DTU Fødevareinstituttet

DTU Fødevareinstituttet er et institut på Danmarks Tekniske Universitet.

DTU Fødevareinstituttet forsker i og formidler bæredygtige og værdiskabende løsninger inden for fødevarer og sundhed til gavn for samfund og erhverv.

Instituttets opgaver bliver løftet i et tværfagligt samarbejde mellem disciplinerne ernæring, kemi, toksikologi, mikrobiologi, epidemiologi og teknologi.

Visionen er, at DTU Fødevareinstituttet skaber fremtidens velfærd gennem forskning i fødevarer og sundhed. Instituttet gør en forskel ved at producere viden og teknologiske løsninger, som:

  • Forebygger sygdom og fremmer sundhed
  • Gør det muligt at brødføde den voksende befolkning
  • Udvikler en bæredygtig fødevareproduktion.

Forskning i centrum til gavn for samfund og erhverv

DTU Fødevareinstituttet:

  • Løser nogle af de største samfundsudfordringer, verden står over
  • Leverer forskningsbaseret rådgivning på højeste niveau til nationale og internationale myndigheder og virksomheder
  • Udmønter instituttets forskningsresultater i innovation – værdiskabende løsninger til erhverv og myndigheder
  • Underviser og uddanner studerende til fødevaresektoren, myndigheder og forskningsverdenen. DTU Fødevareinstituttet har ansvar eller medansvar for følgende uddannelser på DTU:
    • Diplomingeniør i fødevareanalyse
    • Bachelor eller fødevareingeniør i fødevarer og ernæring
    • Kandidat i fødevareteknologi
    • Master i fødevarekvalitet og -sikkerhed[1]

Organisation

DTU Fødevareinstituttets forskningsindsats er fokuseret i 12 forskningsgrupper, hvoraf de 10 indgår i tre faglige afdelinger. Den forskningsbaserede rådgivning er forankret i én afdeling, Afdelingen for Risikovurdering og Ernæring, som koordinerer rådgivningsarbejdet på tværs af instituttet.

DTU Fødevareinstituttets organisationsdiagram

[2]

Derudover har instituttet to stabsfunktioner: Institutsekretariatet arbejder med kommunikation ind og ud af instituttet og står for instituttets administrative procedurer og retningslinjer, mens forskningsfremme-enheden understøtter det faglige arbejde med forskning, innovation og rådgivning

DTU Fødevareinstituttet er geografisk placeret i:

  • Lundtofte (Campus DTU).
  • Mørkhøj[2]

Fra sektorforskningsinstitution til universitetsinstitut

Danmarks Fødevareforskning (det nuværende DTU Fødevareinstituttet) var indtil den 1. januar 2007 en sektorforskningsinstitution under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. På denne dato blev de fusioneret med Danmarks Tekniske Universitet og 4 andre tidligere sektorforskningsinstitutioner som en del af den store universitetsfusion.[1]

DTU Fødevareinstituttet har en sammensat fortid og en organisation, der gennem årene mange gange har skullet tilpasse sig skiftende ministerier, regeringer og rammebetingelser – og operere under mange forskellige navne. Inden instituttet blev en del af Danmarks Tekniske Universitet, som hører under Videnskabsministeriet, har organisationen hørt under både Indenrigsministeriet, Miljøministeriet, Sundhedsministeriet, Fødevareministeriet og Familieministeriet.

Instituttet udspringer også af en række organisationer, der har været både mindre og større, end instituttet er i dag – for eksempel Statens Vitaminlaboratorium, Statens Laboratorium for Pesticidundersøgelser, Statens Levnedsmiddelinstitut, Levnedsmiddelstyrelsen, Veterinær- og Fødevaredirektoratet, Fødevaredirektoratet og Danmarks Fødevareforskning.

DTU Fødevareinstituttet har udviklet sig fra primært at være et nationalt institut til at være et internationalt førende forsknings- og videncenter på sit felt. Forskningen foregår i stigende grad i internationale netværk og konsortier.[3]

Se også

  • EuroFIR, hvor DTU Fødevareinstituttet repræsenterer Danmark

Referencer

  1. ^ a b I frontlinjen for sund og sikker mad (hentet 2. juni 2016)
  2. ^ a b "Organisation". Arkiveret fra originalen 20. juni 2016. Hentet 2. juni 2016.
  3. ^ "Festskrift:Et halvt århundrede i frontlinjen for sund og sikker mad" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 22. oktober 2012. Hentet 10. marts 2013.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Unbalanced scales.svg
Unbalanced scales icon
DK Organisationsdiagram - maj 2016.jpg
Forfatter/Opretter: Sllk, Licens: CC BY-SA 4.0
DTU Fødevareinstituttets organisationsdiagram