Dafnis (mytologi)

Romersk marmorstatue efter hellenistisk kopi af Pan og Dafnis, som han lærte at spille på fløjte. Fra ca. 100 f.kr. fundet i Pompeji, udstillet på Museo Nazionale Romano i Rom.

Dafnis (oldgræsk: Δάφνις, af δάφνη, "laurbær") er en yngling i græsk mytologi, som skulle være fader til hyrdedigtningen. Traditionelt siges han at være søn af Hermes og en nymfe, selvom han selv er dødelig og blev som spæd efterladt i en laurbærlund. I nogle fortællinger blev han opfostret af nymferne, i andre af hyrder og opvoksede blandt dem.

Han levede som hyrde og jæger i Siciliens bjergskove, hvor han ofte færdedes med Apollon, Artemis og nymferne, som han glædede med sine sange. Pan, der var forelsket i ham, lærte ham at spille på fløjte.

En najade, Echenais eller Nomia, alt efter hvilken fortælling, blev forelsket i ham og han lovede denne troskab. Men blev forledt af en kongedatter og svigtede sit troskabsløfte. Hans død berettes på forskellige måde; f.eks. beretter Ovid, at han som straf blev forvandlet til en sten, i den mest berømte udgave fra Theokrit, siges han at være død af kærestesorg.

I hellenistisk, romersk og senere europæisk hyrdedigtning er Dafnis en litterær figur, "den forelskede hyrde", der optræder i talrige variationer, f.eks. hos Longos (Dafnis og Chloe).

• 

  Jean-Pierre Cortot: statue af Dafnis og Chloe (1827) på Louvre i Paris.

• 

  Arnold Böcklin: formentlig Dafnis og Amaryllis (1866) på Schackgalerie i München.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Dafnis (mytologi)
• Dafnis i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1916)
• Dafnis af Heinrich Wilhelm Stoll (1886), i Wilhelm Heinrich Roschers Ausführliches Lexikon der griechischen und römischen Mythologie, arkivet på Archive.org.

Spire Denne artikel om mytologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.