Dajan

Dajan er hebraisk og betyder "dommer". Et andet hebraisk ord for samme er shofet. Dajan benyttes i religiøs jødedom oftest om Gud i den betydning, at Gud er det jødiske folks dommer. Særligt i dagene omkring Rosh Hashanah og Yom Kippur anvendes ordet, idet man i disse dage forestiller sig, at Gud dømmer alle jøder ud fra deres gerninger.

Når en religiøs jøde hører om et dødsfald, kan han desuden sige lovsigelsen Dajan haemet ("sandhedens dommer"):

Lovet være du, Herre vor Gud, verdens konge, sandhedens dommer.

Formålet med denne lovsigelse er at bekræfte sin tro og loyalitet over for Gud – selv i en så svær situation, som man står i efter et dødsfald.

Medier brugt på denne side

Star of David.svg
The Star of David, the symbol of the Jewish faith and people. Also called Shield of David after the Hebrew Magen David