Dana Lim
Dana Lim | |
---|---|
![]() | |
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | Aktieselskab ![]() |
Eksterne henvisninger | |
Virksomhedens hjemmeside ![]() | |
CVR-nummer | 49294514 ![]() |
OpenCorporates | dk/49294514 ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Dana Lim A/S, tidligere Dansk Limfabrik, er en dansk virksomhed, der fremstiller lim, klister, fugemasse etc.
Kai Leopold Hansen opfandt i foråret 1928 på Hotel Postgaarden i Køge den lim, der skulle blive det bærende produkt på fabrikken. Ved at opløse gamle biograffilm i acetone skabte han ikke kun en kvalitativt overlegen lim i forhold til datidens kvaliteter, men også et produkt der blev et af landets mest kendte – den gule tube Dana Lim. Året efter etablerede han Dansk Limfabrik i Nørregade.
I 1948 flyttede fabrikken til Københavnsvej, og fire år senere døde Kai Hansen pludseligt. Hans ungdomselskede og husbestyrerinde Anna Margrethe Hincheli - som fabrikken var testamenteret til - valgte at stifte Kai Hansens Fond og forærede limfabrikken til Kai Hansens Fond. I 1955 overtog Kai Hansens Fond Dansk Limfabrik, der i 1973 blev et aktieselskab. Dansk Limfabrik A/S skiftede i 1988 navn til Dana Lim A/S. I 1998 blev De Carlske Fabriker opkøbt, i 2000 blev datterselskabet Danalimas UAB etableret i Litauen.
I 2001 blev Åffa A/S opkøbt; tre år senere var det Emo Färg AB, der opkøbtes, og i 2006 blev Dana Lim AB etableret som datterselskab i Sverige. Siden er også Dana Lim Beijing etableret i Kina 2008, og senest er Dana Lim Norge AS etableret i 2015.
Dana Lim A/S er fuldstændigt dansk ejet af Kai Hansens Fond. Fonden uddeler hvert år Dana Lim Prisen til videnskabelig forskning, der fremmer danske erhvervsliv og samfund.
Eksterne henvisninger
![]() | Spire Denne artikel om et dansk firma eller en virksomhed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Gr1st, Licens: CC BY-SA 3.0
Icon of a factory with an Danish flag.