Genetisk fingeraftryk
Genetiske fingeraftryk (også kaldet DNA-profiler og DNA-fingeraftryk) kan anvendes til at identificere individer i opklaring af forbrydelser og faderskabstests, samt til at diagnosticere arvelige sygdomme.[1][2] Et genetisk fingeraftryk er lige så unikt som et konventionelt fingeraftryk, men er ved efterforskninger ofte lettere at foretage.[3]
Ved identificering af genetiske fingeraftryk anvendes ikke hele genomet, men kun repetitive DNA-fragmenter (VNTR), hvoraf korte fragmenter, såsom mikrosatellitter (STR), anvendes i største udstrækning.
DNA-profil som straffeprocesuelt tvangsindgreb
Politiet skal slette en mistænkt persons DNA-profil, hvis sigelsen opgives (påtaleundlandelse). Hvis den sigtede bliver frifundet, så må politiet maksimalt opbevare personens DNA-profil i 10 år; efter de 10 år skal DNA-profilen slettes.[4]
Se også
Fodnoter
- ^ "Genetiska analyser". Statens medicinsk-etiska råd.
- ^ "What is DNA profiling?". Hentet 4. februar 2016.
{{cite web}}:|archive-url=kræver at|archive-date=også er angivet (hjælp) - ^ "Use of DNA in identification". Hentet 2016-02-11.
- ^ siderne 40-41 i Anne Rosendahl Appelquist & Thomas Fog Christensen (2009): Kompendium i strafferet og straffeproces. Manu Kurser SL forlagene. ISBN 978-87-7071-010-7
|
 | Spire Denne artikel om biologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Emmanuel Boutet, Licens: CC BY-SA 2.5
A black bee (Apis mellifera mellifera.
Forfatter/Opretter: Helixitta, Licens: CC BY-SA 3.0
DNA paternity testing diagram. Results of genetic fingerprinting. Samples obtained from M - mother, Ch - child, Father - possible fathers. DNA bands of different sizes in child sample should be a combination of mother's and father's samples