Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU)
- Denne artikel omhandler den nu nedlagte universitetsskole. For det nuværende institut ved Aarhus Universitet, se DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse.
Danmark Pædagogiske Universitetsskole (DPU) (eng.: Danish School of Education) var et selvejende overbygningsuniversitet under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. I forbindelse med universitetsreformen 1. juni 2007 blev den daværende Danmarks Pædagogiske Universitetsskole en del af Aarhus Universitet som et nyt institut. Instituttets navn er pr. 2015 DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse.
Historie
Danmarks Lærerhøjskole fungerede som uddannelsesinstitution indtil 2000. Uddannelsen var rettet til studerende fra Danmark, herunder Færøerne og Grønland.
Danmark Pædagogiske Universitetsskole blev oprettet i juli 2000 ved at fusionere Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks Pædagogiske Institut, Danmarks Pædagoghøjskole og Center for Teknologistøttet Undervisning. I forbindelse med universitetsreformen 1. juni 2007 blev den daværende Danmarks Pædagogiske Universitetsskole en del af Aarhus Universitet og fik status af institut. I 2011 skiftede instituttet navn til Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) ved Aarhus Universitet. I 2015 skiftede instituttet igen navn, denne gang til Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, der igen gjorde det muligt at forkorte navnet til DPU. [1]
Institutionens navne gennem tiderne
- De Monradske Lærerkurser (1856–1891) grundlagt af D.G. Monrad regnes for forløberen, der blev ledet af N.J. Fjord (1825–1891).
- 1904 Statens Lærerhøjskole, Odensegade 14.
- 1944 Danmarks Lærerhøjskole, Odensegade 14.
- 1948 Danmarks Lærerhøjskole, Emdrupborg, Emdrupvej 101.
- 2000 Danmarks Pædagogiske Universitet, Emdrup, Tuborgvej 164, København. (Samme beliggenhed, men ændret adresseangivelse. Emdrupborg ligger på hjørnet af Emdrupvej og Tuborgvej ved ring 2).
- 2007 Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet, Emdrup, København.
- 2011 Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) ved Aarhus Universitet, Emdrup, København.
- 2015 DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse.
Forstandere og rektorer
- 1895–1924 Hans Olrik (1862–1924)
- 1924–1939 Vilhelm Rasmussen (1869–1939)[2]
- 1939–1950 Georg Julius Arvin (1880–1962)
- 1950–1964 Ernst Larsen (1894–1975)[3]
- 1964–1978 Harald Torpe (1910–1994)[4]
- 1978–1990 Henning Andersen (1931-2015)[5]
- 1990–2000 Tom Ploug Olsen (1938-2012)[6]
- 2000–2006 Lars-Henrik Schmidt (1953-2021)[7]
- 2008- 2010 Lars Qvortrup (født 1950)
Referencer
Eksterne henvisninger
- »Statens Lærerhøjskole« af Forstander Vilhelm Rasmussen. Kort historisk rids frem til 1933 i: Dansk Skole-Stat I, side 129-132, Kbh. 1933.
Denne artikel om en bygning eller et bygningsværk kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |