Dagen (1803-1843)

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Dagen. (Se også artikler, som begynder med Dagen)
Dagen (1803-1843)
Dagen - 1803 - Royal Danish Library.jpg
OprindelseslandDanmark Rediger på Wikidata
Grundlagt10. januar 1803, 1803 Rediger på Wikidata
Nedlagt16. juni 1843, 1843 Rediger på Wikidata
FormatFysisk avis Rediger på Wikidata
SprogDansk Rediger på Wikidata
Dagen fra den 24. juni 1830.

Dagen var en dansk avis der udkom 1803-1843.

Avisen blev grundlagt af bogtrykkeren og forlæggeren Klaus Henrik Seidelin. Trods at han var idømt livsvarig censur ifølge Trykkefrihedsforordningen af 1799 som følge af tidligere udgivelser, kunne han stadig fungere som udgiver. På grund af hans senere gode opførsel lykkedes det ham endda at opnå, som en af datidens få aviser, at få tilladelse til at bringe udenlandske politiske nyheder i avisen. Ved hans død i 1811 overgik hans avisprivilegier til hans enke, som overdrog dem i december 1812 til bogtrykkersvendene og brødrene Peter og Niels Rostock. Fra 1817 ejedes privilegiet af søsteren Birgitte Møller samt af enkefru Rostock. I perioden 1824-1841 udgaves avisen af krigsassessor August Rostock. Med støtte fra kongen drev redaktøren Fribert avisen fra 1842, men han flygtede i 1843 på grund af gæld og avisen gik ind.

Blandt avisens skribenter var Tivolis grundlægger Georg Carstensen, filosoffen Frederik Christian Sibbern og Ove Thomsen.

Avisen havde på sit højeste (1835) 3900 abonnenter, og var allerede fra 1820'erne Danmarks største avis.[1]

Fra 6. september 1839 udkom ugentligt som et tillæg Søndagen til avisen, hvilket fortsattes til 1843.

Redaktører

Henvisninger

  1. ^ De Danske Aviser, s. 138.

Kilder

  • Jette D. Sølling & Niels Thomsen, De Danske Aviser 1634-1989 bind 1, Odense Universitetsforlag, 1988, s. 135-138. ISBN 87-7492-664-0.

Ekstern henvisning

Medier brugt på denne side

Dagen - 1803 - Royal Danish Library.jpg
Forfatter/Opretter: Dagen, Licens: CC BY-SA 4.0
Forside af Dagen 1803
Dagen 24 juni 1830 side 1.jpg
Avisen "Dagen", 24. juni 1830. Forsiden