Danmarks Kommunistiske Ungdom

Danmarks Kommunistiske Ungdom, forkortet DKU, var mellem 1919 og 1990 ungdomsorganisation for Danmarks Kommunistiske Parti.

Om organisationen

DKU havde sine rødder i Socialdemokratisk Ungdomsforbund, grundlagt i 1906 som ungdomsorganisation for Socialdemokraterne. Efter splittelse i moderpartiet brød en del af ungdomsorganisationen ud og tilsluttede sig i stedet DKP. DKU selv daterede sig til 1906, men reelt var ungdomsorganisationen socialdemokratisk frem til splittelsen i 1919.[1]

I foråret 1921 tilsluttede DKU sig Kommunistiske Ungdomsinternationale, i oktober samme år tog organisationen navneforandring til Kommunistisk Ungdoms Forbund (KUF). I 1924 ændrede KUF navn igen, denne gang til Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU), et navn organisationen beholdt resten af sin levetid.[1]

Før krigen var DKU medlem af Kommunistisk Ungdomsinternationale, denne blev dog nedlagt på grund af 2. verdenskrig. Efter krigen blev DKU medlem af World Federation of Democratic Youth, som de betegnede "som en bred demokratisk og anti-fascistisk ungdomsbevægelse".[2]

Se også

Litteratur

  • Knud Holt Nielsen (2009): "Giv mig de rene og de ranke", Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie. Om Danmarks Kommunistiske Ungdom 1960-1990.

Kilder

  • Knud Holt Nielsen (2011). "Danmarks Kommunistiske Ungdom - Gennem opblomstring og opløsning – 1960–1990" (PDF). Arbejderhistorie. Aarhus Universitet. s. 63-85. Hentet 26. april 2021.

Referencer

  1. ^ a b Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU), artikel på Leksikon.org, set 28. august 2015
  2. ^ "Ungdommen og marxismen", udgivet 1975 af DKU's skolingsudvalg, s.133; "DKU var i perioden før krigen tilsluttet den kommunistiske ungdomsinternationale, og stillede sig således også straks på marxismens-leninismens grundlag. Efter Krigen oprettedes i 1945 Demokratisk Ungdoms Verdensforbund, DUV, som en bred demokratisk og anti-fascistisk ungdomsbevægelse, og gennem medlemskab heraf har DKU bidraget til udviklingen af den internationale solidaritet ... "

Henvisninger

DanskSpire
Denne artikel om dansk politik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Politiker

Medier brugt på denne side

DenmarkStub2.svg
Map of Denmark with flag.