Dan Sterup-Hansen
Dan Sterup-Hansen | |
---|---|
Født | 3. oktober 1918 Sønder Jernløse |
Død | 2. juli 1995 (76 år) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Det Kongelige Danske Kunstakademi |
Elev af | André Lhote, Aksel Jørgensen |
Beskæftigelse | Kunstmaler |
Arbejdsgiver | Det Kongelige Danske Kunstakademi |
Arbejdssted | København |
Elever | Hanne Mailand, Peter Martensen, Torben Christensen, Leif Jepsen, Kurt Trampedach med flere |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Ridder af Dannebrog, Eckersberg Medaillen (1952), Thorvaldsen Medaillen, Ridder af 1. klasse af Dannebrog |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Dan Sterup-Hansen (3. oktober 1918 i Sønder Jernløse – 2. juli 1995 i Slagslunde) var en dansk maler, grafiker og professor.
Sterup-Hansen var uddannet fra Kunstakademiets malerskole i 1939 og fra den grafiske skole samme sted i 1944, hvor han var elev hos Aksel Jørgensen. I 1936 debuterede han på Kunstnernes Efterårsudstilling, og allerede fra 1950 var han medlem af Den Frie Udstilling. Fra 1962 til 1974 var han professor ved Kunstakademiets afdeling for mur- og rumkunst 1962-74, og fra 1974 til 1988 var han professor ved akademiets grafiske skole. I en årrække i midten af 1950'erne var han medlem af tidsskriftet Dialogs redaktion.
Han arbejdede for at udbrede kunsten og udførte en række udsmykningsopgaver, bl.a. et relief i keramik på Folkets Hus (1956), altertavlen i Vellinge Kirke ved Ringkøbing (1971) og maleriet Befrielsesregeringen 1945, der hænger på Christiansborg (1985-91).
I 1952 modtog han Eckersberg Medaillen og i 1979 Thorvaldsen Medaillen. I 1974 modtog han Det anckerske Legat. Han blev Ridder af Dannebrog 1967 og Ridder af 1. grad 1980.
Kilder og eksterne henvisninger
Eksterne henvisninger
|