Danmarks Idrætsforbund

For alternative betydninger, se DIF (flertydig). (Se også artikler, som begynder med DIF)
Danmarks Idrætsforbund
Hovedkontoret i Idrættens Hus.
Generelle informationer
TypeForening Rediger på Wikidata
InteresseSport og idræt
HjemstedIdrættens Hus
Danmark Brøndby, Danmark
Grundlagt14. februar 1896 (1896-02-14)
FormandHans Natorp
Medlemmer2.016.260 (2022)
MedlemsbladIdrætsliv
Eksterne henvisninger
www.dif.dk
CVR-nummer56808310 Rediger på Wikidata

Danmarks Idrætsforbund (eller DIF) er en samlende organisation for både elite- og breddeidræt og/eller sport på foreningsniveau i Danmark.

DIF er hovedorganisation for 62 specialforbund med 8.488 foreninger og i alt 2.076.213 medlemmer fordelt på 869.044 piger og kvinder, 1.205.222 drenge og mænd samt 1.947 børn og voksne med anden kønsidentitet (2023).[1]

DIF er også ansvarlig for den danske deltagelse ved de Olympiske lege (OL) som Danmarks Olympiske Komité – internationalt anvendes navnet National Olympic Committee and Sports Confederation of Denmark.

DIF's historie

Stiftelse og formål

Danmarks Idrætsforbund blev stiftet den 14. februar 1896 efter initiativ af Eugen Schmidt.[2] Formålet med oprettelsen var at skabe ordnede forhold for idrætten og på den måde finde ud af, hvordan idræt burde organiseres. Man ønskede at danne ensartede amatør- og konkurrenceregler samt etablere en organisation, der kunne varetage idrættens interesser overfor de offentlige myndigheder.[3]

Organisation og medlemstal

Forbundet bestod i begyndelsen af et specialforbund (Dansk Boldspil-Union), 18 idrætsforeninger med et samlet medlemstal på 5.000, og det var repræsenteret i ni forskellige idrætsgrene (skydning, fodbold, kricket, boksning, brydning, rosport og atletik). DIF, som i de først mange år var forbeholdt folk i arbejde, tilbød først idræt for arbejdsledige i 1933-34. Fra oprindeligt at have været en organisation for foreninger blev DIF i 1904 ændret til at være en organisation for specialforbund. Prioriteringen af fælles amatør- og konkurrenceregler blev opgivet i 1925, og specialforbundene har siden selv udformet reglerne.

Medlemstallet blev i perioden fra 1937 til 1945 næsten fordoblet fra 183.000 aktive medlemmer til 328.695 registrerede medlemmer i 3.705 foreninger. I 1975 kom det op på 1.191.629 medlemmer, og i 2023 var medlemstallet steget til 2.076.213 medlemmer og 8.488 foreninger.[1]

Økonomi og protektion

DIF modtog sit første årlige økonomiske statstilskud på 3.000 kr. i 1903, hvilket steg til 35.100 kr. i 1938. Folketinget vedtog Tipsloven i 1948, hvilket medførte at DIF fik 117.400 kr. i tipstilskud. Med Fritidslovens vedtagelse i 1968 (afløst af Folkeoplysningsloven i 1990) og senere lotto-loven fik idrætsforeningerne adgang til de kommunale kasser. I 2005 var DIFs grundstøtte fra tipsmidlerne steget til godt 264 millioner (27 pct.).

I 1905 blev daværende kronprins Christian protektor for DIF – en protektion som sidenhen er blevet overtaget af andre medlemmer af den kongelige familie. I dag (2024) er Hans Majestæt Kong Frederik X protektor for DIF.[4]

Danmarks Olympiske Komité (DOK) og andre organiseringer

DOK blev stiftet i 1905 med det formål at varetage den danske deltagelse i de olympiske lege som en selvstændig komité. I 1993 blev Danmarks Olympiske Komité en integreret del af Dansk Idræts-Forbund, som tog navneforandring til Danmarks Idræts-Forbund. Kai Holm, der både havde været formand for DIF siden 1983 og næstformand for DOK i perioden 1983-1992, fortsatte efterfølgende som formand for den sammenlagte organisation. I 1997 overgik formandsposten - fra at være en ulønnet bibeskæftigelse ved siden af det civile arbejde - til at være et fuldtidsjob med løn.

DIF stiftede i 1959 Idrættens Forskningsråd.[5] Idrættens Fællesråd blev dannet i 1967 i et samarbejde mellem DIF og DDGU og DDSG&I (i 1992 fusioneret til Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger – DGI). I 1976 kom idrætten over i Kulturministeriet, og Team Danmark blev etableret i 1984 med det formål at varetage den overordnede planlægning af eliteidrætten i Danmark.

Idrætsblade

Tidsskrift for Sport var Danmarks første idrætsblad. Det blev stiftet i 1884 af Viktor Hansen, som siden blev DIF's første formand. Viktor Hansen var bladets hovedredaktør fra bladets stiftelse til 1892. DIF's eget officielle magasin, 'Idrætsliv' blev grundlagt i 1951, men magasinet har rødder helt tilbage til 1922, hvor DIF første gang udgav tidsskriftet Officielle meddelelser. Magasinet har fokus på idrættens vilkår, rammer og kultur. Det har et oplag på ca. 15.000 eksemplarer (i 2023) og sendes ud til alle formænd for DIF's næsten 9.000 idrætsforeninger. Derudover modtager specialforbund, haller, klubhuse, beslutningstagere i stat, regioner og kommuner magasinet fast.[6]

Forbund

I 1903 gik DIF fra at være en organisation, der bestod af foreninger til at være en organisation, der bestod af forbund.[3] Organisationen optog nemlig i begyndelsen ethvert dansk amatørforbund, hvis formål blev skønnet som værende fremmende for dansk idræt uden at det påvirkede de eksisterende forbunds interesser, samt foreninger, såfremt der ikke fandtes et forbund for den pågældende idrætsgren. Således blev Københavns Golfklub medlem af DIF, da Dansk Golf Union (DGU) ikke blev grundlagt før 1931.[7] I dag optages kun forbund, som i første omgang bliver optaget som associeret DIF-forbund under en række vilkår, før man opnår status som et specialforbund og anerkendes som en idræt af DIF. Som fuldgyldigt medlem opnår man mere i tilskud udregnet efter den såkaldte fordelingsnøgle på baggrund af en række nøgletal, hvor DIF dog stiller som betingelse at det pågældende forbund vedtager en breddepolitik, og man får stemmeret ved bl.a. valg af ny formand for DIF.

Ingen fusion med DGI

I 10. juni 2008 blev det offentliggjort, at DIF og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger havde planer om en fusion af de to forbund,[8] men 4. oktober samme år måtte planerne opgives på grund af modstand hos nogle af DIFs specialforbund.[9]

DIF's formænd

(c) Lars Schmidt, CC BY-SA 3.0
Den tidligere formand Niels Nygaard (2007-2021) i juni 2011.
Foto: Lars Schmidt

Siden stiftelsen af DIF i 1896 har der været 14 formænd (pr. 1. april 2023), hvor Kai Holm har været den længst siddende med 24 år på formandsposten.

I nedenstående oversigt fremgår navnene på de personer, der har været formænd i DIF, og perioden for deres formandsskab.[10]

Formænd i DIF
fordelt på periode (årstal) og formandens navn
Formandsperiode (årstal)Formandens navn
2021-Hans Natorp
2007-2021Niels Nygaard
1983-2007Kai Holm
1978-1983Svend O. Hansen
1969-1978Kurt Møller
1962-1968Gudmund Schack
1947-1962Leo Frederiksen
1941-1947Herbert Sander
1922-1941Holten Frederik Castenschiold
1909-1922Johan Ludvig Nathansen
1901-1909Fritz Hansen
1899-1901Niels V. Holbek
1897-1899Holger Forchhammer
1896-1897Viktor Hansen

Specialforbund

Danmarks Idrætsforbund er en paraplyorganisation for 62 specialforbund. I nedenstående oversigt ses navnene på specialforbundene med angivelse af deres forkortelser, aktiviteter, antal foreninger og antal medlemmer i 2023.[11]

Specialforbund i DIF
fordelt på navn, forkortelse, aktivitet, antal foreninger og antal medlemmer (2023)
NavnForkortelseAktivitetForeningstalMedlemstal
Badminton DanmarkBDBadminton70588.476
Bordtennis DanmarkDBTUBordtennis1689.717
Bueskydning DanmarkDBSFBueskydning653.102
Danmarks Basketball-ForbundDBBFBasketball13821.280
Danmarks Bokse-UnionDaBUBoksning10912.638
Danmarks Bowling ForbundDBwFBowling1323.481
Danmarks BrydeforbundDBBrydning271.691
Danmarks Cykle UnionDCUCykling31330.062
Danmarks Gymnastik ForbundDGFGymnastik
Fitness
454225.601
Danmarks Ishockey UnionDIUIshockey176.110
Danmarks Motor UnionDMUMotorsport (to hjul)767.895
Danmarks SkiforbundDSkiFSkiløb4613.299
Dans DanmarkDSDans1337.045
Dansk Amerikansk Fodbold ForbundDAFFAmerikansk fodbold544.132
Dansk Arbejder Idrætsforbund1DAIMange67571.137
Dansk Atletik ForbundDAFAtletik
Gang
Løb
23030.432
Dansk Automobil Sports UnionDASUAutomobilsport (4 hjul)918.522
Dansk Boldspil-UnionDBUFodbold1.509373.501
Dansk Cricket-ForbundDCFCricket392.151
Dansk Curling ForbundDCuFCurling14633
Dansk Dart UnionDDarUDart1394.020
Dansk Faldskærms UnionDFUFaldskærmsudspring212.905
Dansk Forening for RosportDFfRRoning14715.508
Dansk Fægte-ForbundDFFFægtning411.462
Dansk Golf UnionDGUGolf182165.237
Dansk Hanggliding og Paragliding UnionDHPUHanggliding
Paragliding
13623
Dansk Hockey UnionDHUHockey11932
DanskHåndboldDHFHåndbold714107.666
Dansk Judo og Ju-Jitsu UnionDJUJudo
Ju-jitsu
835.450
Dansk Kano og Kajak ForbundDKFKano
Kajak
20724.010
Dansk Karate ForbundDKarFKarate11710.229
Dansk Kegle ForbundDKeFKegle612.807
Dansk Kickboxing ForbundDKFKickboxing
Thaiboxing
262.499
Dansk KlatreforbundDKlaFKlatring9111.823
Dansk Militært Idrætsforbund1DMIMange4115.142
Dansk Minigolf UnionDMgUMinigolf301.748
Dansk Orienterings-ForbundDOFOrientering726.565
Dansk Petanque ForbundDPFPetanque652.843
Dansk Ride ForbundDRFRidning49262.228
Dansk Rugby UnionDRURugby202.043
Dansk SejlunionDSejlUSejlsport24854.281
Dansk Skytte Union
(Skydesport Danmark)
DSkyUSkydning35331.506
Dansk Skøjte UnionDSkøUSkøjteløb203.648
Dansk Softball ForbundDSoFSoftball15998
Dansk Sportsdykker ForbundDSpFSportsdykning1266.952
Dansk Squash ForbundDSqFSquash404.272
Dansk Styrkeløft ForbundDSFStyrkeløft664.499
Dansk Svæveflyver UnionDSvUSvæveflyvning292.172
Dansk Taekwondo ForbundDTaFTaekwondo1047.069
Dansk Tennis ForbundDTFTennis
Padel
27277.975
Dansk Vandski & Wakeboard ForbundDVWFVandski
Wakeboad
312.631
Dansk Vægtløftnings-ForbundDVFVægtløftning4511.275
Den Danske Billard UnionDDBUBillard29210.684
Floorball DanmarkFDFloorball1519.165
KFUMs Idrætsforbund1KFUM IdrætMange1284.881
Moderne Femkamp DanmarkDMFModerne femkamp488
Parasport Danmark1DHIFIdræt for mennesker med handicap eller særlige behov4975.874
Rullesport DanmarkRulleskøjte797.822
Surf & Sup DanmarkDRSUSurf
SUP
763.953
SvømDanmarkSVØMSvømning291183.281
Triatlon DanmarkDTriFTriatlon814.433
Volleyball DanmarkDVBFVolleyball28217.727
1: Dansk Arbejder Idrætsforbund, Dansk Militært Idrætsforbund, KFUMs Idrætsforbund og Parasport Danmark er tværgående specialforbund, idet man har idrætsgrene, der i forvejen er repræsenteret i et specialforbund under DIF.[12]

Referencer

  1. ^ a b Danmarks Idrætsforbund, Medlemstal for DIF 2023, dif.dk, hentet 29. september 2024
  2. ^ Jørgensen, Per (1993). "Eugen Stahl Schmidt og DIF - Dansk Idræts-Forbunds baggrund, dannelse og etablering 1892-1925". Dansk Idrætshistorisk Forening - Krop og Kultur, Syddansk Universitetsforlag. Arkiveret fra originalen 6. januar 2017. Hentet 5. januar 2017.
  3. ^ a b Danmarks Idrætsforbund, DIF's udvikling, dif.dk, arkiveret fra originalen 5. april 2023, hentet 5. april 2023
  4. ^ Kongehuset (30. maj 2024), Ændringer i de kongelige protektioner, kongehuset.dk, hentet 28. september 2024
  5. ^ Retsinformation, 1987 LSF 198 Forslag til lov om Idrættens Forskningsråd, retsinformation.dk, hentet 11. oktober 2023
  6. ^ Danmarks Idrætsforbund, Idrætsliv – DIF’s officielle magasin, dif.dk, hentet 5. april 2023
  7. ^ Dansk Idræts-Forbund Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind V, 1915-1930.
  8. ^ "Kæmpefusion i dansk idræt" Arkiveret 11. juni 2008 hos Wayback Machine, jp.dk, 10. juni 2008
  9. ^ "Den store idrætsfusion er død", politiken.dk, 4. oktober 2008
  10. ^ Danmarks Idrætsforbund, Formænd for Danmark Idrætsforbund, dif.dk, arkiveret fra originalen 25. april 2023, hentet 5. april 2023
  11. ^ Danmarks Idrætsforbund, Forbund, DIF.dk, hentet 29. september 2024
  12. ^ DIF Love 2007 – Lovregulativ 1 Arkiveret 13. marts 2010 hos Wayback Machine Danmarks Idræts-Forbund, 2007.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Idrættens Hus (2007).jpg
Forfatter/Opretter: Froztbyte, Licens: CC BY-SA 3.0
Idrættens Hus er et hotel-, konference og kontorkompleks med sportsfaciliteter. Danmarks Idræts-Forbund, Team Danmark og mange andre forbund har hovedkontor i Idrættens Hus i Brøndby, København. Set fra den sydvestlige side, ved siden af Brøndby Stadion.
Niels Nygaard.jpg
(c) Lars Schmidt, CC BY-SA 3.0
Niels Nygaard, formand for Danmarks Idræts-Forbund siden 2007.