polytekniske Læreanstalt Danmarks Tekniske Universitet som i daglig tale forkortes til Danmarks Tekniske Universitet eller initialerne DTU.

I 1957 oprettede læreanstalten Danmarks Ingeniørakademi (DIA), da uddannelseskapacitet til civilingeniør var for lav, og introducerede dermed akademiingeniøruddannelsen, som blev til diplomingeniøruddannelsen.

I 1995 blev DTH/DTU fusioneret med Danmarks Ingeniørakademi og Helsingør Teknikum og i 1997 udvidet med Ingeniørhøjskolen Sydsjælland i Haslev.

Den 1. januar 2007 blev DTU fusioneret med fem sektorforskningsinstutioner ^[4]:

• Forskningscenter Risø – forsatte en tid som selvstændig enhed
• Danmarks Fødevareforskning – omdannet til 2 institutter
• Danmarks Rumcenter – lagdes sammen med rumforskningsdelen af Ørsted•DTU til et nyt institut
• Danmarks Fiskeriundersøgelser – omdannet til et institut
• Danmarks Transportforskning – omdannet til et institut

I 2015 oplevede DTU er stigning i antallet af ansøgninger til diplomingeniørstudiet på 172 procent.^[5] I 2021 meddelte DTU, at DTU^[6] og RUC vil oprette campus^[7] på Lolland.^[8]

I januar 2024 meddelte DTU, at kunstig intelligens er velkommen i undervisningen.^[9]

Universitets nuværende rektor er Anders Overgaard Bjarklev. Philip John Binning er dekan for kandidat- og Ph.d.-uddannelserne, mens Lars D. Christoffersen er bachelordekan.^[10]

På Times Higher Education Supplement (THES) rangliste udgivet i 2019 over verdens universiteter kom DTU ind som nummer 163 efter Aarhus Universitet (nr. 123) og Københavns Universitet (nr. 116).^[11] I 2008 satte Times Higher Education DTU på 20. pladsen over verdens førende ingeniørvidenskabelige institutioner baseret på citeringsimpakt, svarende til en tredjeplads i Europa efter Max Planck-selskabet og ETH Zürich.^[12] På Leiden Ranking 2010 er DTU placeret som nummer syv på top 100-listen over de højest rangerede europæiske universiteter målt på den såkaldte crown indicator.^[13]

I 2023 har EngiRank DTU som nr. 1 i 27 EU-lande.

Siden 2006 har DTU haft et samarbejde med Technische Universität München (TUM)^[14], EPFL i Lausanne og TU/e i Eindhoven^[15] under navnet EuroTech Universities. I 2018 blev samarbejdet udvidet med Technion i Haifa og Ecole Polytechnique i Paris.^[16]

DTU's campus er opdelt i fire kvadranter, som i et koordinatsystem, og dækker et areal på ca. 1 km². Dette system er opdelt af en række kvadrantveje. Nils Koppels, Asmussens, Henrik Dams og Knuth-Wintherfeldts Allé i nord-sydgående retning og Anker Engelundsvej der går øst-vest. De fire kvadranter er tildelt en af de fire hovedretninger inden for ingeniørkunsten; Bygning, Kemi, Elektronik og Maskin. Senere er der kommet flere underretninger til, såsom IT, der er en udspringer af elektronikretningen, eller Design & Innovation som udspringer af Maskin-retningen.

• 1. kvadrant huser primært bygningsretningen, miljøretningen, trafikretningen og administrationsbygningen.
• 2. kvadrant huser primært kemiretningen, bioretningerne og en sportsplads.
• 3. kvadrant huser primært elektronikretningen, fysik, informatik og matematik samt kollegier.
• 4. kvadrant huser primært maskin- og designretningen, derudover ligger her kollegier, Netto^[17], Campus Service (tidl. Teknisk Forvaltning) og kraftvarmeværk.

DTU Diplom er placeret i Ballerup hvor størstedelen af diplomingeniøruddannelserne er placeret.

Universitetets kerneydelser dvs. uddannelse, forskning, innovation og myndighedsbetjening varetages af institutterne inden for hver deres faglige felt. DTU har (januar 2008) 22 institutter. Den 1. januar 2008 gennemførte DTU en omdøbning af alle institutter for at fremstå som et samlet universitet efter fusionen i 2007.

• Institut for Systembiologi (DTU Systembiologi)
• Institut for Byggeri og Anlæg (DTU Byg)
• Institut for Fotonik (DTU Fotonik)
• Institut for Transport (DTU Transport)
• Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua)
• DTU Fødevareinstituttet
• Institut for Fysik (DTU Fysik)
• Institut for Matematik og Computer Science (DTU Compute)
• Institut for Systemer, Produktion og Ledelse (DTU Management Engineering)
• Institut for Kemi (DTU Kemi)
• Institut for Kemiteknik (DTU Kemiteknik)
• Institut for Mekanisk Teknologi (DTU Mekanik)
• Institut for Sundhedsteknologi (DTU Sundhedsteknologi)
• Institut for Vand og Miljø (DTU Miljø)
• Institut for Vindenergi (DTU Vindenergi)
• DTU Veterinærinstituttet
• Institut for Elektroteknologi (DTU Elektro)
• Institut for Rumforskning og -teknologi (DTU Space)
• Nationallaboratoriet for bæredygtig energi (Risø DTU)
• Center for Elektronnanoskopi (DTU Cen)
• Danchip (DTU Danchip)
• Danmarks Tekniske Informationscenter (DTU Bibliotek)
• Insitut for Diplom (DTU Diplom)

Blandt de ca. 5.000 medarbejdere er mere end halvdelen forskere, herunder knap 1.100 ph.d.-studerende. På uddannelserne går godt 9.000 bachelor- og kandidatstuderende. Der optages ca. 1.050 internationale studerende om året på engelsksprogede uddannelser. Desuden udbydes et flerstrenget efteruddannelsesprogram.

Følgende kandidatuddannelser bliver udbudt:^[18]

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Blandt æresdoktorerne er:

• Henry Louis Le Châtelier, 1921
• Niels Bohr, 1929
• Johannes Hjelmslev, 1929
• Poul Larsen, 1929
• H.C.V. Møller, 1929
• Valdemar Poulsen, 1929
• S.P.L. Sørensen, 1929
• Karl Meyer, 1933
• Paul Bergsøe, 1940
• A.R. Angelo, 22. maj 1954
• Niels Bjerrum, 22. maj 1954
• Anker Engelund, 28. oktober 1960
• Haldor Topsøe, 31. januar 1969
• Ove Nyquist Arup, 17. maj 1974
• Viggo Kjær, 17. maj 1974
• Anders Hald, 6. maj 1983
• Villum Kann Rasmussen, 3. maj 1991
• Craig R. Barrett, 2. maj 2003
• Cleve Moler, 30. april 2004
• Bengt Kasemo, 29. april 2005
• Richard W. Ziolkowski, 27. april 2012^[20]
• Arthur D. Yaghjian, 23. april 2021^[21]

Æresdoktorgraden blev indført 1921 og er tildelt omkring 76 gennem læreanstaltens historie.^[22]

Alumni fra Danmarks Tekniske Universitet er en lang række forskere og erhvervsfolk., heriblandt Haldor Topsøe, der har grundlagt kemivirksomheden af samme navn, dennes søn Henrik Topsøe, arkitekterne P.V. Jensen Klint, Eva og Nils Koppel, kemikeren Julius Thomsen kendt for opdagelsen af Thomsen-Berthelot-princippet, folketingspolitikeren Christian Poll og Johan Thomas Lundbye

Henrik Dam modtog nobelprisen i medicin i 1943 for sin opdagelse af K vitamin. Han var uddannet på Polyteknisk Læreanstalt i 1920, og blev ansat som professor i biokemi i 1941.^[23][24] I 2022 blev nobelprisen i kemi givet til Morten Meldal, der er uddannet kemiingeniør fra DTU^[25] "for udviklingen af klikkemi og bioortogonal kemi".^[26][27]

Henrik Pontoppidan modtog nobelprisen i litteratur i 1917. Pontoppidan tog adgangseksamen til Polyteknisk Læreanstalt i 1874, og han nåede at tage første del af ingeniøreksamen i 1877. Han begyndte også anden del af studier i 1879, men droppede ud for at blive forfatter.^[28][29][30]

Derudover har en række ansatte eller andre med tilknytning til universitetet været nomineret til nobelpriser adskillige gange. Tre personer har været nomineret til nobelprisen i fysik; P.O. Pedersen (nomineret 16 gange), Valdemar Poulsen (nomineret 21 gang ) og Martin Knudsen (nomineret 13 gang). To personer har været nomineret til nobelprisen i kemi: S.P.L. Sørensen (nomineret 19 gange) og Johannes Brønsted (nomineret fire gange).^[25]

• Alex. Foss' Guldmedalje (etableret 1931)
• G.A. Hagemanns Guldmedalje (etableret 1933)
• A. Ostenfelds Guldmedalje (etableret 1959)
• Julius Thomsens Guldmedalje (etableret 1929)
• Bryggeriforeningens Guldmedalje (etableret 1964)

Buslinjerne 180 181 190 150S 300S 15E 30E 40E standser ved DTU.

• SLETTEN
• Krydsfelt
• Lundtofte Flyveplads
• Polyteknisk Forening
• Kraftvarmeværket ved DTU

Wikimedia Commons har medier relateret til: Danmarks Tekniske Universitet

• Danmarks Tekniske Universitets hjemmeside
• Dr. techn. tildelinger siden 1918
• Æresdoktorer siden 1921
• Polyteknisk Forening (Polyteknisk Forening – Studenterforeningen ved DTU)
• PAST Arkiveret 4. februar 2010 hos Wayback Machine (Portal to Artifacts in Science and Technology)

55°47′9.26″N 12°31′23.83″Ø / 55.7859056°N 12.5232861°Ø / 55.7859056; 12.5232861