Danmarks Geologipris
Danmarks Geologipris uddeles én gang om året af Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse efter indstilling fra Dansk Geologisk Forenings bestyrelse til en person eller gruppe af personer, der inden for de seneste 5 år har publiceret én eller flere afhandlinger eller kort, som i særlig grad har bidraget til forståelsen af Danmarks eller Grønlands geologi.[1]
Følgende har modtaget prisen:
- 1993: Asger Berthelsen (Københavns Universitet) for sin store og vidtfavnende indsats som strukturgeolog.[2]
- 1994: John A. Korstgård (Århus Universitet) for sin indsats indenfor bassinanalyse og seismisk sekvensstratigrafisk analyse.[3]
- 1995: Nanna Noe-Nygaard (Københavns Universitet) for sit banebrydende arbejde med Åmosen i Vestsjælland.[4]
- 1996: Ole V. Vejbæk og Peter Britze (begge GEUS) for deres kortlægning af den danske undergrund.[5]
- 1997: Karen Louise Knudsen (Århus Universitet) for sine mangeårige undersøgelser af mikrofossiler.[6]
- 1998: Peter Japsen (GEUS) for sin beskrivelse af skrivekridtets bevægelser i Nordsøen.[7]
- 1999: Ikke uddelt
- 2000: Niels Henriksen (GEUS) for sin store indsats i forbindelse med den geologiske kortlægning af Grønland.[8]
- 2001: Ikke uddelt
- 2002: Hans Christian Larsen for som leder af Dansk Lithosfærecenter at have givet et meget synligt dansk bidrag til den internationale forskning i de geologiske processer i jordskorpen.[9]
- 2003: Jon Ineson (GEUS) og Finn Surlyk (Københavns Universitet) for deres bidrag til og enestående redaktionelle indsats med ‘The Jurassic of Denmark and Greenland’ – en videnskabelig sværvægter på 948 sider.[10]
- 2004: Asger Ken Pedersen, Lotte Melchior Larsen og Keld S. Dueholm for deres udredning af den vestgrønlandske basaltprovins’ historie.[11]
- 2005: Lars Stemmerik (GEUS) for sit arbejde i Nord- og Østgrønland samt Danmark, og for sin forskning i den geologiske udvikling af den nordlige del af superkontinentet Pangæa i Karbon, Perm og Trias.[12]
- 2006: Søren Bom Nielsen (Aarhus Universitet) for som førsteforfatter til en afhandling i det internationale naturvidenskabelige tidsskrift Nature at give en forklaring på, hvorledes de indre dele af den europæiske kontinentplade blev hævet for ca. 60 millioner år siden.[13]
- 2007: Michael Houmark-Nielsen (Københavns Universitet) for sit enestående arbejde med at kortlægge og forstå kvartærtidens lag i Danmark, og istidernes forløb.[14]
- 2008: Minik Rosing (Geologisk Museum) for sine banebrydende undersøgelser af nogle af verdens ældste bjergarter ved Isua i Grønland.[15]
- 2009: Stig Schack Pedersen (GEUS) for sit livslange arbejde med at udrede den geologiske historie bag de stærkt foldede og forskudte lag, som vi kan se i danske kystklinter.[16]
- 2010: Troels F.D. Nielsen (GEUS) for sine alsidige og nyskabende bidrag til forståelsen af Grønlands magmabjergarter og deres indhold af mineraler.[17]
- 2011: Else Marie Friis (Naturhistoriska Riksmuseet i Stockholm) og Kaj Raunsgaard Pedersen (Århus Universitet) for deres store forskningsindsats om udviklingen af de dækfrøede planter.[18]
- 2012: Adam Andreas Garde (GEUS) for kortlægningen af det gigantiske meteoritnedslag ved Maniitsoq i Vestgrønland.[19]
- 2013: Christian Tegner (Århus Universitet) for sine studier af magmabjergarter i Skærgaard Intrusionen i Østgrønland og i andre områder i Nordatlanten.[20]
- 2014: Kurt H. Kjær (Statens Naturhistoriske Museum) for sit store arbejde med at kortlægge de grønlandske gletsjeres historie.[21]
- 2015: Erik Skovbjerg Rasmussen (GEUS) for sit store arbejde med at beskrive og forstå de miocæne aflejringer i Danmark. Disse rummer vigtige sandlag, hvorfra vi henter vores drikkevand.[22]
- 2016: Birgitte Hansen (GEUS) for sit store arbejde med omsætning af nitrat i jord, sedimenter og grundvand.[23]
- 2017: Lars B. Clemmensen (Københavns Universitet) for sine banebrydende undersøgelser af strandvolde dannet siden sidste istid i Danmark.[24]
- 2018: Marit-Solveig Seidenkrantz (Aarhus Universitet) for sit store bidrag inden for mikropalæontologi, palæoklimatologi og maringeologi og den palæoklimatologiske forskning internationalt.[25]
- 2019: Ikke uddelt
- 2020: Seniorforsker Peter Sandersen (GEUS) og chefkonsulent Flemming Jørgensen (Region Midtjylland) for deres arbejde med beskrivelsen af begravede dale i Danmark.[26]
- 2021: Lars Henrik Nielsen (GEUS) for sit utrættelige og entusiastiske virke gennem årtier med at forske i den danske undergrunds geologi, og påpege og synliggøre undergrundens store potentiale i den grønne omstilling.[27]
Referencer
- ^ "Danmarks Geologipris". 2dgf.dk. Dansk Geologisk Forening. Hentet 19. august 2023.
- ^ "Danmarks Geologipris 1993". 2dgf.dk. Dansk Geologisk Forening. 27. maj 1993. Hentet 19. august 2023.
- ^ "Danmarks Geologipris 1994". 2dgf.dk. Dansk Geologisk Forening. 27. maj 1994. Hentet 19. august 2023.
- ^ "Danmarks Geologipris 1995". 2dgf.dk. Dansk Geologisk Forening. 27. maj 1995. Hentet 19. august 2023.
- ^ "Danmarks Geologipris 1996". 2dgf.dk. Dansk Geologisk Forening. 27. maj 1996. Hentet 19. august 2023.
- ^ "Danmarks Geologipris 1997". 2dgf.dk. Dansk Geologisk Forening. 27. maj 1997. Hentet 19. august 2023.
- ^ "Danmarks Geologipris 1998". 2dgf.dk. Dansk Geologisk Forening. 27. maj 1998. Hentet 19. august 2023.
- ^ "Danmarks Geologipris 2000". 2dgf.dk. Dansk Geologisk Forening. 27. maj 2000. Hentet 19. august 2023.
- ^ "Danmarks Geologipris 2002". 2dgf.dk. Dansk Geologisk Forening. 27. maj 2002. Hentet 19. august 2023.
- ^ "Danmarks Geologipris 2003". 2dgf.dk. Dansk Geologisk Forening. 27. maj 2003. Hentet 19. august 2023.
- ^ "Danmarks Geologipris 2004". 2dgf.dk. Dansk Geologisk Forening. 27. maj 2004. Hentet 19. august 2023.
- ^ "Danmarks Geologipris 2005". 2dgf.dk. Dansk Geologisk Forening. 27. maj 2005. Hentet 19. august 2023.
- ^ "Danmarks Geologipris 2006". 2dgf.dk. Dansk Geologisk Forening. 27. maj 2006. Hentet 19. august 2023.
- ^ "Danmarks Geologipris 2007". 2dgf.dk. Dansk Geologisk Forening. 27. maj 2007. Hentet 19. august 2023.
- ^ "Danmarks Geologipris 2008". 2dgf.dk. Dansk Geologisk Forening. 27. maj 2008. Hentet 19. august 2023.
- ^ "Danmarks Geologipris 2009". 2dgf.dk. Dansk Geologisk Forening. 27. maj 2009. Hentet 19. august 2023.
- ^ "Danmarks Geologipris 2010". 2dgf.dk. Dansk Geologisk Forening. 27. maj 2010. Hentet 19. august 2023.
- ^ "Danmarks Geologipris 2011". 2dgf.dk. Dansk Geologisk Forening. 27. maj 2011. Hentet 19. august 2023.
- ^ "Danmarks Geologipris 2012". 2dgf.dk. Dansk Geologisk Forening. 27. maj 2012. Hentet 19. august 2023.
- ^ "Danmarks Geologipris 2013". 2dgf.dk. Dansk Geologisk Forening. 27. maj 2013. Hentet 19. august 2023.
- ^ "Danmarks Geologipris 2014". 2dgf.dk. Dansk Geologisk Forening. 24. februar 2015. Hentet 19. august 2023.
- ^ "Danmarks Geologipris 2015". 2dgf.dk. Dansk Geologisk Forening. 27. marts 2016. Hentet 19. august 2023.
- ^ "Danmarks Geologipris 2016". 2dgf.dk. Dansk Geologisk Forening. 12. marts 2017. Hentet 19. august 2023.
- ^ "Danmarks Geologipris 2017". 2dgf.dk. Dansk Geologisk Forening. 21. marts 2018. Hentet 19. august 2023.
- ^ "Danmarks Geologipris 2018". 2dgf.dk. Dansk Geologisk Forening. 11. marts 2019. Hentet 19. august 2023.
- ^ "Danmarks Geologipris 2020". 2dgf.dk. Dansk Geologisk Forening. 18. januar 2022. Hentet 19. august 2023.
- ^ "Danmarks Geologipris 2021". 2dgf.dk. Dansk Geologisk Forening. 25. marts 2022. Hentet 19. august 2023.