Dagmar Brendstrup
Dagmar Brendstrup | |
---|---|
Født | 17. februar 1953 (70 år) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Journalist, forretningsperson |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Dagmar Helles Brendstrup (født 17. februar 1953) er dansk journalist og foredragsholder, der bl.a. har været direktør for Glasmuseet Ebeltoft. Dagmar Brendstrup blev uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og Vestkysten i 1979. Som nyuddannet kom hun til Østjyllands Radio i Århus og i 1981 til Kanal 94 i Vejle. I 1985 blev hun ansat i DR-Provinsafdelingen i Århus, hvor hun i de kommende år fungerede som studievært, reporter, redaktionssekretær og redaktør.
I 2001 forlod hun DR for at blive direktør for Glasmuseet Ebeltoft. Hun vendte tilbage til DR i 2004, hvor hun blev chef for DR Fakta. Fra 2006 - 2013 var hun atter udnævnt til direktør for Glasmuseet Ebeltoft. Fra 2013 - 2015 var hun projektleder i Midtjysk Turisme for projektet RETHINK Kulturturisme.
Dagmar Brendstrup holder foredrag om mennesker og værdier, om positiv energi og om at huske øjeblikkene. Hun ejer slægtsgården Mariendal, er næstformand i Ejendomsfonden Den Ny Maltfabrik og medlem af Kunstudvalget på Hospice Djursland.