DOMI
DOMI A/S | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | Aktieselskab |
Branche | Import af biler |
Grundlagt | 1946 |
Grundlægger | Svend Nellemann |
Hovedsæde | Glostrup |
DOMI A/S (Dansk Oversøisk Motor Industri) var en dansk bilimportørvirksomhed grundlagt i 1946 af Svend Nellemann[1] som et datterselskab af Nellemann Holding A/S.
DOMI importerede biler af mærkerne Morris, MG, Riley, Wolseley samt traktorer fra Nuffield, Land Rover/Rover samt Morris/Leyland lastvogne. Senere blev sortimentet udvidet med John Deere-traktorer og de japanske mærker Daihatsu og Subaru.[1]
Sidst i 1960'erne var DOMI den største importør i den danske bilbranche, og ikke mindst Morris Marina, Morris Minor og Morris Mini blev store salgssucceser. I 1976 solgte DOMI over 20.000 biler som den første egentlige importør i branchen.
I 1972 overtog DOMI DFA (Austin Odense) og var eneimportør af de engelske BMC/Leyland-vogne. Foruden Austin fik DOMI nu også importen af Triumph og Jaguar.[1]
DOMI blev lukket i 1990'erne.[1]
Virksomheden lå på Søndre Ringvej 35, Glostrup i bygninger fra 1946 tegnet af Hans Rahlff. Bygningerne nedbrændte delvist og blev genopbygget ca. 1953. Senere udvidelser blev tegnet af Ole Hagen. Komplekset huser i dag en møbelbutik samt en bilforhandler.
Referencer
- ^ a b c d "Kort om DOMI". Arkiveret fra originalen 23. oktober 2010. Hentet 18. maj 2011.
Medier brugt på denne side
1948 logo and trademark of DOMI A/S (Dansk Oversøisk Motor Industri), Danish company importing British autos. Description: 26.03.01: One triangle., 26.03.05: Triangles pointing downwards., 26.03.22: Triangles containing other inscriptions. The registration has expired according to the Danish trademark database