DNA-vaccine

DNA-vacciner er sammensat af et lille, cirkulært stykke DNA − kaldet et DNA-plasmid − der indeholder gener, der koder for proteiner fra et patogen. Når vaccinen injiceres i værten, "læser" det indre maskineri i værtscellerne DNA'et og danner de patogene proteiner, der vises på overfladen af cellerne for både hjælper-T-celler, som ansporer produktionen af antistoffer og dræber-T-celler, der direkte dræber inficerede celler

DNA-vaccine kaldes også DNA-baseret vaccine eller gen-baseret vaccine og er en nukleinsyre-baseret vaccine, en type vaccine, der i stedet for at benytte et antigen til vaccination, bruger et gen, en DNA-sekvens, der koder for antigenet. DNA’et koder f.eks. for et virusprotein eller et kræftprotein og optages i kroppens celler og indgår i cellernes normale maskineri for at lave proteiner, se proteinbiosyntese, hvorved der f.eks. produceres virusprotein eller kræftprotein, der som fremmede antigener inducerer et immunrespons.[1]

Den første godkendelse af en DNA-vaccine skete i august 2021 i Indien. Det var ZyCoV-D, en vaccine mod COVID-19.[2]


Fordele og perspektiv

Indtil videre er der forsket og udviklet i DNA-vacciner, men så meget står klart, nemlig at vaccination med DNA giver et antal potentielle fordele i forhold til traditionelle fremgangsmåder, herunder stimulering af både B- og T-celleresponser, forbedret vaccinestabilitet, fraværet af en infektiøs sygdomsfremkaldende mikroorganisme og en relativ lethed ved fremstilling i stor skala. Som bevis på princippet om DNA-vaccination er der opnået immunrespons i dyr ved hjælp af gener fra en række sygdomsfremkaldende mikroorganismer.[3] I nogle tilfælde er der opnået beskyttelse mod sygdomme hos dyr, i andre ikke.[3]

Frem til primo 2021 var ingen DNA-vacciner godkendt til humant brug, men der forskes i vacciner mod virale, bakterielle og parasitære sygdomme hos mennesker såvel som for kræftformer.[4] I slutningen af 2020 bliver der testet DNA-vacciner mod zikavirus, [5] HIV,[6] ebolavirus[7] og coronavirus.[8][9]

Corona-vaccine

Men coronavirus-pandemien i 2020-2021 forskes der intenst i fremstilling af alternative vacciner.[10][11] Således har forskere på Statens Seruminstitut har fået tilladelse til at teste CoVAXIX, en DNA-vaccine mod coronavirus.[12][13] En DNA-vaccine mod coronavirus er udviklet af firmaet Inovio.[14]

I september 2021 er den første DNA-vaccine blevet godkendt og mindst 11 DNA-vacciner er i kliniske forsøg.[2]

Teknisk

Skitse af vaccination med DNA i en virus-vektor

DNA-vacciner overfører − transfekterer[note 1] − ligesom mRNA-vacciner en specifik antigen-kodende nukleotid-sekvens, i disse tilfælde en DNA-sekvens ind i værtsorganismens celler.[15][16]

DNA-vacciner er genetisk manipulerede DNA-sekvenser, som f.eks. et plasmid indeholdende koden for det eller de antigener, mod hvilke der søges et immunrespons, så cellerne direkte producerer antigenet. Det krops-fremmede antigen detekteres af immunsystemet og derved skabes et beskyttende immunrespons.[3]

Alternativt til vaccination med DNA i en plasmid kan vaccination ske med DNA indbygget i en virus-vektor, som f.eks. en svækket adenovirus, en teknik der også testes for genterapi, se billedet og jvf. Vektor-vaccine.

Se også

Referencer

  1. ^ Engineering DNA vaccines against infectious diseases. Acta Biomaterialia 2018
  2. ^ a b India’s DNA COVID vaccine is a world first – more are coming. Nature News 2021
  3. ^ a b c "DNA vaccines". World Health Organization.
  4. ^ Regalado, Antonio (2. august 2016). "The U.S. government has begun testing its first Zika vaccine in humans". MIT Technology Review Magazine. Hentet 2016-08-06.
  5. ^ An optimized purified inactivated Zika vaccine provides sustained immunogenicity and protection in cynomolgus macaques. Nature 2020
  6. ^ DNA Immunization for HIV Vaccine Development. Vaccines 2014
  7. ^ Vaccine innovation spurred by the long wait for an Ebola virus vaccine. The Lancet 2020
  8. ^ Statens Serum Institut udvikler en ny lovende vaccine. Statens Seruminstitut 2020
  9. ^ Safety and immunogenicity of INO-4800 DNA vaccine against SARS-CoV-2: A preliminary report of an open-label, Phase 1 clinical trial. The Lancet 2020
  10. ^ The different types of COVID-19 vaccines. WHO 2021
  11. ^ DNA vaccines against COVID-19: Perspectives and challenges. Life Sciences 2021
  12. ^ DNA-vacciner. Statens Seruminstitut 2020
  13. ^ Statens Serum Institut udvikler en ny lovende vaccine mod COVID-19. Statens Seruminstitut 2020
  14. ^ Here’s what makes 4 promising COVID-19 vaccines unique — and potentially useful. Science News 2021
  15. ^ "Developing Snake antivenom sera by genetic immunization" fra Researchgate.net, januar 2014
  16. ^ "DNA immunization as a technology platform for monoclonal antibody induction" fra Ncbi.nlm.nih.gov, april 2016 (National Center for Biotechnology Information, U.S. National Library of Medicine)

Noter

  1. ^ Forskellige udtryk inden for laboratorieteknik fra Quizlet.com. – Fx 'transformere', 'transducere' mv. – 'transfektere' :... at et lille molekyle, DNA, RNA eller antistof, overføres til mammale celler − Og hos Den Store Danske (lex.dk): "Transfektion" af Kim Blanksø Pedersen : cellers optagelse af arvemateriale (DNA)

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Scholia logo.svg
Forfatter/Opretter: Lars Willighagen, Licens: CC BY-SA 4.0
SVG remake of proposal for Scholia logo (Scholia logo.png fra Theklan).
Making of a DNA vaccine.jpg
DNA vaccines are composed of a small, circular piece of DNA — called a DNA plasmid — that contains genes that code for proteins of a pathogen. When the vaccine is injected into the host, the inner machinery of the host cells “reads” the DNA and converts it into proteins from the pathogen. Recognizing that the proteins are foreign, the cells display them on their surface to alert the body’s immune system — both helper T cells, which spur the production of antibodies, and killer T cells, which kill infected cells outright.