Dansk Folkeparti

For alternative betydninger, se Dansk Folkeparti (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Dansk Folkeparti)

Dansk Folkeparti
Partileder	Morten Messerschmidt
Gruppeformand i Folketinget	Peter Kofod
Grundlagt	6. oktober 1995[1]
Partiavis	Dansk Folkeblad
Hovedkontor	Christiansborg 1240 København K
Antal medlemmer	9.597 (2022)[2]
Ungdomsorganisation	Dansk Folkepartis Ungdom
Pladser i Folketinget	7 / 179
Pladser i Europa-Parlamentet:	1 / 14
Pladser i byrådene:	79 / 2.436
Pladser i regionsrådene:	4 / 205 [3]
Politisk ideologi	Nationalkonservatisme[4][5] Højrepopulisme[6]
Politisk placering	Højrefløj
Partigruppe i Europaparlamentet	Gruppen Identitet og Demokrati
Partifarve(r)	Rød      Hvid      Blå      Gul (sædvanlig)
Partibogstav	O
Website	danskfolkeparti.dk

Dansk Folkeparti (DF) er et dansk politisk parti, der blev stiftet i 1995 af fire udbrydere fra Fremskridtspartiet. Partiets ideologi betegnes som nationalkonservativ, socialkonservativ og højrepopulistisk.^[6]

Dansk Folkeparti placerer sig med en indvandringsskeptisk linje til højre på det politiske spektrum, mens partiets værn om dele af velfærdsstaten placerer dem på midten af den fordelingspolitiske dimension.^[7] Partiets leder har siden 23. januar 2022 været Morten Messerschmidt.

Partiets officielle ungdomsorganisation hedder Dansk Folkepartis Ungdom. Det indgår i Europaparlamentet i den euroskeptiske Gruppen Identitet og Demokrati. Siden februar 2023 har Dansk Folkeparti sammen med Radikale Venstre, med hver syv mandater til de to partier, været Folketingets 9. største parti.

Dansk Folkeparti blev stiftet af Pia Kjærsgaard og hendes tre tilhængere i Fremskridtspartiets folketingsgruppe Kristian Thulesen Dahl, Poul Nødgaard og Ole Donner som kulminationen på en årelang strid i dette parti om den politiske linje mellem "strammere" og "slappere".^[8] Selve stiftelsen fandt sted på Christiansborg den 6. oktober 1995, efter at Kjærsgaard og hendes tilhængere havde tabt en afgørende afstemning i Fremskridtspartiet.^[9] Landsorganisationen holdt sit stiftende møde den 27. april 1996.^[7] Pia Kjærsgaard var fra grundlæggelsen og frem til 15. september 2012 formand for partiet.^[10] Partiet var allerede ved stiftelsen repræsenteret med fire medlemmer i Folketinget. Det nye parti lagde afstand til nogle af Fremskridtspartiets mest ultraliberalistiske traditioner og andre af dette partis provokatoriske elementer. Det markerede en nationalistisk linje med flittig symbolsk brug af Dannebrog, en stærkt kritisk linje i indvandrerpolitikken og modstand imod europæisk integration.^[8] Organisatorisk havde partiet fra begyndelsen en usædvanlig høj grad af topstyring, da det ikke ville tolerere interne konflikter og uenigheder om den officielle strategi.^[11]

I løbet af få år overtog partiet Fremskridtspartiets tidligere rolle på pladsen til højre for de traditionelle borgerlige partier. I partiets første folketingsvalg den 11. marts 1998 opnåede det 7,4 % af stemmerne og 13 mandater i Folketinget. En vælgervandringsanalyse fra 1999 pegede på, at vælgerne især kom fra det tidligere Fremskridtsparti og fra Socialdemokratiet.^[12] Ved Europa-parlamentsvalget året efter blev den tidligere socialdemokrat Mogens Camre valgt som Dansk Folkepartis første medlem af Europa-Parlamentet.^[8] Den socialdemokratisk ledede regering forsøgte en sortlistningsstrategi overfor partiet, markeret med statsminister Poul Nyrup Rasmussens berømte udtalelse ved Folketingets åbningsdebat i 1999: "Uanset, hvor mange anstrengelser man gør sig - set med mine øjne - stuerene, det bliver I aldrig." Udtalelsen kom som en reaktion på et forslag fra DF om, at hele familien skulle udvises, hvis en ung indvandrer begik kriminalitet.^{[7][13][14][15][16]}

Ved tripelvalget den 20. november 2001 – det samtidige valg til kommunalbestyrelser og amtsråd – fik DF 12 % af stemmerne svarende til 22 mandater og blev Folketingets tredjestørste parti. Samtidig fik Venstre, de Konservative og DF absolut flertal i Folketinget, og DF fungerede i de næste ti år som et normalt loyalt støtteparti for de skiftende VK-regeringer. Partiet fik gennemført en række stramninger af flygtninge- og indvandrerpolitikken og forskellige symbolladede initiativer som indførelsen af en ældrecheck til gengæld for at stemme for regeringens økonomiske politik inklusive forskellige sociale besparelser.^[8][7] Ved folketingsvalgene i 2005, 2007 og 2011 beholdt det en nogenlunde stabil tilslutning med henholdsvis 24, 25 og 22 mandater.

I september 2012 trådte Pia Kjærsgaard tilbage som partiformand og efterfulgtes af Kristian Thulesen Dahl.

Ved folketingsvalget i 2015 fik partiet sit bedste valg nogensinde. 21,1 % af vælgerne satte kryds ved Dansk Folkeparti, der dermed opnåede 37 mandater i Folketinget og blev det største parti i den blå blok.^[17] De kredse, hvor partiet var blevet størst, blev omtalt som Det gule Danmark efter partiets partifarve.^{[18][19][20][21]} Partiet gik dog ikke ind i en ny borgerlig regering, men blev en del af det parlamentariske grundlag for Regeringen Lars Løkke Rasmussen II og Regeringen Lars Løkke Rasmussen III. Partiet signalerede i de følgende år imidlertid også samarbejde med Socialdemokratiet på forskellige områder, både indenfor udlændingepolitikken og i den økonomiske politik.^[22][23]

Efter kommunalvalget i 2017 opnåede partiet sin første borgmesterpost nogensinde udenfor København, idet Karsten Nielsen blev borgmester på Læsø.^[24] I juni 2021 skiftede han dog parti til Venstre for at forøge sine chancer for genvalg.^[25]

Efter 2015 oplevede DF imidlertid en betydelig tilbagegang. Den såkaldte MELD- og FELD-sag, hvor personer fra partiet blev mistænkt for svindel med EU-midler, belastede partiet, og beslutningen om ikke at gå i regering blev i bagklogskabens lys betragtet som en fejltagelse, ligesom samarbejdet med socialdemokraterne med Thulesen Dahls ord i 2019 blev opfattet som "for bombastisk".^[26] Ved Europa-Parlamentsvalget 2019 tabte partiet tre af sine fire mandater, og ved folketingsvalget 2019 mistede det over halvdelen af sine folketingsmedlemmer. Med 8,7 % af stemmerne og 16 mandater blev partiet igen det tredjestørste parti efter Socialdemokratiet og Venstre.^[27][28]

Efter partiets efterfølgende dårlige resultat ved kommunalvalget i november 2021 meddelte Kristian Thulesen Dahl, at han ville stoppe som formand i januar 2022.^[7]

I januar 2022 blev Morten Messerschmidt valgt som ny formand med 499 stemmer mod henholdsvis 219 og 107 stemmer til modkandidaterne Martin Henriksen og Merete Dea Larsen.^[29] I de følgende måneder var der fortsat uro i partiet, og efterhånden forlod 11 af de daværende 16 folketingsmedlemmer partiet, herunder også den afgåede formand Kristian Thulesen Dahl. En række af de udmeldte folketingsmedlemmer tilsluttede sig i stedet det nye parti Danmarksdemokraterne, herunder den tidligere gruppeformand Peter Skaarup og partiets tidligere næstformand Søren Espersen.^[30]

Ved folkeafstemningen om EU-forsvarsforbeholdet argumenterede Dansk Folkeparti imod en afskaffelse.^[31][32]

Ved folketingsvalget 2022 fik DF sit hidtil dårligste valgresultat med 2,6% af stemmerne, hvilket resulterede i 5 mandater.^[33] Dette betød bl.a., at partiets næstformand René Christensen ikke blev genvalgt til Folketinget. I januar og februar 2023 blev folketingsgruppen dog forøget med partiskifterne Mikkel Bjørn og Mette Thiesen, der var blevet valgt ind for Nye Borgerlige ved folketingsvalget.

DF's mærkesager omfatter ifølge partiet selv en stram udlændinge- og integrationspolitik, forbedringer for ældre, syge og socialt udsatte, en stram retspolitik, bedre dyrevelfærd og en EU-politik under mottoet "mindre EU mere Danmark."^[34] Ved stiftelsen blev partiet betragtet som det mest højreorienterede i Folketinget,^[35] men er senere af både vælgere^[35] og af sig selv^[36] blevet betegnet som et midterparti. I hovedtræk går partiet ind for en restriktiv indvandringspolitik, mens det på økonomiske spørgsmål som velfærd ligger mere på midten.^[35] DF har tidligere selv haft udfordringer med at definere sig ideologisk.^[37][38] Selv betragter DF sig ikke bundet op på ideologi, men skrev i 2022 på sin hjemmeside, at der sikkert kunne findes både konservative, liberale og socialdemokratiske elementer i partiets program.^[39]

I den internationale forskning betegnes partiet sommetider som et radikalt højrefløjsparti. Det skyldes ikke, at partiet ligger til højre på begge de to politiske dimensioner (fordelingspolitik og værdipolitik), men at det lever op til tre karaktertræk, som i denne forbindelse definerer radikale højrefløjspartier, nemlig for det første en kombination af nationalisme og xenofobi, for det andet autoritarisme, dvs. at autoritative figurer og vægt på lov og orden prioriteres, og for det tredje populisme forstået som en anti-elite-retorik.^[7]

DF har siden sin stiftelse i høj grad markeret sig med en restriktiv linje på udlændinge- og integrationsområdet.^[7] Partiet går ind for hjælp til flygtninge i nærområderne og indførelse af permanent grænsekontrol.^[40] Dansk Folkeparti har gennemført udlændingestramninger som støtteparti både under VK-regeringerne fra 2001-2011^[41] og V- og senere VLAK-regeringen fra 2015-2019.^[42]

Dansk Folkeparti er kendt for at have en meget stærk topstyring af partiet, hvor kritik af partiet og især partiledelsen ikke er velkommen.^[43] Partiets hovedbestyrelse har ekskluderet såvel menige medlemmer som folkevalgte folketings- og kommunalbestyrelsesmedlemmer i løbet af partiets historie, bl.a. fordi disse offentligt havde kritiseret partiets politik og partiledelsen.^[7] Andre har meldt sig ud og er blevet løsgængere.^[44]. Blandt dem, der er blevet smidt ud, er medlemmer af en række højreorienterede grupperinger og organisationer. I 1999 blev 19 medlemmer af organisationen Dansk Forum ekskluderet.

Dansk Folkeparti har kun få internationale bånd til andre partier. I Europa-Parlamentet sad partiet i perioden 1999-2009 i gruppen Unionen for Nationernes Europa (UEN), men efter en gedigen opstramning af kravene til gruppestørrelser i parlamentet indgik partiet fra 2009 i en ny gruppe Europa for frihed og demokrati. 2014-2019 sad partiet i Gruppen af Europæiske Konservative og Reformister sammen med bl.a. de britiske konservative og det polske parti Lov og Retfærdighed. Fra 2019-2024 indgik DF i Gruppen Identitet og Demokrati (ID-gruppen), hvor de største medlemmer er Italiens Lega-parti, Rassemblement National fra Frankrig og det tyske Alternative für Deutschland.^[45] Efter europa-parlamentsvalget 2024 gik Dansk Folkeparti med i en ny gruppe kaldet "Patrioter for Europa", der bl.a. inkluderer Ungarske Fidesz og Frihedspartiet i Østrig og Holland.^[46]

Dansk Folkeparti startede i 2018 netmediet Dit Overblik, hvis hensigt var at dække emner, som partiet mente fik for lidt opmærksomhed i de almindelige medier.^[47]

Partiets ungdomsorganisation er Dansk Folkepartis Ungdom, der blev stiftet i 1995 ligesom moderpartiet.

Valg	Partiformand	Stemmer	%	Mandater	+/–	Regering
1998	Pia Kjærsgaard	252.429	7,4%	13 / 179	13	Opposition
2001		413.987	12,0%	22 / 179	9	Støtteparti
2005		444.947	13,3%	24 / 179	2
2007		479.532	13,9%	25 / 179	1
2011		436.726	12,3%	22 / 179	3	Opposition
2015	Kristian Thulesen Dahl	742.094	21,1%	37 / 179	15	Støtteparti
2019		308.253	8,7%	16 / 179	21	Opposition
2022	Morten Messerschmidt	93.428	2,6%	5 / 179	11

Valg	Spidskandidat	Gruppe	Stemmer	%	Mandater	±
1999	Mogens Camre	UEN	114.865	5,8%	1 / 16	1
2004			128.789	6,8%	1 / 14
2009	Morten Messerschmidt		357.942	15,3%	2 / 13	1
2014		ECR	605.766	26,6%	4 / 13	2
2019	Peter Kofod	ID	296.978	10.7%	1 / 14	3
2024	Anders Vistisen	PE	155.875	6,4%	1 / 15

Kommunalvalg

År	Stemmer	Procent	Mandater	Ændring
1997	144.408	5,1%	119 / 4.685	119
2001	188.452	5,4%	168 / 4.647	49
Strukturreformen
2005	169.902	5,9%	125 / 2.522	43
2009	226.410	8,1%	186 / 2.468	61
2013	315.250	10,12%	255 / 2.444	69
2017	277.656	8,74%	223 / 2.432	32
2021	126.388	4,09%	91 / 2.436	132

Amts- og regionsrådsvalg

År	Stemmer	Procent	Mandater	Ændring
1997	163.483	6,6%	21 / 374	21
2001	219.658	7,2%	24 / 374	24
Strukturreformen
2005	206.748	7,4%	14 / 205	10
2009	244.045	9,1%	19 / 205	5
2013	326.425	10,9%	23 / 205	4
2017	297.614	9,7%	21 / 205	2
2021	124.532	4,2%	6 / 205	15

I valgåret 2019 havde Dansk Folkeparti indtægter for 30 mio. kr. og udgifter for 27 mio. kr., hvoraf de 11 mio. kr. blev angivet at gå til udgifter i forbindelse med folketings- og Europaparlamentsvalgene det år.^[48]

Af indtægterne kom 2 mio. kr. fra medlemskontingenter, 24 mio. kr. var offentlig partistøtte, og 2 mio. kr. var bidrag fra organisationer, virksomheder og enkeltpersoner. Partiet modtog bidrag på over 20.900 kr. (grænsen for oplysningspligtige beløb) fra 4 bidragydere, heriblandt:

• A.P. Møller - Mærsk
• Dansk Erhverv

I september 2022 meddelte Morten Messerschmidt, at Dansk Folkeparti havde oprettet en erhvervsforening på linje med andre eksisterende partiers pengeklubber.^[49][50]

• Officiel hjemmeside