DBUs fair play-konkurrence

DBUs fair play-konkurrence er en konkurrence arrangeret af DBU mellem holdene i den bedste danske fodboldrække, Superligaen. Holdene bliver løbende gennem sæsonen bedømt i samtlige spillerunder i Superligaen efter forskellige fair play-kriterier. Vinderen af den danske fair play-konkurrence kan ende med at få adgang til første kvalifikationsrunde af UEFA Cuppen via UEFA's fair play-udtrækning. Konkurrencen blev indstiftet i 1967 af Dansk Fodbold-Træner Sammenslutning. Prisen var oprindeligt en vandrepokal, men Esbjerg fB vandt den i 1982 til ejendom[1].

Kriterier

Under alle superligakampe er der en fair play-bedømmer til stede, som udfylder et fair play-skema efter kampen i samarbejde med dommertrioen, og indsender dette til DBU. Dette skema udfyldes med udgangspunkt i seks kriterier:

  • Gule og røde kort
    • Punktet gule og røde kort er det eneste i skemaet, som kan give et negativt resultat.
    • Hvert hold har 10 point når kampen starter.
    • Løbende fratrækkes 1 point per gult kort samt 3 points per rødt kort. Hvis en spiller først får et gult kort og senere modtager endnu et gult kort og dermed udvises fratrækkes der 3 points. Hvis en spiller først får et gult kort og senere modtager et direkte rødt kort fratrækkes der 4 points (1 + 3 points).
  • Positivt spil
    • Meningen er at belønne positivt spil således, at kampen bliver attraktiv for tilskuerne at overvære.
    • Maksimum er 10 points, og minimum er 6 points
    • Karakteren 8 points gives ved det forventelige. 10 points gives ved det helt usædvanlige og 6 points ved det uacceptable.
    • Positive aspekter
      • Angrebsfodbold i stedet for en defensiv indstilling.
      • Tempofodbold og ikke geare ned.
      • Ikke forsøg på at sinke spillet, ved at trække tiden ud ved indkast, frispark eller målspark.
      • Forsøger hele tiden at score mål, selvom et ønsket resultat er opnået f.eks. uafgjort på udebane.
    • Negative aspekter
      • Trækker tiden ud.
      • Der begås taktisk prægede frispark.
      • Spillerne filmer og laver skuespil i forskellige kampsituationer.
    • Generelt kan det siges at positivt spil hænger sammen med antallet af skabte målchancer.
  • Respekt for modstanderen
    • Maksimum er 5 points, og minimum er 1 point.
    • Karakteren 3 points gives ved det forventelige. Ulastelig opførsel giver, hvis ikke en helt speciel og sjælden set situation gør sig gældende, snarere give 4 points end 5 points.
    • Spillerne forventes at overholde fodboldlovene, turneringsreglementet og respektere modspillerne, og være med til at overholde fair play-ånden. Spillernes opførsel overfor hinanden bemærkes positivt eller negativt.
    • Gule og røde kort hører ikke herunder, med mindre dommeren har overset en forseelse, som bedømmeren vurderer har indflydelse på pointstildelingen.
    • Provokerer et hold modstandernes fans, trækkes dette fra i pointtildelingen.
  • Respekt for dommeren
    • Maksimum er 5 points, og minimum er 1 point.
    • Karakteren 3 points gives ved det forventelige. Ved god opførsel, men uden den helt uovertrufne opførsel overfor kampens dommertrio, gives snarere 4 points end 5 points.
    • Spillerne skal udvise respekt for dommertrioen samt disses kendelser. Protester mod afgørelser omkring kort bør ikke finde sted. Hvis protester alligevel finder sted, bliver der ved bedømmelsen tages hensyn til omfanget af disse.
    • En positiv indstilling overfor dommeren belønnes med et højt pointtal, herunder også at der ikke er forekommet protester mod tvivlsomme kendelser.
  • Træner og leders opførsel
    • Maksimum er 5 points, og minimum er 1 point.
    • Karakteren 3 points gives ved det forventelige. Ulastelig opførsel giver, hvis ikke en helt speciel og sjælden set situation gør sig gældende, snarere give 4 points end 5 points.
    • Alle trænere og ledere forventes at gøre alt for at fremkalde en positiv holdning til spillet, taktikken og moralen på deres hold og anvende alle muligheder herfor. De forventes at fortælle spillerne, hvordan man opfører sig i en positiv fair play-ånd.
    • Positive og negative ting omkring ledernes opførsel noteres: Om disse har provokeret en ophidset spiller til yderligere protester, eller om disse har forsøgt at lægge en dæmper på sådanne spillere. Om de har provokeret fans. Der tages også hensyn til opførsel overfor medierne før, under og efter kampen.
  • Publikums opførsel
    • Maksimum er 5 points, og minimum er 1 point.
    • Såfremt en klub ikke har et "målbart" antal tilskuere med til kampen, tildeles klubben 3 points i denne kategori. Maksimumpoint bliver kun givet, såfremt publikum på en hel ekstraordinær måde har ydet et bidrag, til at gøre stemningen helt fremragende.
    • Publikums engagement skal gerne igennem sang, musik og positive tilråb have indflydelse på stemningen og dermed føre til, at fair play-ånden findes over hele stadion.
    • Publikum skal respektere kampens dommertrio samt modstanderholdet og deres fans, også selvom kendelser eller resultat skulle gå dem imod.
    • Ved afbrænding af fyrværkeri skelnes der ikke mellem antallet af f.eks. afbrændte romerlys. Hvis fyrværkeri afbrændes på stadion, er det et brud på DBUs cirkulære om sikkerhed og orden, og det pågældende holds publikum tildeles pr. definition karakteren 1. Karakteren 2 kan dog eksempelvis tildeles, hvis der forekommer positive momenter, der berettiger hertil. Karakteren 3 kan ikke komme på tale ved afbrænding af romerlys eller brug af andre former for fyrværkeri.


Bedømmelsen baseres på positive aspekter og ikke negative og der skal som en generel regel kun gives maksimum point, såfremt et holds opførsel har været overordentlig positiv.

Endelig tildeling af points

Det samlede antal points for de 6 kriterier divideres med det maksimalt mulige pointtal, hvorefter der ganges med 10, hvorefter det angives med tre decimaler.

Vindere

ÅrVinder
2006Brøndby IF
2005Brøndby IF
2004Esbjerg fB
2003Esbjerg fB
2002FC Midtjylland
2001FC København
2000AaB
1999AaB
1998 
1997 
1996 
1995 
1994Silkeborg IF
1993Silkeborg IF
1992Ingen uddeling
1991Frem
1990Frem
1989Herfølge
1988B 1903
1987Brøndby IF
1986Frem
1985Frem
1984Frem
1983Esbjerg fB
1982Esbjerg fB
1981Esbjerg fB
1980Esbjerg fB
1979KB
1978Aalborg Freja
1977Vejle
1976Skovbakken
1975B 1913
1974Vejle
1973Frederikshavn fI
1972Vejen Sportsforening
1971Holstebro
1970Silkeborg IF
1969Horsens fS
1968Viking Rønne
1967Skovbakken

UEFA Fair Play

De højest rangerede hold i den danske samt de forskellige nationale fair play-konkurrencer, som ikke allerede er kvalificerede til UEFA Champions League eller UEFA Cup, er alle potentielle deltagere i lodtrækningen om 3 pladser i første kvalifikationsrunde af UEFA Cuppen. Den vindende klub fra det forbund, som ligger øverst på den internationale UEFA fair play-liste, kvalificerer sig automatisk til cup'en. De to øvrige hold findes ved lodtrækning mellem de øvrige forbund, som på den internationale fair play-liste har et snit på mindst 8.

Vindere af UEFA Fair Play, samt udtrukne forbund og udsendte klubber

ÅrVinderUdtrukket
2008England England
Manchester City F.C.
Tyskland Tyskland
Hertha BSC
Danmark Danmark
FC Nordsjælland
2007Sverige Sverige
BK Häcken
Norge Norge
Lillestrøm SK
Finland Finland
MyPa 47
2006Sverige Sverige
Gefle IF
Norge Norge
SK Brann
Belgien Belgien
K.S.V. Roeselare
2005Norge Norge
Viking FK
Tyskland Tyskland
FSV Mainz 05
Danmark Danmark
Esbjerg fB
2004Sverige Sverige
Östers IF
Armenien Armenien
FC MIKA
Ukraine Ukraine
FC Illychivets Mariupol
2003England England
Manchester City
Frankrig Frankrig
RC Lens
Danmark Danmark
Esbjerg fB
2002Norge Norge
SK Brann
Tjekkiet Tjekkiet
SK Sigma Olomouc
England England
Ipswich Town
2001Hviderusland Hviderusland
FC Shakhtyor
Finland Finland
MyPa
Slovakiet Slovakiet
FK Matador Púchov
2000Sverige Sverige
IFK Norrköping
Belgien Belgien
K. Lierse S.K.
Spanien Spanien
Rayo Vallecano
1999Skotland Skotland
Kilmarnock FC
Norge Norge
Bodø/Glimt
Estland Estland
JK Viljandi Tulevik
1998England EnglandNorge NorgeFinland Finland
1997Norge NorgeSverige SverigeEngland England
1996Sverige SverigeRusland RuslandFinland Finland
1995Norge NorgeLuxembourg LuxembourgEngland England

Referencer

  1. ^ Dansk superfodbold 1995 – Hellerup: Divisionsforeningen, 1995. Side 109.

Kilder/Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side